TWINPEAKS

Korte lunter og lange bryster

20140617-202020-73220814.jpg

Der er noget, der sådan har gået og ekko’et i mit bette hoved de sidste par dage. Ikke sådan med dyb bas, bare sådan som baggrunds-musakken i et supermarked.
Jeg lagde et billede fra vores dejlige dåbsweekend op på facebook, hvortil en af mine perifære venner kommenterede, at hun håber jeg er lige så lykkelig, som det ser ud.
Jeg svarede det eneste, jeg kunne komme i tanke om, nemlig “Det er der da ingen, der er! Men jeg synes, jeg er ret tæt på”. ?

Jeg synes, mit gennemsnithumør er over gennemsnittet. Jeg er ret tit ret glad. Engang var jeg i en periode meget ked af det, fordi der skete noget i mit liv, som jeg ikke kunne forhindre. Det har mange af os nok desværre oplevet.
Jeg vil vove den påstand, at når man har været så ked af det, vil man gå rigtigt langt for ikke at blive det igen, hvis man kan undgå det.
Når man står i en hverdagssituation, som er pisse-irriterende, kan man måske have lettere ved at vælge ikke at tage det så tungt. Det er jeg ret god til. Ikke hver gang, bevares, men ret tit.
Samtidig kan jeg også have dage, hvor jeg lader det dårlige humør komme ind og fylde hele dagen ud. Fra væg til væg og gulv til loft. Næsten. For på de dage bliver jeg hjemme, slukker telefonen, køber usundt ind og ser Kanal 4 eller film med happy endings (Og helst også med Ryan Gosling eller Jonathan Rhys Meyers).
For solen skinner jo for pokker ikke hele tiden. De steder, den gør det, tørrer alting ud, og drikkevandet slipper op, og det skal vi jo helst ikke ud i, vel?

Men hvis man kan lade være med at blive pissed over at blive våd på en cykeltur på vej hjem fra arbejde og i stedet glæde sig over at have en undskyldning for at tage nattøj på mega-tidligt den dag. Eller give den skidesure so af en Netto-ekspedient, der overhovedet ikke fortjener det, et kompliment for sine fine øreringe (man må godt lyve). Eller bruge sin tidlige barsel grundet smerter i hele kroppen, vand, skintags og alle andre bivirkninger på at starte en blog, som giver en verdens mest optursagtige følgere, som kommer med dejlige tilråb fra sidelinien på én af de ovenstående dage, så er der sgu lidt kortere mellem snapsene, og det tror jeg, jeg er god til. I al beskedenhed.

Men selvfølgelig er jeg ikke så lykkelig, som jeg virker på Instagram.
Jeg poster jo ikke billeder af de gange, hvor jeg råber af folk i trafikken, hvor jeg tuder over noget så ligegyldigt som et par ødelagte bukser efter en cykeltur eller det faktum, at mine brystvorter efter krapylernes exit ligner to nylonstrømper trukket op over bunden af to slappe kornsække.
Og for de fleste selfies er der en 4-5 stykker, der blev kasseret.

Jeg følger en del blogs med meget seje, modige og ærlige blogskribenter. Tøser, der giver den op direkte fra posen, skriver om manglende tro på sig selv, frygt om parforholdet, dårlige dage, skrantende økonomi og alt muligt andet. Det har jeg stor respekt for, og det kan være enormt rart at genkende sig selv i nogle gange, når det hele sejler lidt for en selv.
Sådan en blog er min blog ikke. Jeg ved ikke, om det er en mommy-blog, en livsstils-blog eller det, den forleden blev kaldt: En voksen-blog. (Fedt udtryk, egentlig).
Men jeg kan vildt godt lide at være i godt humør og arbejder på at være det oftest muligt. Det kan man heldigvis sagtens være med vand i benene og uglet hår, så det må I gerne se.
Jeg forsøger ikke at tegne et glansbillede af min lille verden, men jeg vælger alligevel lidt ud i, hvilke detaljer, jeg inkluderer i indlæggene.
Jeg er ikke den ærligste af alle, men jeg lyver heller ikke.

Det ville jeg bare lige sige! ?
Og så håber jeg, at I med altan eller have nyder solstrålerne!
Knus fra en MM, som her til aften for eksempel har svært ved at finde up-siden ved at bo et sted, som solen aldrig har hørt om.

Her nedenfor et eksempel på nogle af de billeder, som jeg ikke har bedt om forstørrelse af, da jeg blev foreviget med ungerne indenbords præcis en uge før deres udmarch …

Dette billede blev sorteret fra ...
Dette billede blev sorteret fra …
Dette billede klarede den sgu heller ikke ...
Dette billede klarede den sgu heller ikke …
Således klogere: En hånd i siden til at skjule den flade mås og op med hagen og frem med håret til at skjule hagerne. ;-)
Således klogere: En hånd i siden for at skjule den flade mås, op med hovedet og frem med håret for at skjule hagerne. Et voila! 😉

Og så er der lidt nyt i KLÆDESKABET. Ikke meget, bare lidt! 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Papirbryllup!

Yes, det var tungt. ;-)
Yes, det var tungt. 😉

Så blev barylerne døbt!
Jons og min gave til hinanden på vores papirbryllupsdag er deres dåbsattester! (Næste år hedder det ‘bomuldsbryllup’! Da vil jeg ha’ tøj!).
Vi havde jo lavet en weekend ud af det og slæbt det nærmeste af Jons familie med ned til det nærmeste af min familie, og så var vi 11 store og to små, der henslæbte tre dage med at bade, grille pølser, sove lure og skide i bleer. – alt fordelt efter alder.
Lørdag aften tog vi pænt tøj på, og Elke havde lavet lammekrone, som vi roste til skyerne, og til dessert havde min svigermor bagt en pral af en hvid chokoladekage med pistacienødder.
Jeg skulle hilse og sige, at der ikke hersker pinlig tavshed hen over bordet, når familierne Lei og Lange bryder brød! Ingenlunde! Der var et haglen og kaglen som i en gymnasieklasse første dag efter sommerferien, og jeg er pjattet med det.
Dåben søndag formiddag forløb fortrinligt! Hugo blev iklædt sin Manchester United-body, and he loved it! (Se ham på Jons Instagram! @jon_lange ?)
Ungerne sov i kirken på hver sin forældre-arm, først blev Berta døbt, og så kom turen til Hugo. Netop som præsten begyndte at tale til Hugo og spørge ham, om han forsager Djævlen og resten af Dansk Folkeparti, fik han et lille mareridt. Han lå og dirrede med munden, flakkede med øjnene og gav sågar en lille hylelyd fra sig. Da præsten hældte vand på hans hoved (og han var sgu ikke fedtet med det), slog Hugo sine store, blå øjne op og stirrede lige ind i præstens små. Det lignede verdens mindste, lille vækkelsesritual! Jeg ventede næsten, at Hugo udbrød et ‘I can walk!’, hoppede ned på gulvet og drønede ud af kirken. Den hændelse udeblev dog. Heldigvis.
Efter dåben spiste vi pølsemadder og Salade Nicoise (mest de andre. Det med salaten), og det arbejdende folk pakkede sammen og kørte til København, så de kan komme ind til samlebåndene igen i dag.
Jeg elsker at gå på arbejde! Virkelig!
Men hold da kælderdøren lukket (min mors udtryk. Hun har også patent på ‘Av, for Fanø’!), hvor jeg dog nyder at blive givet en mand og to unger og så få et år til at lege lidt med det.

Hey, nogle har spurgt, hvor jeg har købt den kjole, jeg havde på til dåben. MIN dåbskjole. ? Den er fra MM6, som forhandles af Me & the Met. Det er dem, der gratis leverer dit tøj en time efter, du bestiller. De har udsalg fra på torsdag, men de har sgu lige givet mig lov at give jer 40% rabat på alt (!) fra nu til på torsdag, når I bruger rabatkoden TWINPEAKS40.
De har nogle fede ting fra Paul & Joe Sister, Ganni og Designer’s Remix også! Tjek det ud, og så prøv det med den levering, det er altså sjovt. ?

Lørdag og lykke!

20140614-170210-61330801.jpgHer ligger jeg så henslængt med bunden i vejret på en sønderjysk græsplæne og lader mig solbade.
Hovedet stikker ind under den parasol, hvor mit yngel finder hvile, mens resten af mit legeme slikkes af solens gavmilde stråler.
Ungerne er sendt totalt i sænk af al den friske luft, det er de slet ikke vant til derinde på Rådhuspladsen.
Min far har været så snarrådig at gifte sig med en kvinde, der er smuk, god til at lave mad OG har et sommerhus på Kegnæs, små 30 kilometer fra deres sønderborgske residens og meget tæt på Paradis. Jon hoppede i vandet for lidt siden, men jeg foretrækker nu ikke at gå længere ud end til anklen.

Inden vi kørte på landet, smuttede vi en tur på gågaden i Sønderborg, hvor der grundet de årlige markedsdage var optog, flag og et rend af skønne sønderjyder. Her mødte jeg min gamle veninde Lejla, med hvem jeg lagde Discoteque RooseVelt ned med jævne mellemrum i slut-90’erne. Lejla og hendes mand ejer Vaffelboden på gågaden, og udenfor biksen sad hendes mor, som jeg ikke har set i 15 år. Hun er en utroligt charmerende fruentimmer, og hun var noget imponeret over, at jeg stadig kommer samtlige af de bosniske gloser i hu, som hun lærte mig dengang. Familien er nemlig af bosnisk afstamning.
Da hun så krapylerne, tog hun mig resolut ved hånden og trak mig efter sig ind i den nærmeste børnetøjsbutik, hvor hun insisterede på at give mig lige det, jeg ville have. Det er sgu da rørende!
Så nu har Hugo og Berta fået de fineste to outfits, som de skal i, når vi i morgen kommer retur fra kirken.
Jeg er på røven over, at den slags mennesker findes.

Solen brager ned, vi skifter bleer på græs, og denne weekend er på millimeter alt det, jeg drømte om, da vi planlagde den for over et halvt år siden. Familie, sol, slapperi, kage, jordbær og i morgen: vandpjaskeri i kirken!
Lykken er lækker, lang lørdag fuld af fin familie med masser af mumsede måltider og søde, små spektakler! ??

Remoulade og skumfiduser

20140614-001351-831386.jpgMelder om alt godt i Syden! Har spist rigelige mængder svin dyppet i remoulade efterfulgt af skumfiduser ristet over sagte ild og set solen gå ned indhyldet i trækroner og saltvand.
Netop nu sidder mine børns far, hans far og min far og ser den VM-kamp, som blev sendt kl. 21. Den har de nemlig optaget, således at den ikke skulle stå i vejen for den socialiseren, som foregik på tværs af kønnene, og nu, hvor alle damer sover, kan de kvæle Tuborg og vrænge af skærmen præcis så tosset, de vil.
Jeg præsterede i dag at dobbeltamme på en rasteplads lidt udenfor Aabenraa. Man kan meget, når ens kærligheds-klumper pludselig har lært at græde med tårer.
Jeg vil gå til ro her på pigekammeret i Sønderborg!
God nat til jer hver især. ?

Tivoli i regnvejr, premiere og slik i ziplock

20140612-084117-31277197.jpgDet lykkedes!
Dagen i går startede med en Tivoli-tur sammen med Canon. Jeg har brugt deres kameraer i 1000 år, og nu fik jeg lov at prøve deres nye EOS 1200D af på candyfloss’er og karrusseller. Jon og ungerne var med, det var prima!
Man kunne tage billeder med den her nye spejlrefleks-drøm og overføre det direkte til sin iphone! Så hvis mine porer virkede lidt tydeligere end vanligt på formiddagens billeder, kender I nu årsagen hertil. ?

I går eftermiddags vaklede jeg så på rystende knæ ned i den dåbskjole-butik, jeg havde udset mig, for at erhverve mig noget passende hør/bomulds-mix til Prop og Bertas første officielle fejring på søndag, og jeg kan med glæde meddele om MISSION ACCOMPLISHED!!
Jeg fandt to kjoler og proppede krapylerne i hver sin, og så vrælede jeg en lille smule i vilden sky over deres usammenlignelige og fuldstændigt uproportionale nuttethed!
Jeg nåede nææææsten at få kjolen af Berta, før hun returnerede sin flydende frokost ud over den, men hvis sådan en hvid sag til spædbørn ikke kan vaskes i maskinen, vil jeg altså mene, det er uanstændigt.
Vi måtte finde hjem i regnen, for mutter havde glemt paraplyen.

I går aftes skulle Jon og jeg i biffen for første gang i vort liv som forældre. Jon var inviteret til premiere i Grand på ‘Når Dyrene Drømmer’, og nu, hvor jeg atter kan være på én stol, måtte jeg godt komme med.
Filmen startede kl. 22, og vi havde fået svigermor kørt ind til lejligheden.
Da vi havde fået spist både barylerne og deres farmor af, lagde vi ungerne i seng kl. 21, og derefter tog vi gåturen på 300 meter rundt om hjørnet til biffen. Mikkel Brøggers Gade var propfuld af mennesker, der kindkyssede og drak drinks, og jeg var i min nye sag fra Six Ames (kunne sgu ikke lade den hænge til i weekenden, når nu jeg blev benådet med den her anledning! Se den på Instagram). Det føltes som sommer og duftede af storbyliv, og der var også gratis Salte Fisk.
Jon og jeg havde fået plads på balkonen! Vidste I, der var sådan én i Grand? Me, neither!
Vi gik op ad en marmortrappe og sad med perfekt udsyn hævet over gulvfolket i en lille logebox med tre stolerækker af seks. Lidt royal har man åbenbart lov at være!
Jon havde (seriøst!) lavet slikposer hjemmefra ved at hælde ubeskedne mængder af mit tyskerrov i to ziplock-poser fra IKEA, og sådan sad vi altså og spiste E-numre og flettede fingre, mens svigermor smd’ede, at vores kærlighedskrapyler snorksov som fik de penge for det.
Filmen var en gyser, og det var den god til. Jeg kom til at nyse lige midt i et larmende øjeblik som efterfulgte en lang, opbyggende stilhed, hvilket fik alle de andre i boxen til at hvine og Jon til at klemme mit højre lår så kraftigt, at der i dag er nogle hustruvolds-lignende aftegninger.

Lidt over midnat valsede vi efter lidt champagne og kendiskindkysseri under åben himmel ind ad døren til en svigermor, der sad og strikkede tøj til vores unger, som stadig sov sødeligt. Magisk!
Jeg modstod en enorm trang til at vække dem og gik i stedet i seng og købte en Stella McCartney-kjole på eBay. Damnit! Someone cut me off! ?

Lige nu sidder jeg bare og glor på mine unger. Kæft, hvor er det tumpet, at man kan lave sådan to fine nogle på én gang! ??

I øvrigt kan jeg lige nævne, at Caroline fra Tankeskrald.dk lavede et facebook-interview med mig for nogle uger siden, og det kan nu læses på hendes blog her.