TWINPEAKS

Lidt af hvert på en tirsdag

59842f04cf1711e3875e0002c9f49500_8 09178486ce4411e3ae690002c9d41d12_8
Så er der satme gået næsten 14 dage, siden jeg startede konkurrencen om lækkeri fra øverste hylde!
Vinderen trækkes via lodtrækning, så hvis man kunne tænke sig at have muligheden for at vinde hele baduljen, så skal man klikke her for at se, hvordan man tilmelder sig.

Jeg har fået et par kommentarerer den forgangne uge, hvor folk er flinke nok til at interessere sig for forskellige ting så som, hvordan jeg ser på sundhed, hvordan Jon og jeg mødte hinanden, vores bryllup, hvordan det var at opdage, vi ventede tvillinger, og hvordan det gik, da vores krapyler kom til verden.
Det er jo ikke lige til at vide, men det er faktisk ting, jeg allerede har skrevet indlæg om, så i stedet for lige at gøre dét igen, så vil jeg altså hellere henvise til det hér. 🙂

Desuden laver jeg i denne uge et lille “interview” med min mand, Jon!
Hvis I skulle ligge inde med et spørgsmål, så stil det endelig på Instagram – der er et billede af ham med selvsamme overskrift på min profil: @mmleilange

Weekend, galop, lagkage og familie ❤️

02Jeg følte mig sindssygt VIP-agtig! For 14 dage siden blev Jon inviteret til åbningen af Klampenborg Galopbane af et PR-bureau, og han måtte såmænd også gerne tage ungerne og mig med. Jeg glædede mig helt tumpet og undersøgte tilbundsgående, om der også herhjemme var tradition for at iføre sig hatte, og hvor jeg i så fald kunne erhverve mig den vildeste af dem alle.
Min entusiasme omkring projektet dalede dog en kende, da jeg dagen før dagen så, at man imod udlevering af forsiden af gratisudgivelsen MetroXpress kunne opnå præcis samme stjernestatus som Jon og mig.
Nuvel, vores billetter inkluderede buffet, men ellers …
Ikke desto mindre gjorde hele familien sig lørdag formiddag rede til den første endagsudflugt, hvor vi altså ville være væk fra hjemmet i mere end 2,5 time – og derved misse en amning!
Der var flasker og erstatning i pusletasken.

Da vi stod på perronen på Nørreport, rev det i mine babser, da jeg hørte den sødeste, lille baby-klynke-lyd, og jeg øjnede ved siden af mig en smuk mor med det kønneste, bette drengebarn på armen. Omend jeg selv lige har klemt to af lignede størrelse ud, er jeg åbenbart stadig for skruk til at lade sådan én gå forbi, så jeg spurgte til podens alder, mens jeg beundrede ham.
“Han er 14 dage ældre end dine!”, svarede moren, og jeg blev komplet befippet, da Hugo og Berta sov sødeligt bag hver deres stofble og altså på ingen måde afgav vidnesbyrd om deres alder.
Mysteriet blev løst, da moren afslørede, at hun var læser af lige præcis min blog, og jeg var nær sprængt af stolthed, da hun også var sød nok til at knytte nogle positive tillægsord til sin oplevelse her på sitet!
Således opløftet ankom vi til Galopbanen, som var stopfyldt med folk og solskin, og vi fandt plads ved et bord sammen med nogle af Jons kolleger. Omend jeg har set flere af dem på diverse filmplakater, følte jeg mig atter engang som den mest Hollywood-agtige, da hustruen til én d’herrer OGSÅ var fast følger af denne blog! Jeg har aldrig mødt en læser (Jo, min søster. Men det tæller næppe…) ude i verden, og nu havde jeg heldet to gange på én dag! Helt genialt!

Efter nogle timer med lidt små-betting og storspisning blev også krapylerne sultne. Selvom jeg endnu ikke har ammet andre steder end hjemme og havde det fint med at skulle give flaske, ville jeg liiige sondere terrænet. Og minsandten! Bag en lille kontorbygning fandt jeg en komplet øde parkeringsplads, hvor der var mere læ end i en bukselomme, solen skinnede og fuglene kvidrede lystigt i bøgeskoven overfor.01
Jeg greb Hugo og en stol og satte mig i dette lille refugium og sammen med ham, til han 15 minutter senere var mæt og tilfreds som en smækfed kålorm sidst på sæsonen. Derefter gentog jeg tricket med Berta.
Jeg følte mig som den vildeste multi-mor! Jeg kan da det hele! Spise kartoffelsalat og tabe penge i Klampenborg OG ernære unger ved egen barm i den kønneste kanon!
Jeg blev endda så oplivet, at da Hugo stak i et hyl, mens vi ventede på bussen, løftede jeg ham op af liften, lettede på bluse og BH og bakkede et par meter ind i skoven bag mig, og som vi stod dér, så det bare ud som om, han sov. Ninja-amning!

Søndag skulle vi atter på langfart, da min faster havde inviteret til fødselsdag. Hun har den dejligste have i Gammel Holte og en helt fantastisk veludviklet kulinarisk sans, så jeg slog til med det samme.
Vi gik ture, spiste lagkage, sov lure og lad-som-om-spiste den suppe, ungernes granfætter og -kusine lavede af græs, vand og blomster, og da dagen gik på held, serverede min flotte faster en gullash-suppe, der ville gøre selv den mest garvede bondekone i Tjekkiet skinsyg og bekendtgjorde, at da hun næste år fylder rundt, er vi allesammen inviteret med til fejring i Sydspanien, hvor hun lejer hus med pool i en uge!
Weekenden kunne ikke være sluttet meget bedre, da vi pakkede sammen og tøffede retur til hovedstaden med offentlig transport, lod ungerne falde i søvn på hver sin mætte voksenmave, mens vi splattede ud i sofaen til endnu et afsnit splatter-serie.20140428-092420.jpg

Man kan få det hele!

 

20140426-105352.jpg

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

01Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!

Bleer på Strøget, kjoler og stiletter …

Wrapped up in babies! :-)
Wrapped up in babies! 🙂

Jeg har følt mig sådan lidt Nynnes Dagbog-agtig on/off de seneste par dage.
Forleden fik jeg besøg af en veninde, som skulle med ud at lufte tvillingerne. Gangen i vores opgang er kun liige bred nok til, at man få barnevognen igennem og hen til elevatoren. Det har også den smarte betydning, at man ikke kan gå ned uden at tage skraldeposen med, for man kan ikke komme forbi den, man har parkeret udenfor døren.
Denne dag stod der to struttende styks gennemsigtige poser propfulde af pruttebleer, og jeg smed dem op på vognen og kørte ned, mens jeg (som altid) talte Fanden et øre af.
Jeg var så optaget af mine egne geniale pointer, at vi nåede ned midt på Strøget, hvor vi stod ganske til offentlig skue (og sådan en dobbeltvogn kaster alligevel nogle blikke af sig), før jeg opdagede, at jeg havde taget børnenes belortede bleerne med på Strøgtur..

Om aftenen kom min seje lillesøs på besøg. Berta sad og var lidt vrissen i sin stol, så jeg øjnede mit snit til slå to ting sammen: Få løst et praktisk problem OG høste anerkende for min fantastiske humor, så jeg pegede på barnets sut og så forventningsfuldt på min søster, mens jeg sagde “Gider du ikke lige sætte en PROP i BERTA?! Hahaha!? Get it?! Prop og Berta!?” ?
Min søster så på mig, som kun lillesøstre kan og sukkede “Hold nu bare op, det var mig, der opfandt den joke, sidst jeg var her, og jeg har også godt set, at du nogle gange tager æren for andre af mine geniale vendinger på bloggen…”
Ups. Busted!

Desuden formåede jeg i går at gå en hel dag ganske uden at få gylp på tøjet, hvilket er lidt af en bedrift, når man som jeg dagligt er udsat for dobbelt-påvirkning. Det blev så komplet ligegyldigt, da jeg om aftenen meldte mig frivilligt til at lave spaghetti med kødsovs og efter projektet komplet lignede en 5-årig efter en playdate med en flaske Heinz.

Men jeg skal altså op på stiletterne i aften! Jeg glæder mig helt pjattet meget.
Jeg har lagt en skudsikker plan med Nina, min veninde, som blev tvillingemor 5 uger inden mig: Vi skal ud at spise imellem to amninger!
Planen er, at jeg kl. 18.15 kaster jeg mig ind i Foderbrættet og kobler ungerne fast til bar(m)en, får dem spist godt af, drøner ned ad Vestergade og sætter mig til bords med Nina på PS Bar & Grill kl. 19! Vi har bordet indtil kl. 21, hvilket giver mig kun rigeligt tid til at være hjemme til næste amning kl. 22! BUM! (Jeg ELSKER at bo i indre by!)

Og man må vel gerne få én drink, ikke?
Jeg mener, geniale mennesker er opflasket af generationer, som lagde grædende babyer i seng med en klud dyppet i whisky for at få dem til at klappe kaje, så at jeg deler én gin/tonic med mine kids gennem modermælken, gør nok ingen skade. Slet ikke i det københavnske barmiljø, hvor der kun er 2 cl i en drink (GOD, jeg savner at være fuld i Barcelona!)
Jeg har ikke drukket en dråbe, siden jeg blev gravid, så sandsynligvis bliver jeg sejlende steif af en enkelt. Jeg må hellere sippe …

Stiletterne i min elskede samling er stadig lidt for små til mig, men jeg har stadig troen på, at jeg kommer tilbage til min vanlige str. 37, og jeg har et par superfine Ganni-vikarer i en 38, som nok kommer til at gøre det ud for aftenens benforlængere!

Nogen, der vil overtage denne skønhed?
Nogen, der vil overtage denne skønhed?

Mens Jon forleden så fodbold med begge ungerne på vommen, benyttede jeg gladelig tiden til at få ryddet op i mit klædeskab!
Jeg fik lagt tøj til side til Røde Kors, smidt tøj i kælderen og ikke mindst hængt tøj op i farveorden! Det ligner en butik i mit skab nu, jeg elsker det!
Midt i missionen fandt jeg en fantastisk pudderfarvet puf-kjole, jeg købte i H&M engang for over 10 år siden.
Jeg lagde et billede ud af mig selv i den på Instagram (se det her: @mmleilange) og bad om folks mening, og det tyder altså på, at jeg bør gemme den til Bertas klæd-ud-kasse… 🙂

Men desværre er jeg nødt til at sælge min MSGM-kjole.. ØV! Jeg håber altid, jeg kan slippe afsted med den slags snit, og det kan jeg bare ikke.
Den kjole klæder bedst piger, som også gør det godt i By Malene Birger-kjoler. Sådan nogle med lange stænger og sådan. Ikke sådan nogle (som moi) og lidt fylde til gården (og pt. også gaden!), for da kommer kjolen bare til at se slasket og firkantet ud, og det er satme synd, når den nu er så læx.
Så hvis du er langbenet, og du kunne tænke dig en ny sommerkjole, så skriv til mmleilange@twinpeaks.dk.
Jeg købte den på udsalg på Nelly.com, hvor den nu er udsolgt. Den var sat ned fra lidt over 4.000 kr. til lidt over 1.200, og jeg sælger den til den første, der byder 1.200, og så skal jeg nok stå for portoen.

Jeg har i øvrigt  opdateret KLÆDESKABET og BADEVÆRELSET! Og husk at deltage i KONKURRENCEN! 🙂

Nu er der efterhånden en del, der har rykket efter et indlæg fra Jon! Han vil vildt gerne, men han er jo ikke den vante blogger, og vi har derfor besluttet, at jeg skal interviewe ham! Så skriv jeres spørgsmål til ham om aaalt muligt i kommentarfeltet herunder, så sørger jeg for, at det indlæg kommer op i næste uge. Så må vi bare håbe, han ikke siger ‘No comments’ til alt for meget. 🙂

Hav en dejlig fredag! De siger, at solen kommer tilbage i weekenden, det er knagme god timing!

 

Familiært lemmedaskeri FTW

I går aftes kunne Berta ikke falde til ro, og da hun endelig faldt i søvn, var det på min mund ... Det blev en relativt stille aften.
I går aftes kunne Berta ikke falde til ro, og da hun endelig faldt i søvn, var det på min mund … Det blev en relativt stille aften.

Hvor bliver man dog hurtigt vant til at lave ingenting!
Jeg har konstant haft jobs, siden jeg i 7. klasse startede med at sælge bøfsandwich til og spule toiletter efter smækfede tyske turister på Lysabildsskov Camping i 1995.
Mens jeg gik i gymnasiet, tjente jeg 37,05 kr. i timen som serviceassistent i Føtex. Det var himmelråbende kedeligt! Jobbet gik ud på at stå for enden af kassebåndet iført blå kasket med gult tryk og pakke folks varer i poser. (En færdighed, jeg dog siden har funden stor værdi i, når jeg handler midt i Nettos myldretid).
Når man skulle på toilettet, skulle man sige ‘jeg går lige på 14′ til kassedamen. De fine folk i Føtex kunne nemlig ikke tåle at høre om toiletter, mens de købte medister, ankelsokker og vatpinde.
Eneste lyspunkt på sådan en lørdagsvagt var, når lækre, lækre Steffen fra 2.HF kom for at købe hårvoks eller dåseøl til aftenens udskejelser og måske kastede et smil efter mig, alt efter om det var en af de uger, han var mest ude efter mig eller om min blonde rivalinde løb med hans opmærksomhed. (Hun var lidt mere “frisk”, end jeg var, hvis I forstår, hvad jeg mener…)
Siden dengang har jeg arbejdet som barnepige, bagerjomfru, jordbærsælger, kuvertpakker, telefonsælger, Girl Squad-bimbo, bartender, tjener, TempTeam-vikar, receptionist på Dyhr.Hagen og Statens Teaterskole og altså nu som digitalredaktør på ELLE og IN.

Og lige nu arbejder jeg ikke!
Bevares, dagene er aldrig forsvundet hurtigere, og søvnen har aldrig været mindre, end siden ungerne kom, men forstå mig ret:
Klokken er i skrivende stund ni om morgenen, og jeg ligger stadig i sengen. Den ene unge sover, og den anden sidder fast på min venstre babs.
Nok er der brug for mig i døgnets 24 timer, men mine opgaver er ikke videre udfordrende. Skift ble, giv kys og hiv gajolerne frem! Mit ellers relativt lyse intellekt er gået totalt på ferie.
De fleste dage henslæber vi formiddagene her i vores lille familie med langsomt at få øjne, affodre krapylerne, måske hente müsliboller hos Emmery’s, blødkoge nogle æg, presse nogle appelsiner og spise morgenmad ved 11-tiden.
Så bruger jeg gerne en halv times tid på badeværelset med Medina, L.I.G.A., Seebach eller anden popmusik i højtalerne, mens Jon underholder vores efterkommere, hvorefter vi går en tur i byen med børn og Bugaboo, spiser måske en frokost, drikker en milkshake, småshopper, køber ind eller ser nogle venner et par timer om eftermiddagen. Jeg forlader aldrig indhegningen i mere end max 3 timer, da det er dét, der højst er imellem to amninger.
Så er vi hjemme ved 17-tiden, og bum, så er den dag gået. Det er familiært lemmedaskeri i yderste potens, and I love it!
Tænk at få to baryler på én gang, have en mand, der har mulighed for at tage fri samtidig OG lade det hele udspille sig i sommerhalvåret ikke mindst! Man kan snildt slippe afsted med at kalde mig en heldig kartoffel.

I dag skal jeg spise brunch med en veninde og bagefter besøge de sandaler, jeg lige nu udlodder i konkurrencen hér!
Jeg elsker, at så mange allerede har deltaget, og jeg er atter engang sat totalt til vægs af alle jeres fantastiske kommentarer til både konkurrencen og bloggen.
Tænk, at jeg er så heldig, at nogen gider læse mine digitale kragetæer, når jeg nu samtidig synes, det er så skidehyggeligt at skrive dem. Mega-win!

Hvis nogen af jer skulle have et forslag eller et ønske til, hvad I gerne vil have et indlæg om, da skriv det endelig som kommentar herunder. Det er altid godt med inspiration! ?