TWINPEAKS

Fint event med mig som vært – og flødeis med 70 kalorier! #love

Jeg havde i dag den fornøjelse at være vært ved et Breyers-arrangement på hotellet Manon Les Suites i København! Heldigvis har vi skidegodt lys på badeværelset herhjemme i Køge, så jeg brugte god tid på at fordele et gavmildt lag consealer under begge øjne (jetlagget er meget #real), inden jeg drog afsted.

Til de, der ikke ved det, kan jeg fortælle, at Manon Les Suites måske er det mest tjekkede hotel i København! Jeg har aldrig boet der, og faktisk har jeg heller ikke været der før, men jeg har liket deres pool på Instagram adskillige gange allerede. Den ligger midt i en atriumgård – meget som de gør i riad’er i Marrakech – og der er planter over det hele. Det er død-nice!

Kønne Cana kom også til eventet!

Til de, der ikke ved dét, kan jeg så også berette, at Breyers Delights er en ny is i Danmark! Breyers er amerikansk og udtales således også på amerikansk. I dag var første gang, jeg mødte nogen fra firmaet face-to-face, så indtil nu har jeg udtalt det på dansk. Men det er altså forkert – det hedder Brrrreeeyers!
Det bedste ved Breyers is er smagen! Jeg har de seneste tre måneder haft Breyers i fryseren – over to omgange. Jeg spiste helt seriøst den første sending lidt for hurtigt, så de måtte sende mig en ny portion. Jeg har alle dage været mest til chokoladeis. Et karaktertræk, Hugo har arvet efter mig, men som Berta mangler. Den dame spiser helst vanille, og når bølgerne går ekstrahøjt, hopper hun måske på jordbær. Heldigvis er der også vanille i sortimentet! Og Mint Chip og Cookies & Cream! De smager alle sammen labert, men hvis jeg skal vælge, bliver det chokolade. Eller vanilleisen med jordbær til!

Det næstbedste ved isen er, at den kun indeholder en tredjedel kalorier i forhold til traditionelle flødeis. Og så er den proppet med protein – 20 gram protein per bøtte is. Antallet af kalorier står på toppen af hver bøtte – det ser man jo altså heller ikke hver dag, hehe.
Breyers filosofi er, at man ikke kun skal spise is i weekenden. Eller på sin “cheat day”. Man skal ikke have dårlig samvittighed, når man spiser is! Det har jeg nu sjældent, og der kan snildt bringes argument for, at jeg har kværnet min del bananasplit!
Men hvorom alting er, så har jeg stadig halvdelen tilbage af de små otte kilo, jeg lagde mig ud henover vinteren. Og det er ikke fordi, at man som sådan skal veje noget bestemt, men jeg vil gerne af med dem alligevel. Og det er svært, når man er så glad for lækkerier, som jeg er. Så bruger man tid på dårlig samvittighed, og det, der måske bare skulle have været en enkelt snack, bliver til en dag fuld af binge-snacking, for når man nu ér i gang, er projektet jo for sent at redde før i morgen. 😉

Breyer Delights er lavet med masser af god fløde. Der er bare ikke tilsat så meget sukker, og den plads, det har efterladt, er fyldt ud med protein! Jeg elsker, at det ikke smager light-agtigt, og at man ikke har erstattet fløden med eksempelvis yoghurt, eller sådan noget! Isen smager af is, og jeg ELSKER altså chokoladevarienten! Den kan i øvrigt købes i MENY – test den og se, om I er enige. <3

I dag smagte jeg også Breyers isbarer for første gang, og her var kærligheden ikke helt så stor, må jeg indrømme. Jeg synes netop, at et fede er, at isen IKKE smager slanke-agtigt, og det gør baren lidt, efter min mening. Men vi er jo alle sammen forskellige, så der er sikkert andre, der ser anderledes på det.

Må jeg have lov at høre – er der nogle af jer, der følger med, der har smagt Breyers is?
Og hvor tit spiser I i øvrigt is? Altså sådan på isdessert-måden!

Hjemme igen, jetlagged og have-høj!

Så er vi hjemme igen, og jeg er lykkelig helt ind under neglene! Og der er FYLDT med jord, skidt og kanel, kan jeg love Dem, Kære Læser, for efter at vi landede i Køge, brugte jeg de lyse timer, søndagen havde tilbage i dåsen, på at luge ukrudt! Vores græs er under vort fravær blevet knæhøjt, og skvalderkålen har fået frit spil i jordbær såvel som bøgehæk. Jeg hev og sled og fyldte syv-otte trillebøre med haveaffald, før jeg til sidst måtte give fortabt til natten og krybe ind i huset igen.
Der skal aldrig nogensinde herske nogen tvivl om, at jeg elsker at rejse! Det er jo for pokker derfor, jeg gør det så tit. Og denne roadtrip i Californien glemmer vi nok aldrig – i hvert fald ikke de af os i familien, der er over 1,06 meter.
Men efter at have tilbragt tre uger i ni forskellige hotelværelser med det, der føles som 28 kufferter (jeg lærer det aldrig. Altså at rejse let!) og to mennesker på 4 år, så er det altså uanset fantastiske suiter, søde mennesker og billige burgers virkelig rart at se det hus, man har drømt om hele livet og næsten lige har købt. Især når solen har braget ned herhjemme, mens vi blev syltet med 14 grader i San Francisco de sidste fire dage.

Og vores naboer var hjemme. Alle sammen! Jeg elsker dem allerede! Hugo og Berta gik straks i gang med at indhente det forsømte med genboens knægt, mens jeg blev det, jeg har besluttet mig for at kalde have-høj. Den der rus-følelse, nogle mennesker får ved en god meditation, får jeg af at rode i min have. Af at hive alenlange mælkebøtter op med rode, klippe græs med en kanttrimmer, feje fliser og nippe blomster. Det føles så vidunderligt – særligt fordi, jeg BOR her! Når jeg gik all in i kolonihaven, var det tit lidt et Sisyfos-projekt, idet der nogle gange var uger imellem vores weekend-besøg, hvilket betød, at mælkebøtterne havde noget både at tage steroider samt danne både bander og fagforeninger, inden jeg næste gang kom forbi.

I morgen formiddag kommer jeg til at give den gas igen, hvis vejret tillader det. Jeg har læst rygter om regn, hvilket jeg sgu synes tangerer til mobning, når der nu har været hedebølge i samtlige uger, jeg har været bortrejst. Så det tror jeg ikke på! Desuden skal jeg i Elgiganten og forhåbentlig have repareret min iPhone, og så skal jeg sgu være vært ved et event på Manon Les Suites i København, hvor jeg endnu aldrig har været, men damn, jeg har liket deres pool og generelle interiør mange gange på Instagram.

Der er knald på for tiden! Men det er fede ting, og jeg kan nææææsten følge med. Og om under to uger skal Jon og jeg gengiftes i en brandert ude i haven. Fremtiden ser absolut lys ud her i Køge! <3

Sidste stop på rejsen

Vi er inviteret af Visit California.

Så er vi satme i San Francisco, og hvor er her sejt! Byen er et bakket vidunder af bjerge og dale, highstreet-butikker og luksusbrands, fedtede diners og fastfood og fine restauranter. Fancy beboer, hippier og hjemløse. Storby! Med udsigt til Stillehavet. Ganske uden sidestykke!

Det har været et par travle dage, på en måde. Jon har været ramt med sin ryg – den har sgu gjort ondt. Men de piller, lægen i Sonoma gav ham, var til gengæld yderst effektive! Glem alt om øvelser og afslapning – bare efter seks timer havde han det 50% bedre, og efter et døgn var holdet i ryggen en saga blot. Så han KOM ud at dykke! I går tog han bilen og kørte til Montaray Bay (jeg kan ikke sige det uden at høre Matthew McCognaheys accent. Er det i filmen Sahara, han er særligt vild med den egn?), hvor han fik to dyk, som blandt andet betød, at han kom til at lege med en sælhund på havsens bund OG se selvlysende koraler!
I mellemtiden har jeg hængt ud med ungerne, og mens Jon dykkede, kiggede vi på San Fran! Vi besluttede at starte dagen på Children’s Creativity Museum, som mange af jer, der følger mig på Instagram, havde tippet mig om. Og sikken genial idé! Hugo og Berta var i den syvende himmel. På én gang var der en masse interaktive aktiviteter, og samtidig var mange ting virkelig enkle, hvilket mindede mig om, at nogle gange behøver man seriøst ikke opfinde den dybe tallerken med folk på 4. I et af rummene modtog vi en æske og en seddel. På sedlen stod der ‘A Space Car’, og i kassen lå der nogle små dingenoter. En lille snor, noget malertape, en stofrest – sådan nogle sager. Og opgaven var så at bygge en rumbil ud af de ting, vi fandt i den kasse. GENIALT! Tip hermed videregivet, hvis man har en børnefødselsdag i udsigt.
Efter tre timer på museet spiste vi frokost og tog en bud til Pier 39. Her hang vi ud og spiste donuts i en times tid, inden ungerne meddelte, at de var komplet smadrede. Så tøffede vi et par gader til højre og tog den gammeldags sporvogn hjem. KÆFT, det var fedt! Og det var helt underligt sådan at sidde og dingle med benene udover kanten på en ret hurtigtkørende vogn uden sele på. I Amerika, hvor der ellers er advarsler på ALT! Konduktøren var sygt sød og insisterede bagefter på at tage billeder af mig og ungerne fra alle sider af vognen, og så fik Krapylerne lov at ringe med klokken. Han befalede også, at vi aftenen efter spiste aftensmad på Uncle Vito’s Pizzaria – hvilket vi gjorde! God idé, that was.
De første to nætter har vi boet på Axiom Hotel, som ligger lige dér, hvor den gamle sporvogns rute slutter. Det er et ret labert hotel med fede, moderne værelser og alt muligt skønt. Men det fedeste af alt var altså vores roomservice – som blev leveret med ROBOT! En ægte, levende stålrobot med en lille robotstemme, som leverede alt, vi efterspurgte, til værelset. Den kunne selv køre i elevator! Tjek min video på Instagram under ‘højdepunkter’. Jon og jeg var mere oppe at køre over den end ungerne – de fatter jo slet ikke, HVOR vildt, det rent faktisk er. 🙂

I dag er vi flyttet til Intercontinental Mark Hopkins, og det er lidt ligesom slutningen på en Disney-sang. Det er her, vi har vore sidste to overnatninger, og det føles virkelig som om ‘They’re bringing us hoooome’! Hotellet ligger på toppen af en bakke, er 20 etager højt, oldscool-luksus med roomservice, der kommer og reder sengen inden aftentide og fylder isklumper i ens isklumpe-holder, så man lige kan klare sig gennem aftenen. Det er også det første sted, vi hr minibar, så jeg tror sgu, jeg napper mig en gin/tonic! Jon er i biffen for at se den nye Star Wars-film, og ungerne sover i sengen til venstre for mig.

I morgen er vores sidste hele dag i Californien, og da har vi booket en sejltur ud til og rundvisning på Alcatraz. Det glæder jeg mig ret meget til! I dag har jeg haft dame-shoppedag, og jeg har efterhånden fået brugt alle mine lommepenge for denne måned og de fleste for juni, også. Jeg har købt virkelig mange ting, og jeg har ikke givet fuld pris for i hvert fald 80% af mine fund. Jeg er blevet lidt af en bounty-hunter her i det amerikanske og betaler kun retail-prisen for snacks! Er der stemning for, at jeg viser lidt af mine skatte frem her på domænet efter hjemkomst? Og hvad vil I generelt gerne vide mere om i forhold til den her familie-roadtrip? Skriv endelig gerne i kommentarfeltet, hvad der kunne være fedt, så skal jeg gøre mit ypperste for at efterkomme.

Nåh, det var den sjus, jeg kom fra … 😉
Klem, klem, MM.

Nogen bliver altid syg, når vi rejser …

Vi er inviteret på den her rejse af Visit California.

Der er altid nogle, der bliver syge, når vi rejser! Når jeg rejser alene, bliver enten jeg syg på min rejse, eller en af ungerne bliver syge derhjemme. Og når vi rejser sammen, bliver en af os syge undervejs. Faktisk var det derfor, vi planlagde, at denne rejse skulle vare i tre uger – så er det ligesom tid til et par sygedage. 😄 Sidste år i Mexico fik begge børn halsbetændelse den sidste uge af ferien, og året før, da vi var i Sti Lanka, fik Hugo først lungebetændelse, og siden blev han indlagt med en styg, styg omgang salmonella.

Og lad mig med den konstatering suse direkte over i, at det jo er heeeelt okay med både halsbetændelser, rygproblemer og sågar små astmaanfald. Så længe vi holder os fra indlæggelser, er vi ganske godt tilfredse!

Denne gang er det så Jon, der er ramt. Han har fået et gigantisk hold i ryggen (meget ala det, jeg havde i Prag sidste år, da vi var på familieferie på vej til Kroatien. Dagen efter Bertas astmaanfald. Se selv, profetien holder!). Så slemt, at han har svært ved at sove om natten om ikke kan køre bil om dagen. Så jeg og ungerne har tullet en del rundt alene de sidste par dage, og jeg har så fået kradset hul på den byld, det er at køre på seks-sporede motorvej i et land, hvor man ikke ser sig i bakspejlet.

I dag fik vi så den idé at ringe til vores rejseforsikring for at høre, hvad mulighederne var. Jon fangede dem klokken 22.15 dansk tid pinsedag. Og på et kvarter havde Susanne i den anden ende lavet research, ringet til USA og booket Jon en tid hos den lokale kiropraktor i vores næste by! Det er satme da service! Derhjemme, når man får en henvisning, må man sgu selv slå op i De Gule Sider for at finde ud af, hvor man kan få hjælp, men her stod de sgu for det hele! Havde vi bare vist det, da vi for to år siden blev indlagt på et regionalhospital med Hugo, hvor herreløse gadehunde lå og sov under sengene (true story). Tip til andre hermed videregivet: En rejseforsikring betaler ikke bare regningen – de står sgu også for at sætte hjælpen op! Runa (det hedder vores forsikring) gør i hvert fald!

Kiropraktorer viser sig så at være lidt anderledes herovre. Den eneste håndspålæggelse, der tilfaldt Jon, var da han gav behandleren et håndtryk ved ankomst. De fik sig en god snak, og så fik Jon recept på fem forskellige medikamenter, som han skal indtage på alle tider af dagen de næste fem dage. Forhåbentlig får de så meget has med smerterne, at han kan gennemføre sin dykkertur (første dyk, siden han blev certificeret!) i San Fransisco d. 23. 🤞🏻

Eller går det sgu godt! Vi bor i et motorhome (en såkaldt airstreamer) i byen Guerneville i Sonoma i nat, og ligesom Bakersfield tager denne by røveren på mig! Bare på en helt anden måde. Guerneville er en hippieby, fik jeg at vide, og det er sandt på en ret episk måde! Halvdelen af de mennesker, jeg har mødt, ligner nogle, der blev frosset ned i starten af 70’erne og tøet op igen i forgårs! Og den anden halvdel ligner yderst gennemsnitlige amerikanere. Halvdelen af byens beværtninger er nogle underlige små udhuse, mens den anden halvdel ligner noget, Cofoco eller Madklubben har fundet på! Her er sygt mange SYGT tjekkede beværtninger og restauranter, og jeg har rigtigt svært ved at gætte mig til, hvem af de folk, jeg har mødt, der sørger for, at de steder løber rundt!

Ungerne og jeg spiste aftensmad på det lokale pizzaria. De var trætte, og lige inden de smeltede sammen i bøtterne over at skulle tegne, mens de ventede på deres mad, igen-igen, (restauranter tre gange om dagen med dertilhørende forventninger om relativt god opførsel er selvklart lidt en prøvelse på tredje uge – men de klarer det fandme flot!) åbenbaredes det for os, at pizzeriaet åbenbart også var en karaokebar! Og således blev vi ufrivillige – men yderst velvillige – tilhørere til en utrolig ublid, men meget underholdende, opvisning af sang fra tre stamgæster, der på skift greb mikrofonen og fyrede den af. Ungerne (særligt Hugo) kastede deres kærlighed på en mørk kvinde med langt hår (de to andre var mænd. Mænd keder Hugo. Han er en LADIES’ man!), som de mente sang “FANTASTISK”! Nu er kunst jo subjektivt, men jeg kan alligevel definitivt sige, at det gjorde hun virkelig ikke… Tjek min Insta-story for bevis! 😄

Ungerne sover nu, og Jon er tilbage i airstreameren! Her er så umanerligt hyggeligt, tjekket og pænt, og vi ville så gerne blive en ekstra dag. Men Jon skal dykke i San Fran (hvis han formår) d. 23. kl. 12, og køreturen tager 4 timer uden moms (moms = pauser, køer og diverse), så vi er nødt til at køre i morgen, hvis det ikke skal blive for stresset. Jeg glæder mig da også mega-meget til at se San Fransisco! Her er bare enormt nice! ❤️

20 ting, jeg har købt i USA (so far) …

Jeg har altid kendt America som et land, hvor man snildt kan shoppe. Men ikke før Miriams nylige rejse til Ben & Jerry’s modernation har jeg kendt til TJ MaxX og Nordstrom Rack. Og hvilken glædelig erkendelse det har været! (Til de, der indtil nu ej heller er in the know, kan jeg åbenbare, at omtalte butikker er outlets, som sælger skidt og kanel (mest kanel – så som Marc Jacobs, Calvin Klein, Estee Lauder, Ole Henriksen og nogle gange sågar Céline) til spotpris!

Er der noget, der kan få blodet til at rulle i mine årer, så er det at købe ting med besparelse, og det skal jeg denondenlyneme love Dem, at jeg har gjort, Kjære Læser! Og jeg har købt meget! Jeg har spredt alle tingene ud på sofaen i vores nuværende hotelværelse i Sacramento og med varmt hjerte beundret dem alle. Jon har også været med på bølgen, og der er også faldet ting af til Krapylerne, men min mand har nu alligevel (kærligt, bilder jeg mig ind) leet af nogle af mine indkøb. Jeg føler mig dog fortroligt nok med jer, der læser med, til at vide, at I vil kunne forstå mig!

Således her en liste over 20 af de ting, jeg (indtil videre) har købt i USA. Og kun to af dem var altså til fuld pris! Ærgerligt nok er den ene af tingene mine Gucci-solbriller. De er shoppet under indflydelse af shoppe-hormoner i The Grove i Los Angeles og var slet og ret skidedyre. Men det føltes kanon.

1. (Mange) ansigtsmasker

2. Marmelade

3. Ting med skumfiduser i

4. Flere ting med skumfiduser i

5. Et badebassin formet som en enhjørning

6. En større kuffert

7. Makeup-opbevarings-dimser til badeværelset

8. Et smykkeskrin

9. En kartoffelskræller

10. Tøj

11. Flettede, højhælede sko (til at have på til vores genbryllupsfest i haven)

12. Et par Gucci-solbriller med similisten

13. M&M’s med karamel

14. Rosenblade lavet af sæbe

15. Sjove fødselsdagskort

16. Grahamskiks

17. Og Hershey-bars

18. Tre par sneakers

19. En citronpresser

20. En lyskæde