TWINPEAKS

Kærestedag, babes og kolde burgere …

D. 1. maj er den dag, Jon og jeg blev kærester tilbage i 2011.
Altså, nu er jeg den syge kærligheds-autist, så jeg kan alle datoer for alt, vi nogensinde har foretaget os sammen. Jeg ynder at komme dem alle i hu, om end det kan forekomme noget pubertært. Ikke med gaver og dyre middage, dog, men bare at fylde dagen med “Kan du huske, da jeg så sagde… Og du gjorde…” og så videre.
D. 17. april er datoen for vor første face-mail-udveksling, d. 24. april er den dato, vi havde vores første date, d. 1. maj er første gang, vi kyssede, og d. 10. juni var den dag, Jon spurgte mig, om vi skulle være kærester. 6aaa41b2cfab11e390ee0002c9df1698_8
Vi flyttede sammen d. 1. september året efter, og året efter igen friede han til mig d. 1. januar.
And I tell you this uden overhovedet at skæve til en kalender.
Til gengæld kan han mit telefonnummer, personnummer og mine bankoplysninger (Waaaait a minute …!) i hovedet, og det fatter jeg ikke. Vi brillerer alle på hver vor måde.

Anyway! Vi fejrer d. 1. maj hvert år som kærestedag, da det var den dag, vi lige så stille blev verliebte, og siden da har det været forbudt at snave med andre, med mindre man får penge for det! (O, romantikken i at være gift med en kunstner).

Ungerne startede dagen ud med at være venligt stillede. De vågnede kun to gange imellem midnat og kl. 9.30, så idet vi stod for én madning hver, fik vi begge ret mange timer med snuden i puden og vågnede overraskende udhvilede, da pakkeposten ringede på døren med den Bottega Veneta-pung, jeg har købt på Anywear.dk. Jeg har ikke råd til en splinterny én, men tiden var altså inde til en mor-pung, da jeg nu spæner rundt med tre sygesikringskort grundet ungerne og tre kontokort til fællesøkonomien grundet en barsel med for mange afsnit af Luksusfælden.

Efter en sen morgenmad besøgte vi babes’ne hos Noise PR. Seriøst! Der ligger en baggård på Strøget, som rummer det flotteste og mest stilede lokale fuld af de lækreste og mest tjekkede damer, jeg længe har set. Det er en ren snack-buffet!
Så kan den dér nye bar ‘Hot Buns’ godt gå hjem og trække torsk i land – hvis Noise PR ville, kunne de tage penge for deres fredagsbar og tjene boksen på byens bachelorer.

Da sulten meldte sig, satte vi os på Cock’s & Cows for at få (endnu en) burger og (endnu mere) milkshake.
Solen stod lige på, så selvom iPhonen spåede 12 grader i skyggen, må der have været mindst 27 grader i solen. Ungerne var iklædt hver deres (utroligt nuttede, men ditto uhensigtsmæssige) lille ulddragt og svedte som små forbrydere i en retssag.
Vi kunne ikke få vognen med indenfor, så til sidst måtte vi bede om lov til at sætte os om i gården, som ikke var åbnet for servering endnu, fordi dér altså var skygge og dermed kun 12 grader. Desuden var Berta vågnet og var skrupsulten, så jeg sad og småfrøs og smug-ammede i en uskøn forening, og Jon måtte skære min burger ud i små bidder, så jeg kunne spise med den hånd, der ikke agerede hovedpude for frøken Lange.
Ikke specielt romantisk – og så alligevel …
Jeg fik min milkshake to go, og den var så tyk, at jeg næsten ikke kunne få den op gennem sugerøret og så kold, at jeg nær havde sprunget et blodkar i mit højre øje ved første forsøg herpå. PERFECTION!
Til aftensmad har vi spist rugbrødsmadder, og her til aften har jeg sågar haft tid til at besvare mails, lægge neglelak, stalke venner på facebook og se ‘The Dictator’ på Zulu med det ene øje, alt imens jeg skriver dette her.

Desuden har vi nu fået booket vores trip til Samsø! D. 23. maj rykker vi ind på Hotel Strandlyst i en suite med havudsigt! Det lyder da som noget fra en film! Dagene skal bruges i selskab med Jons (og jo egentlig også min nu) familie, som bor på øen, og så har de nogle ret mean isvafler hos Café Underground i Nordby.
Barsel er sgu bomben, særligt når sommeren sådan rammer landet i april.
Nye sko i KLÆDESKABET!

Og vinderen er …

20140430-183106.jpg

Så er der gået 14 dage, konkurrencen om mine favorit-sager er afsluttet, og jeg er på røven over de mange deltagere!
I alt 774 har valgt at deltage, og det har simpelthen været så skidehyggeligt at læse jeres kommentarer!
Konkurrencen var ment som et bette “tak for hjælpen”, da I har været med til at vinde den dér Samsung-telefon til Jon, og så fordi, I gider læse det vand, jeg hælder ud af ørene.
Og alligevel har mange af jer taget tiden til at skrive en skidesød og personlig kommentar til mig og bloggen.
Min kloge tvillingemor-veninde, Nina, sagde i går, at hun har hørt, at vi mennesker modtager 80% af den ros, vi får i hele vores liv, før vi fylder fem år. Indtil da bliver vi stadig verbalt belønnet for vores grimme tegninger, groteske lerfigurer og sågar flot fyldte lortebleer – men derefter går det ned ad bakke.
Det er næsten svært at tro på, for I er sgu gode til det!
Når man sådan som jeg er helt ny som både mor og blogger, så ér det så hamrende bekræftende at få daglige, digitale skulderklap med på vejen – selvom vi så ikke kender hinanden personligt. Så tak! Igen!

Jon og jeg var i øvrigt på Cock’s & Cows med Nina, Kopierne og deres far (Kopiernes, ikke Ninas) i går aftes.
Vi vakte en del opsigt på vores færd forbi cafébordene på vej derned med vores to dobbeltbarnevogne, og jeg kunne ikke dy mig, så jeg så et ungt par dybt i øjnene, pegede over min højre skulder på de to avls-transportere og sagde alvorligt “Husk nu at bruge kondom, ikke?” Den unge mand så lettere skræmt ud …

Mange af jer, der har deltaget i konkurrencen, har skrevet, at I ikke har børn, at I er studerende eller bare ikke er nået dertil i livet endnu, så I er “ikke en del af min målgruppe”.
Jeg er ikke så tjekket, at jeg har defineret min målgruppe, men når så mange skriver, at de læser med, selvom de ikke selv har børn, er min målgruppe måske en anden, end den, man umiddelbart skulle tro. Det kan jeg egentlig meget godt lide!
Uanset hvad er I hjerteligt velkomne!

I morgen er det tre år siden, jeg fik Jon på krogen, så da står den på kærestehygge med to gate-crashende babyer på slæb.
Planen var burgers, men det bliver måske alligevel lidt overilet sådan to gange på tre dage. Om end deres nye dessert, en sandwich bygget af to cookies med is i midten (Jeg fristes til et: OMFG!) er svær at toppe andetsteds.

Anyway, enough talk! Se, hvem der har vundet konkurrencen om Fire af Fru Langes Fine Forårsfavoritter her!

20140430-183140.jpg

Lidt af hvert på en tirsdag

59842f04cf1711e3875e0002c9f49500_8 09178486ce4411e3ae690002c9d41d12_8
Så er der satme gået næsten 14 dage, siden jeg startede konkurrencen om lækkeri fra øverste hylde!
Vinderen trækkes via lodtrækning, så hvis man kunne tænke sig at have muligheden for at vinde hele baduljen, så skal man klikke her for at se, hvordan man tilmelder sig.

Jeg har fået et par kommentarerer den forgangne uge, hvor folk er flinke nok til at interessere sig for forskellige ting så som, hvordan jeg ser på sundhed, hvordan Jon og jeg mødte hinanden, vores bryllup, hvordan det var at opdage, vi ventede tvillinger, og hvordan det gik, da vores krapyler kom til verden.
Det er jo ikke lige til at vide, men det er faktisk ting, jeg allerede har skrevet indlæg om, så i stedet for lige at gøre dét igen, så vil jeg altså hellere henvise til det hér. 🙂

Desuden laver jeg i denne uge et lille “interview” med min mand, Jon!
Hvis I skulle ligge inde med et spørgsmål, så stil det endelig på Instagram – der er et billede af ham med selvsamme overskrift på min profil: @mmleilange

Weekend, galop, lagkage og familie ❤️

02Jeg følte mig sindssygt VIP-agtig! For 14 dage siden blev Jon inviteret til åbningen af Klampenborg Galopbane af et PR-bureau, og han måtte såmænd også gerne tage ungerne og mig med. Jeg glædede mig helt tumpet og undersøgte tilbundsgående, om der også herhjemme var tradition for at iføre sig hatte, og hvor jeg i så fald kunne erhverve mig den vildeste af dem alle.
Min entusiasme omkring projektet dalede dog en kende, da jeg dagen før dagen så, at man imod udlevering af forsiden af gratisudgivelsen MetroXpress kunne opnå præcis samme stjernestatus som Jon og mig.
Nuvel, vores billetter inkluderede buffet, men ellers …
Ikke desto mindre gjorde hele familien sig lørdag formiddag rede til den første endagsudflugt, hvor vi altså ville være væk fra hjemmet i mere end 2,5 time – og derved misse en amning!
Der var flasker og erstatning i pusletasken.

Da vi stod på perronen på Nørreport, rev det i mine babser, da jeg hørte den sødeste, lille baby-klynke-lyd, og jeg øjnede ved siden af mig en smuk mor med det kønneste, bette drengebarn på armen. Omend jeg selv lige har klemt to af lignede størrelse ud, er jeg åbenbart stadig for skruk til at lade sådan én gå forbi, så jeg spurgte til podens alder, mens jeg beundrede ham.
“Han er 14 dage ældre end dine!”, svarede moren, og jeg blev komplet befippet, da Hugo og Berta sov sødeligt bag hver deres stofble og altså på ingen måde afgav vidnesbyrd om deres alder.
Mysteriet blev løst, da moren afslørede, at hun var læser af lige præcis min blog, og jeg var nær sprængt af stolthed, da hun også var sød nok til at knytte nogle positive tillægsord til sin oplevelse her på sitet!
Således opløftet ankom vi til Galopbanen, som var stopfyldt med folk og solskin, og vi fandt plads ved et bord sammen med nogle af Jons kolleger. Omend jeg har set flere af dem på diverse filmplakater, følte jeg mig atter engang som den mest Hollywood-agtige, da hustruen til én d’herrer OGSÅ var fast følger af denne blog! Jeg har aldrig mødt en læser (Jo, min søster. Men det tæller næppe…) ude i verden, og nu havde jeg heldet to gange på én dag! Helt genialt!

Efter nogle timer med lidt små-betting og storspisning blev også krapylerne sultne. Selvom jeg endnu ikke har ammet andre steder end hjemme og havde det fint med at skulle give flaske, ville jeg liiige sondere terrænet. Og minsandten! Bag en lille kontorbygning fandt jeg en komplet øde parkeringsplads, hvor der var mere læ end i en bukselomme, solen skinnede og fuglene kvidrede lystigt i bøgeskoven overfor.01
Jeg greb Hugo og en stol og satte mig i dette lille refugium og sammen med ham, til han 15 minutter senere var mæt og tilfreds som en smækfed kålorm sidst på sæsonen. Derefter gentog jeg tricket med Berta.
Jeg følte mig som den vildeste multi-mor! Jeg kan da det hele! Spise kartoffelsalat og tabe penge i Klampenborg OG ernære unger ved egen barm i den kønneste kanon!
Jeg blev endda så oplivet, at da Hugo stak i et hyl, mens vi ventede på bussen, løftede jeg ham op af liften, lettede på bluse og BH og bakkede et par meter ind i skoven bag mig, og som vi stod dér, så det bare ud som om, han sov. Ninja-amning!

Søndag skulle vi atter på langfart, da min faster havde inviteret til fødselsdag. Hun har den dejligste have i Gammel Holte og en helt fantastisk veludviklet kulinarisk sans, så jeg slog til med det samme.
Vi gik ture, spiste lagkage, sov lure og lad-som-om-spiste den suppe, ungernes granfætter og -kusine lavede af græs, vand og blomster, og da dagen gik på held, serverede min flotte faster en gullash-suppe, der ville gøre selv den mest garvede bondekone i Tjekkiet skinsyg og bekendtgjorde, at da hun næste år fylder rundt, er vi allesammen inviteret med til fejring i Sydspanien, hvor hun lejer hus med pool i en uge!
Weekenden kunne ikke være sluttet meget bedre, da vi pakkede sammen og tøffede retur til hovedstaden med offentlig transport, lod ungerne falde i søvn på hver sin mætte voksenmave, mens vi splattede ud i sofaen til endnu et afsnit splatter-serie.20140428-092420.jpg

Man kan få det hele!

 

20140426-105352.jpg

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

01Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!