10 flade facts om MM – og update fra Aarhus

12606884_10153773847231886_1785967386_n
Vi når ikke alt det, vi (eller ‘jeg’) gerne ville her i Aarhus. Ikke endnu, i hvert fald. Ungerne er kommet sig over feberen, men til gengæld er de lidt nærige med, hvad de gider. Og HVEM, de gider, hvilket er en kende synd for bedsteforældre, der har taget turen hele vejen fra det sønderjyske og betalt overpris for at bo på Radisson for at lege med dem. Og det regner, hvilket også begrænser udfoldelses-mulighederne lidt.
Men heldigvis har vi en hyggelig lejlighed! Så om lidt får vi besøg af min far og Elke her i hytten, og så leger vi på gulvet på ungernes præmisser og spiser takeout til aftensmad, og så håber jeg på samarbejdsvillighed i morgen eller overmorgen. For det der DOKK1 lyder aldeles awesome!

Her i regnvejret, mens ungerne synger sange med faren i stuen, har jeg fisket 10 sandfærdige facts om undertegnede op af hatten! 🙂

  1. Jeg får en nærmest zen-agtig tilfredshedsfølelse i kroppen, når jeg lister mig ind på ungernes værelsederhjemme i KBH, inden jeg selv går i seng om aftenen (bare for at se, om de stadig er der), og ved samme lejlighed konstaterer, at gulvet ikke knirker. Som i SLET IKKE! Det gjorde det i Vestergade, og hvilken pinsel, det var.
  2. Jeg sover med to dyner i sengen og Jon med én. Jeg vil nemlig helst ligge i en form for dyne-hotdog, hvor jeg som pølsen er komplet pakket ind i dejlige, dunede dyner fra begge sider. Jeg sover bedst, hvis jeg sveder lidt. Hyggeligt! Men nok ikke mega-romantisk.
  3. Jeg øver mig i at blive bedre til at håndtere det, når Krapylerne flipper skråt. Jeg tager det næsten altid som et personligt nederlag eller angreb, når de græder, og jeg gad godt være mere som Jon, der formår at holde sig rolig og voksen-agtig.
  4. Jeg har virkelig mange grå hår. Og jeg er slet ikke der i mit liv, hvor jeg er klar til at lade dem overtage hoved-herredømmet.
  5. Når jeg er alene hjemme ved sengetid, har jeg afsindigt svært ved ikke at fortabe mig på Instagram! Jeg kan bruge timer på at stalke alle mulige profiler flere år tilbage i tiden, og pludselig er klokken alt for mange. Når Jon er hjemme, går det bedre. Man er vel selskabspapegøje. 🙂
  6. Jeg har det weird med piller og spiser dem næsten aldrig. Heller ikke Panodil og vitaminpiller. Jeg KAN sagtens sluge piller, jeg synes bare, det er noget mærkeligt noget. Hvilket egentlig er underligt, når man tænker på, hvordan jeg spist M&M’s. 😉
  7. Jeg er blevet markant gladere for min page, efter at jeg har opdaget, at Jenna Dewan-Tatum har præcis samme frisure! Hun er i min bog en af verdens lækreste kvinder.
  8. Jeg har for tiden en craving for regnbueis, hvilket egentlig er ganske OK. Det koster ikke alverden og er af mega-dårlig kvalitet, hvilket betyder, at de har brugt mælk og ikke fløde – så det feder ikke ret meget!
  9. Det første og sidste i mit hoved hver dag, er tanken om vores tropiske familieferie om 11 dage. <3
  10. Jo ældre, jeg bliver, des mere går det op for mig, at min humor minder virkelig meget om min fars…

Jeg skylder!

12511756_10153751020611886_2105783985_n

Konkurrencen er sponsoreret af Needlite.

Nu er det vist ved at være på tide at udløse spændingen og få trukket en vinder af de flotte Needlite-lamper!
Begejstringen for netop denne præmie har været stor, og det forstår jeg så sandelig godt med det vejr, vi har været forbandet af de seneste uger. Godt, man snart skal på ferie! 😀 (Sorry, tænker ikke på andet).

Her i Aarhus går det prima. Ungerne er stadig syge, men det har de vist glemt. De har ikke den store appetit, men derud over er alt som det plejer. I dag har min far og min Elke taget turen fra det sønderjyske for at hænge ud med os heroppe i den anden ende. Efter en tur på Memphis Roadhouse, som jeg fik anbefalet i kommentarfeltet på Instagram (Tak for det! :-)) tog vi op i vores midlertidige residens, hvor Krapylerne havde det enormt sjovt med at lege en form for børneteater i en times tid. De lukkede døren til soveværelset for derefter at smække den op med et brag, komme løbende ind i stuen og bukke dybt for mig og deres bedsteforældre, som sad i sofaen. Jeg har aldrig set dem gøre det før og aner ikke, hvor de har lært det. Resten af tiden inden sengetid fik vi til at gå med at puste balloner op for derefter at slippe dem og lade dem prutte rundt i luften og lande slattent på gulvet. Jeg havde totalt glemt, hvor skægt, det er, og skreg af grin med guteralt eftertryk.
Da ungerne var puttet, blev vi enige om, at jeg da lige så godt kunne gå i teatret og kigge på Jon, mens De Gamle så noget med Jørgen Rye på en af DRs mange kanaler. Så det gjorde jeg, og hvilken fryd! Salen var næsten fyldt, og publikum klappede som vilde efter forestillingen, hvilket gjorde mig umådelig stolt på min mands vegne.

Men nok om mig, for Søren!
Nu skal det handle om vinderen af to Needlite-lamper! Jeg elsker mine, som er flyttet aldeles fast ind på mit skrivebord i Hi House.
Jeg kan af gode grunde ikke give jer navnet på vinderen, men jeg vil bede dig med det fancy navn om at sende mig en mail på mmleilange(a)twinpeaks.dk, så jeg kan sætte dig i forbindelse med de rette mennesker, så du kan få nogle lamper! Og TILLYKKE, for pokker! 😀

12591866_10153772621856886_2113892862_o

New Nude er det nye sort! :-)

Segolson_MF_DK_Mette-Marie_Look_3_fin

Indlægget er sponsoreret af Max Factor og ELLE Danmark.

Endelig er sidste “sæson” af mit samarbejde med ELLE og Max Factor kommet for en dag!
Jeg var jo i Stockholm i efteråret, hvor jeg fik taget tre billeder af tre forskellige slags makeup, som Mina Ingerslev komponerede.
Den opmærksomme betragter vil måske opdage, at jeg faktisk havde en ret dårlig øjenvippe-dag netop den dag. Jeg tror, jeg havde været en kende for hidsig i afrensningen af min makeup i den forgangne uge (Ja, det ved jeg godt, man ikke må), for i hvert fald manglede jeg et par vipper på det ene øje, og det skabte et “hul” i min række af øjenvipper, hvilket generede Mina grænseløst. Ifølge retningslinjerne måtte hun nemlig ikke klistre kunstige vipper på mig, da vi jo gerne skulle bevise, at alle ville kunne lægge den makeup, jeg har på i videoen, med de samme produkter.
Men det gik da! Og mascaraen er faktisk rigtigt god til at forlænge vipperne.


Flere har i de tidligere indlæg af denne type bedt om en lidt mere udførlig forklaring på, hvordan Mina har båret sig ad. Derfor har jeg i denne omgang nappet beskrivelsen fra den advertorial, der i øjeblikket kan ses på ELLEs hjemmeside her. Looket hedder ‘The New Nude’, har meget fokus på at lave en lækker hud og er meget i stil med det, jeg selv kører til hverdag. Hvis jeg skulle til fest, ville jeg nok bare lige fyre op for lidt mørkere læbestift.

Mina gjorde sådan her:

– Skab en jævn hudtone med Miracle Match Foundation, og påfør Mastertouch Concealer under øjnene og omkring næsen.

– Markér kindbenene ved at lægge Bronzer 02 langs kindbenets højeste kant, og påfør lidt bronzer med en øjenskyggebørste i en blødoval på øjenlågene. Læg derefter Excess Shimmer Bronze på hele øjenlåget og ved midten af den nederste vippekant. 

– Påfør blush med fejende cirkelbevægelser på kindens mest fremtrædende punkt.

– Udfyld øjenbrynenes form og gør dem jævne med øjenbrynsblyant Hazel 02. Understreg blikket ved at kombinere Glamour Extension og Clump Defy Mascara. Lav det første mascarastrejf med Glamour Extension Mascara på oversiden af de øverste vipper for at give et bedre og mere holdbart løft. Skift derefter til Clump Defy Mascara, da den er perfekt til at adskille vipperne.

– Top til slut læberne af med Colour Elixir Lipstick I farven Simply Nude og lidt lipgloss for ekstra glans.

De produkter, der er brugt i mit face, er disse:

1. Excess Shimmer Eyeshadow Bronze Brown 89,-

2. Excess Shimmer Eyeshadow Copper 89,-

3. Creme Puff Blush Alluring Rose 99,-

4. Colour Elixir Lip Gloss Lustruous Sand 99,-

5. Colour Elixir Simply Nude Lipstick 109,-

6. Mastertouch Concealer 89,-

7. Masterpiece Glamour Extension Mascara 129,-

8. Clump Defy Mascara 149,-

9. Miracle Match Foundation 149,-

Man kan få alle Max Factor-produkterne online hos Matas.

 

Hvis TWINPEAKS var en anden slags blog …

12626171_10153770306916886_1094422158_n
Fuck, en lortenat … Endnu én.
Siden jul har vi været plaget af syge børn. Berta løb i juleferien ind i noget sygdom, som fuckede med hendes søvnrytme. Den var så LIGE kommet op at køre igen, og tre dage senere blev Hugo syg. I søndags blev han feberfri igen, og selvfølgelig stod vi så mandag aften med en feberramt Berta. Og Hugo skranter stadig.
Jeg sover mega-dårligt, når jeg kan høre bare de mindste pip fra børneværelset, så selvom ungerne egentlig sov udmærket, var jeg vågen cirka en gang i timen. Til sidst stod jeg op og gik i bad, hvilket vækkede Jon og resulterede i, at han også fik en dårlig start på dagen.

Da vi endelig havde fået ungerne i tøjet og gjort morgenmad klar, opdagede jeg, at jeg havde glemt min computer på kontoret. PÆNT nederen, når vi nu skulle med toget mod Aarhus kl. 8.30. Så jeg måtte op på cyklen i mega-træls tåge-vejr og i ilende fart spurte hen og hente min Mac.

Togturen gik stort set kun med at underholde ungerne, og jeg fik ikke engang spist frokost. Da vi endelig ankom til Aarhus, opdagede vi, at vi skulle bo på FJERDE sal, hvilket absolut ikke spiller max med unger, weekendsenge og store tasker. Og da vi kom traskende over torvet midt i byen med alle vores pakkenelliker som en flok vagabonder, mødte jeg selvfølgelig en læser. Og jeg lignede LORT, for jeg nåede selvfølgelig ikke så meget som at frisere mit garn i morges.

Sådan kunne dagens indlæg godt have set ud, hvis min blog var en anden slags blog. For gu’ pokker har jeg da mindre opturs-agtige formiddage, eftermiddage eller aftner ind imellem. Jeg er jo ikke svøbt i optimisme-Vita Wrap! 😉
Men jeg giiiiider altså ikke være sådan en blog. Eller sådan en MM, for den slags skyld. Jeg gider ikke slæbe rundt på sådan en masse surhed og så lade det flyde ud over skærmen til jer, der læser med, for det kan jeg virkelig ikke forstå, at hverken I eller jeg skulle få noget godt ud af. Ting sker, og nogle af dem (som de små, ligegyldige sten i skoen herover) skal man efter min mening bare valse henover uden at se sig tilbage, og så fokusere på noget andet.
Jeg vil langt hellere huske og beskrive vores formiddag sådan her:


Jeg stod op før Jon og ungerne i morges, så jeg kunne nå i bad. Det er langt fra alle morgner, der byder på sådan ét, så det var ret dejligt. Ungerne er blevet syge, desværre. De slås med noget feber, men til deres ros skal det siges, at de er i ret godt humør til trods for det. Når bare de er udhvilede, aner man ikke forskellen, hvis man ikke mærker dem på panden.
Jeg opdagede, at jeg havde glemt min computer på kontoret, og da vi skulle til Aarhus allerede kl. 8.30, skyndte jeg mig op på cyklen for at hente den, mens Jon spiste ungerne af. Ude i den mørke morgen opdagede jeg, at der slet ikke er så koldt længere som i sidste uge. HURRA! Foråret kommer måske igen i år! På vej hjem cyklede jeg forbi Lagkagehuset og redede nogle choko/rug til togturen.

Krapylerne klarede togturen bedre, end man kunne have forventet. De formåede at hygge sig med medbragt legetøj og charmering af medpassagerer i halvanden time, før vi måtte ty til Youtube på Jons tablet. Og mens de hyggede med tegnefilm, stenede jeg ud af vinduet. Turen fra København til Aarhus er langt smukkere end den til Sønderborg!
I Aarhus blev vi allerede inden ankomst til lejligheden i Vestergade, som er vores til på lørdag, mødt af hele TO bloglæsere, hvilket totalt lavede min formiddag! TAK fordi, I gider sige hej, og please bliv ved! 🙂 Lejligheden ligger på 4. sal, hvilket var noget af en bjegbestigning med babyer og bagage, men til gengæld har vi ugeneret udsigt til regnbuen, som jeg glæææder mig til at besøge med Krapylerne én af dagene. 🙂


Jeg bliver af og til mødt af velmenende og flinke kommentarer her på bloggen, som stiller sig undrende eller måske en smule irriteret over, at jeg ikke skriver mere om hverdagens udfordringer i Langehjemmet. Selvomfølgelig har Jon, jeg og ungerne da også små problemer. Men de ér vitterligt små og ilands-agtige. Og jeg kunne sagtens bruge resten af min dag på at surmule over en dårlig nat, men hvorfor skulle jeg det? Og hvorfor skulle jeg smitter jer, der læser med, med den slags?
Sådan en blog er det her altså ikke. Og heldigvis for det, hvis jeg må have lov, for jeg blev da i helt dårligt humør af at skrive den første del af dette indlæg. 😉 Hvis jeg lærer noget af noget, jeg oplever, vil jeg gerne dele det (som eksempelvis her)! Men hverdags-flimmer på skærmen skal sgu bare glemmes.

Anyway! Vi er i Aarhus, vores lejlighed er super-hyggelig, og nu sover ungerne i medbragte, monstertunge weekend-senge, så jeg vil gøre det samme (bare i de allerede her-værende voksensenge) og indhente nattens forsømmeligheder med en middagslur. Ret fedt at kunne det på sådan en ganske gennemsnitlig tirsdag. 😉

Chillout, overarbejde og duftlys

img_0511.jpeg

Indlægget er sponsoreret af Airwick Life Scents.

Jeg har været på overarbejde i dag. Normalt stempler jeg ind på Hi House klokken 9 og ud klokken 15, men i dag har jeg måtte knokle selv efter, at solen var gået ned og mine børn lagt til ro. Også selvom jeg burde pakke kufferter, da vi i morgen ved daggry rejser mode Aarhus. Pligten kaldte! Og jeg måtte lystre!

Mit job gik i aften ud på at teste Airwicks seneste produkt, og her er altså tale om den farverige, lille djævel på billedet herover. I en tid, hvor neutralt-udseende duftlys synes at bugne i markedet. Hvor beige toner toner frem, og hvor nude er det nye nude. Her har Airwick valgt at gå imod strømmen! De har taget kampen mod kønsløsheden op, sagt “No!” til det strømlinede og altså skabt en række af farverige duftlys, der er indkapslet i et lille glas, som er dekoreret med glædevækkende motiver. Og duftlyset har ikke blot én farve! Nej, det skifter farve fra blå over purpur til en varm fusia tone alt imens, at duften ændrer sig gradvist i al den tid, vægen brænder.

Min opgave gik altså ud på at læse en dødgod bog alt imens, at denne lille hyggespreder gjorde sin ting i baggrunden. Og vi gjorde det nu ret godt begge to, vil jeg mene. I virkeligheden handler det med duftlys for mig at se meget om intentionen. Når man gør sig den umage at tænde sådan en fætter, er det fordi, man mener det. Så skal der knagme hygges! Lyset her har en behagelig duft, og den er til den kraftige side. Det er designet således, at duften forandres undervejs og altså gerne skulle gøre det sådan, at man slapper mere og mere af. Det er smart og gennemtænkt til sidste voksdråbe!

Jeg takker for en hyggelig aften! Når det er med dén på, arbejder jeg hjertens gerne over igen en anden aften! 😉

Det lys, jeg har testet i denne omgang, hedder  noget så eksotisk som ‘Turquoise Oasis’, og om det siger Airwick selv:
“Nyd den uberørte skønhed i turkis oase med dufte af drivtømmer, saltvand og lun vind. Life Scent har en unik duftteknologi, som leverer ikke bare en, men hele TRE duftakkorder, som veksler dynamisk. Med Life Scents™ skabes en flerdimensionel og levende oplevelse, hvor duftene ligesom fortæller en historie, når den ene akkord afløser den næste. Duftene skifter præcis på samme måde, som lysets farver veksler en ad gangen”.

Lysene koster 54,95 kr. og kan købes i Føtex og Bilka.