Tidsmaskinen #5

Jeg er i denne udgave af Tidsmaskinen valgt at kigge tilbage på, hvordan jeg har tilbragt mine fødselsdage de forgangne år (i hvert fald dem, hvor jeg havde smartphone og kunne dokumentere det) set i lyset af, at jeg havde Geburts i weekenden!
Jeg har satme haft nogle gode fødselsdage, må jeg sige!

14642997_10154331724971886_1418982291_n
For 6 år siden holdt jeg en gigantisk fest på den hedengangne natklub SIMONS for alle mine venner i anledning af min 29 års fødselsdag! Som det tydeligt ses havde jeg fået en dårlig spraytan i dagens anledning, og jeg var hverken nærig med makeup eller noget som helst andet den aften.

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-20-50
Alligevel er det også 6 år siden, at jeg vågnede sammen med Stine Kronborg i den suite, jeg havde lejet på Hotel d’Angleterre, dagen efter festen! Hun er da en dejlig pige, men jeg havde nok sat snuden op efter noget lidt mere mandigt, hehe.

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-41-40
For 5 år siden fyldte jeg tredive. Fem måneder efter, at jeg havde mødt ham her. <3

425851_10151050398696886_1665135709_n
For 4 år siden var jeg i Tanzania på min 31 års fødselsdag, hvor jeg hjalp Louis Nielsen med at dele briller ud til folk, der havde brug for sådan nogle. Mest fantastiske rejse i mit liv. Og jeg var der endda kun i fire dage.

553646_10151050400471886_1053760009_n
I anledning af min fødselsdag hev Louis Nielsens PR-chef mig med på snorkletur til en lille-bitte ø midt i det indiske ocean. Jeg så en muræne, som gjorde mig så skræmt, at jeg tilbragte resten af turen oppe på stranden.

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-28-28
For tre år siden blev Krapylerne velsignet af Medina et par dage efter mit fødselsdag – 4 måneder før deres fødselsdag. Måske er det derfor, særligt Hugo er så pjattet med at synge og danse? 😉

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-30-11
For 2 år siden inspillede Jon ‘Sommeren 92’ på min fødselsdag, så dagen efter var vi ude at spise. Overskæg and all …

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-31-30
Det er så også 2 år siden, at jeg besluttede mig for at begynde at spise mørk chokolade. Men så droppede det igen og i stedet droppede selfies fra frøperspektiv.

skaermbillede-2016-10-12-kl-11-32-57
For 1 år siden var jeg til fotoskydning med Deichmann dagen før min fødselsdag. Jeg var dobbelt så gammel som én af de andre bloggere, hvilket fik fotografen til at stikke mig en flabet kommentar, og resultatet ses således herover. 😉

fotografi-den-12-10-16-kl-11-36Og det her er så mig i dag. Lidt krøllet og lidt træt efter lidt for meget at lave og lidt for lidt søvn. Men glad! 🙂

 

Tidsmaskinen #4

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 13.55.59

For 7 år siden var jeg i Nice med en veninde. Jeg var lige gået fra en kæreste, som jeg boede sammen med, og hun var blevet mor halvandet år forinden. Så vi forsvandt fra det hele, drak gin/tonics og spiste pasta på gaden.

 

 

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 13.47.35

For 6 år siden var jeg i Barcelona med min søster. Som altid, når jeg besøger byen, glemmer jeg, hvor sindssyge blandingsforhold, der er i deres sjusser, så vi brugte relativt meget tid nedsunket foran toiletkummen. Men derud over lå vi så altså også på stranden.

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 14.01.21

I overmorgen er det 4 år siden, at jeg og Jon flyttede sammen i Vestergade! Jeg kørte forbi et par dage forinden og havde morderligt stor optur (og lårkort) på over at erfare, at de allerede havde sat vores navneskilte op.

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 14.03.41

Det er 3 år siden, jeg postede det her citat. Selvom jeg egentlig godt kan være lidt træt af sådan nogle små-bedrevidende citater. Men det her passer altså ret godt på, hvordan jeg ser verden.

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 14.10.45

Det er også 3 år siden, jeg var til havefest hos Stine, som blev gift i weekenden, hvor jeg hængekøje-hang med hendes datter, Viola. Jeg havde lige fundet ud af, at jeg havde tvillinger i maven, og lidt efter, at dette billede blev taget, kom der nogen og lagde en lille dreng på cirka samme størrelse som Viola, på min anden side. Og så sprang mit hoved vist i luften. 🙂

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 14.14.15Det er 2 år siden, at jeg sagde op på ELLE og skrev dette indlæg om det.

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 14.15.48

Det er 1 år siden, at jeg var med min dygtige mand til gallapremiere ‘Sommeren 92‘, som startede med mad i instruktørens have og derefter bød på film og Faxe Kondi i Imperial.

Fotografi den 29-08-16 kl. 14.23

Og det er så mig i dag. Morgenhår og chokolade.. 😉

 

 

Tidsmaskinen #3

 

14037889_10154201667776886_1547209663_o

Det er 6 år siden, at jeg var sindssygt single og gik i byen så tit, jeg nærmest kunne slippe afsted med det. Også ude i verden, men mest herhjemme i København. Jeg har siddet på ryglænet af så mange sofaer på klubber og drukket andre folks champagne, og jeg har gjort mig selv komplet til grin ved at danse på bordene og gøre andre mere unævnelige ting på de mest våde aftner. Og jeg fortrød altid det hele dagen efter. Men nu, seks år senere, fortryder jeg ikke et eneste sekund af det.

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 15.47.40

Det er 4 år siden, at jeg spiste en kylling i min have på Meinungsgade sammen med en flot løve, jeg havde været kærester med i lidt over et år, men som jeg endnu ikke boede sammen med. KÆFT, hvor jeg savner den have. Det var godt nok vores alle sammens i ejerforeningen, men jeg boede i stuen, så jeg var den eneste, der brugte den.

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 15.50.01

Det er også 4 år siden, at jeg sad på min pind i Aller-huset på Havneholmen og midt under et møde til min store tilfredshed opdagede to fyre, der tilsyneladende var komplet ligeglade med, at de stod lige udenfor en bygning bestående udelukkende af store vinduer. For de smed tøjet, lavede sprællemænd og sprang så i havnen.

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 15.51.43

Det er præcis 3 år siden, at jeg fik en tidlig scanning hos en privat klinik for at fastslå, om jeg nu virkelig var gravid. Og scanningsdamen fortalte, at vi kunne glæde os til tvillinger. Samme eftermiddag skulle vi til middag hos min kusine sammen med min øvrige familie, og her smed jeg scanningsbillederne på bordet og fortalte, at der altså var babyer i flertal nede i min mave! Om aftenen gik jeg alene i Tivoli og følte mig alt andet end alene … <3

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 15.54.00

Det er 2 år siden, jeg offentliggjorde dette indlæg, som viste billeder af mig og ungerne i magasinet GRAVID lige inden og lige efter fødslen. Det var efter den fotoskydning, i øvrigt, at jeg besluttede, at ungerne ikke skulle være med i flere blade, artikler eller andre ting, der ikke foregik her på bloggen. Fotografen var skidesød, og billederne blev fine! Det føltes bare komplet forkert at stå der og posere med mine sovende vidundere på kommando. Men det skal man jo opleve, før man kan vide det. 🙂
Men hey, TJEK lige mine kinder på billedet fra lige inden fødslen!! Det er så sindssygt!

Skærmbillede 2016-08-18 kl. 15.58.36

Det er 1 år siden, at jeg plukkede blomster i vores dengang nye kolonihave, som jeg tog med hjem til vores daværende hjem i Vestergade. Der sker en del på et år. 🙂

14087397_10154201628281886_707999261_o

Og det her er så mig i dag! Jeg har lige fået min ‘Støt Brysterne’ til ALT for Damernes løb i den anledning d. 11. september. Og jeg synes da, I skal tilmelde jer mit hold HER. 😀

Tidsmaskinen #2

Nøøøj, hvor er det altså grineren at lave de her indlæg! Tak fordi, I var med på legen i sidste uge. Det bliver en tilbagevendende del af bloggen, tør jeg godt allerede garantere.

Jeg vil ikke (digi-)tale yderligere, jeg vil blot lade billederne sladre for sig selv. 🙂

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.27.16

Det er 7 år siden, at jeg tog til modeuge i et noget outreret outfit. Billedet her er dog fra Eurowomans hjemmeside, så jeg kan da ikke have været helt galt afmarcheret i forhold til tidens tendens, selvom jeg nu synes, det ser noget rodet ud. Måske skyldes forevigelsen i virkeligheden min lidt mere nedtonede veninde.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.28.40

Det er også 7 år siden, at legendariske FaceHunter tog det her billede af mig udenfor By Malene Birgers show på Docken i København. Jeg synes egentlig, det er ret fint, selvom jeg ikke kan kende mig selv med det ansigtsudtryk. Og det var tydeligvis også inden, at jeg begyndte at tegne mine bryn op.

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.24.19

Det er 5 år siden, at jeg blev en smule forarget over en køns-ulighed der ifølge Kronborg Of Denmark hersker her i landet. En hel hovedpude til missen, men intet til dillermanden. Satme benhårdt!

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.30.16

Det er 3 år siden, at jeg helt nygift gik til modeugen med ELLE og var ekstatisk over at se mit nye efternavn på min siddeplads ved diverse shows.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.31.34

Det er også 3 år siden, at jeg spiste morgenmad hos Ganni under modeugen sammen med nogle smukke piger. OG med tvillinger i maven, men det vidste jeg ikke endnu … <3 Jeg vidste bare, at jeg var med rogn og var meget, meget, meget træt.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.33.19

Det er 2 år siden, jeg skrev dette indlæg om nærvær, vasketøj, sandhed og sminke. Og jeg mener det da egentlig stadig. 🙂

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.34.43

Det er ligeledes 2 år siden, at jeg (MEGET stolt!) vandt Børn I Byen-prisen.

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.35.42

Det er 1 år siden, at Jon legede handyman og byggede en sandkasse i vores nye kolonihave.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.36.52

Og det er også et år siden, at jeg proppede mig med donuts og kanelsnegle til Sneglcilles polterabend!

Fotografi den 11-08-16 kl. 16.38

Og det her er så mig i dag. 😉

Tidsmaskinen #1

Jeg har været i gemmerne (med hjælp fra TimeHop) for at finde ud af, hvad jeg egentlig gik og bedrev tiden med på netop dette tidspunkt – bare for år tilbage. Nogle gange, når man synes, det hele kører rundt i et hamsterhjul, eller man ikke er der, hvor man gerne ville være, kan det være en god idé at bladre tilbage i kalenderen for at se, hvor meget, der rent faktisk er sket, mens man har haft travlt med alt muligt andet.

Jeg føler i disse år, at jeg befinder mig lige midt i det sted, jeg allerhelst vil være. Jeps, så heldig er jeg for tiden! Men derfor kan det alligevel være skægt at se, hvor man kommer fra, så at sige. 🙂
Skærmbillede 2016-08-04 kl. 10.52.51

Det er 9 år siden, at jeg boede i Berlin som udvekslingsstudent og brugte sommeren på at spise nektariner og have hat på, mens jeg slikkede sol og varmede op til aftenens bytur på BadeSchiff. Det var den varmeste sommer ever, jeg havde ingen penge, jeg gjorde mig absolut ikke umage med skolen, og grundet de lave priser på rom, mynte og rørsukker i REWE, kunne man få en solid bytur op at stå for under 10 Euro. Jeg var komplet single, men datede lidt en lækker, tysk (jeps, det findes sgu!) DJ, som ikke rigtigt tålte dagens lys, da han viste også datede en anden …

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 10.59.34

Det er 7 år siden, at jeg tog med min søster og papsøster på afbudsrejse til Kreta, hvor vi en dag lejede en bil uden tag og kørte rundt og så på byerne langs kysten. Som det ses på billedet, var det før, man havde GPS på sin mobiltelefon. 😉

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 11.01.52

Det er 5 år siden, at min far begyndte at SMS’e. Jeg tør simpelthen ikke sige, om han er blevet bedre med tiden, for han har stort set ikke gjort det siden. Hans yndige hustru er heldigvis en haj på tasterne, og min far er god til at snakke i telefon, så vi klarer den!

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 11.03.23

Det er 4 år siden, at Jon og jeg var på vores allerførste fælles campingferie. Vi havde lånt min fars stationcar, købt et telt og var kørt til Sydfrankrig, hvor vi så de fineste bjergbyer og endte med at købe et fantastisk sminkebord i spejlglas med hjem, som nu står stuvet ind i lejlighedens dybeste hjørne af frygt for, at Krapylerne kommer til at vælte det …

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 11.06.39

Det er 2 år siden, jeg var til Christianes lanceringsfest af websitet Chrichri.dk. Siden har hun udgivet både bøger og magasiner. Seje dame!

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 11.09.13

Det er OGSÅ 2 år siden, at jeg gjorde en masse krumspring for at skabe den perfekte S’more. Kombinationen med en SMIL i midten var dog ikke som sådan et hit. Skumfidusen er nemlig så sød, at SMIL’en ikke kunne smages … Det siger alligevel en del!

Skærmbillede 2016-08-04 kl. 11.07.51

Det er 1 år siden, at jeg var til modeugefest i Kødbyen og stjal tre balloner til Krapylerne på vej hjem. 🙂

Fotografi den 04-08-16 kl. 11.16

Og det her er altså mig i dag. 🙂