TWINPEAKS

I woke up like thiiiis (altså til venstre) og lidt om kjoler og mad

13342270_10154030929221886_1940827489_n

Som den opmærksomme Instagram-bruger/SnapChatter/Facebook-ven nok har opdaget, så er jeg i Ystad sammen med en portion bloggere (Alle skriver vi et forskelligt antal på de sociale medier, har jeg opdaget, så jeg ved sgu ikke, hvor mange vi er. Et sted mellem 11 og 13). Vi er inviteret på smørre-tur af shampoofabrikanten med den flotte emballage, Maria Nila, som laver veganske hårprodukter, der dufter fantastisk.

Heldigvis var det kun frokosten i går, der var vegansk. Som tidligere nævnt vil jeg supergerne skære ned på kød, men jeg går altså ikke hensynsløst til værks (Og i denne sammenhæng tænker jeg på hensynet til mig selv). Jeg synes nogle gange, retter uden kød er krydret alt for meget – måske for at kompencere for fraværet af kød – og jeg er jo opflasket på en kost af blid, blød og brun sovs, så jeg har det ikke godt med noget, der bliver meget skarpere end peber … Heldigvis var bearnaisen dejligt cremet i går, og så gik jeg en isdessert med noget is, chokolade og saltkaramel, som snildt kunne tåle en gentagelse!

Jeg var iklædt en fin (hvis jeg selv skal sige det) hvid kjole af mærket Designer’s Remix til middagen. Den blev købt umiddelbart inden afgang til Sverige, efter at jeg på Sandra Willers SnapChat havde erfaret, at hun havde tolket dresscoden noget anderledes end jeg. Mine lange bukser og flade sko ville nu sagtens have kunnet klare mig igennem uden voldsom pinsel og pinlighed, erfarede jeg siden, men jeg er sgu ret glad for den kjole, så alt er godt!
Jeg har kontor ret tæt på Designer’s Remix-butikken i København, så da anledningen i går meldte sig, gik jeg ind og halede 12-15 ting med ind i prøverummet. Jeg er gået forbi et utal af gange og har haft lyst til netop dét, og jeg fik lov af pigen ved kassen.
Som det første prøvede jeg den hvide kjole, og så gad jeg ikke anstrenge mig mere, for jeg synes, den var så fin at intet af det andet, jeg havde valgt, overhovedet ville kunne konkurrere. Pigen ved kassen tog det pænt, men jeg var også den eneste kunde i butikken.

13310408_10154029985686886_3167462763061960712_n

(De tre shoppe-links herunder indeholder affiliate).
Jeg har ikke kunne finde kjolen nogen-som-helst steder på nettet – ikke engang på Designer’s Remix’ egen webshop. Men den kan fås HER i en kortere udgave, som også er sindssygt pæn og måske lidt mindre “officiel”. Alternativt kan man købe den HER og få leveret indenfor en time, hvis man bor i Storkøbenhavn. Det koncept tager stadig røven på mig som noget af det sejeste!
Sidst, jeg shoppede hos Designer’s Remix, var da jeg købte denne kjole dagen inden ELLE Style Awards sidste år. De hører til i den lidt dyre ende af skalaen derinde, men jeg synes virkelig, de laver nogle pæne ting – særligt om sommeren.
Stiletterne, jeg havde på i går, var mine Buffalos, som jeg efterhånden har på hver gang, jeg skal ud. Jeg har købt dem i farven ’salmon’, men overvejer at nappe et par i hver farve, for man går sygt godt i dem. De kan findes i alle farver HER.

I morges vågnede jeg så op og så ud som på billedet øverst til venstre i indlægget. Eller det var i hvert fald den første konfrontation med mig selv, dagen bød på, da jeg ville tage et billede af udsigten over havet fra min franske altan og i stedet kom til at tænde for mit selfie-kamera.
Når jeg sådan bliver inviteret på 24-timers trips i ny og næ i mit virke som blogger, glæder jeg mig altid til at skulle sove godt! Problemet er bare, at bevidstheden om, at jeg kan sove længe, gør, at jeg altid først får snøvlet mig i seng ved midnatstid. Og det faktum, at jeg er væk fra ungerne gør, at jeg vågner aller-senest klokken 7, så det bliver aldrig til de marathonnætter, jeg planlægger. Meeen jeg er vågnet til lyden af bølgeskvulp og skal ikke lave havregrød, så det føles nu ret meget som ferie. 😉

Nu vil jeg tøffe ned og spise mig en bukkel til i den brunchbuffet, jeg ved, hotellet her byder på. Jon og jeg besøgte Ystad Salsjöbadet, da jeg var højgravid med ungerne. Jeg tudede det meste af tiden over, hvor ondt hele min krop gjorde, men jeg husker dén buffet som noget positivt. Aldrig i mit liv har jeg (helt alvorligt talt) fået bedre og mere overdådig brunch!
Klokken 12 vender vi snuderne mod København igen, og hvis vejret er fint, vil jeg hente ungerne og tage ud at bade. Det er sgu et godt liv, det her. <3

Noget om second chances …

wpid-wp-1464706922347.jpg

Jeg har aldrig rigtigt troet på “recovery dates”. Altså hvis første date var dårlig, synes jeg ikke, der er grund til at gentage fadæsen. Jeg har veninder, der er faste tilhængere af at give kemien en ekstra chance, hvis manden ellers er rigtig på papiret, og jeg kender sågar en lady, der er gift på 10. år med en mand, som hun kun takkede ja til anden date, fordi det var efterår, og hun kedede sig.

Og min første tur rundt om blokken med SnapChat var altså ikke en vinder. Jeg forstod ikke konceptet! Jeg kunne ikke se, hvad hypen kom af, da jeg synes, Instagram er meget finere og mere æstetisk. Men mange damer sagde til mig, at jeg skulle give mediet en chance til. At de, med deres kendskab til mine præferencer vidste, at jeg ville komme til at holde af Snappen, hvis jeg bare lagde mig i selen.

Og så prøvede jeg sgu alligevel igen! Og med et par tilløb er jeg begyndt at fange pointen! Sgu! Jeg synes, det er herreskægt at køre mit eget lille reality-show af derinde med små videoer, så de sidste par dage har jeg sat mig solidt bag roret og har fyret den AUF!
Jeg savner stadig lidt den interaktion, der er på Instagram og på bloggen, hvor man jo kan kommentere og få en lille sludder i kommentarfeltet.
Men altså, jeg er der! Nu kører bussen! Mit brugernavn er mmleilange! Snap!

I skrivende stund ligger jeg på ryggen ved poolen på Ystad Saltsjöbadet i selskab med omkring 12 andre bloggere. Nogle snapper, nogle instagrammer, og nogle har gang i straight up bikini-photo-sessions i vandkanten!
I aften skal vi spise middag og drikke sjusser i restauranten, og jeg havde egentlig pakket noget ret chillet tøj til i aften, da jeg tænkte, at vi jo bare er os, og at et spahotel ikke lægger op til sylespidse stiletter og stramme kjoler.
…… Men så kom jeg til at tjekke Sandra Willers SnapChat, hvor hun postede et billede af sit valg af påklædning til i aften, og så RØG jeg ned i Designer’s Remis og brugte en lille formue. Mest af alt fordi, jeg lige har fået lommepenge, og fordi jeg havde lyst til en ny kjole, men den må da kunne trækkes fra på en eller anden SnapChat-relateret konto! 😉

Jeg håber, at I derude har det bare halvt så fint, som jeg har her på den stribede madras med en cola i hånden og udsigten til en bøf i aften og en nat fuld af uafbrudt søvn, for så er der sgu ikke meget at ryste på hovedet over. 🙂
Møs fra MM. <3

Griiineren læser-kommentarer og 6 sommer-buksedragter

Fotografi den 31-05-16 kl. 10.14 #5

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Kæft, hvor har jeg det forgangne døgns tid haft en god kluk-griner kørende over de kommentarer, der er tikket ind til dette indlæg omhandlende ulemperne ved buksedragter. Og jeg troede, jeg havde det hårdt! Ingenlunde!

TAK fordi, I deler! Hvor er ganske befriende ikke at være alene med mine ilands-problemer, og hvor er jeg enig i, at det må være en weird følelse at sidde på toilettet på sit konservative kontorjob og vise bryster for, nåh, ja, sig selv i spejlet, mens man forretter sin nødførft. Og så er der også de mere hårrejsende eksempler på stakkels buksedragt-klædte individer, der har kæmpet med at holde beklædningen fri fra brunt vand på gulvet i toiletbåde (eller sin egen stråle), men må se sig slået af naturens kræfter, da chokket fra en åbnet dør har resulteret i både blottet barn og smattet one-piece.
OH, the horror!! 😀

Læs nogle af de skægge kommentarer herunder og se eventuelt de øvrige i indlægget her.
TAK fordi, I er så søde og sjove til at dele ud af jeres egne historier og oplevelser! Det er simpelthen så sjovt og gør det så grineren at være mig!
Hvis man ikke helt har givet op på den behagelige beklædningsgenstand, kan man finde 6 stykker nederst i indlægget.

Arme Camilla:
“Jeg besluttede mig nemlig for at tage til Danish DJ Award for nogle år siden, iført en buksedragt – dumt dumt dumt. De hyggelige plastickasser de havde opstillet udenfor, og kaldt toiletter, var nemlig pænt nemme af åbne, trods lås. Så der sad jeg, i en meget akavet stilling, for at buksedragten ikke skulle røre, det knap så lækre gulv, med bare babser og bar røv, da døren går op.

Det næste der skete, var at jeg tabte hele buksedragtens på gulvet, i et mislykket forsøg på at dække en minimal del af min blottede krop. Umiddelbart blev han ligeså forskrækket som jeg og undskyldte mange gange, med halvt lukkede øjne og et mindre styrt ned af de få trin, der var op til “toilet”-døren”.

Stakkels Charlotte:
“Jeg er (desværre) SÅ meget med på hvad du mener og uheldigvis er jeg en af dem som netop har prøvet at sidde der total blottet mens den åbenbart ulåste toiletdør går op! Dette forgik ikke mindre end på Restaurant Geist! Jeg var noget flov da jeg gik op til mit bord igen og kunne samtidig ikke lade være med at grine indvendig! Fra da af dobbelttjekker jeg ALTID!”

Misarable Rose Maria:
“For et par år siden, da jeg langt om længe var blevet den lykkelige ejer af en buksedragt, der var skabt til os af Avatariske dimensioner, så skulle jeg kraft-peter-vælte-mig også have fuld valuta for pengene, hvorfor den naturligvis også synes som det eneste rigtige valg at tage på inden jeg kastede mig ind i den vilde horde af festlige gadedrenge – og piger. Fast forward til 4 Sommersby (ja, det var den gang) og ca to G&T’s i fadølsstørrelse senere, og min blære begynder at trykke umiskendeligt mod den ellers meget løse taljeelastik. Og der står man så, midt i Oehlenschlägersgade, omgivet af danseglade typer, forstærkere, ølsprøjt – og ikke skyggen af et toilet inden for rimelig rækkevidde. Jeg vil spare jer for de yderlige detaljer, men tro mig, når jeg siger, at man først VIRKELIG ved HVOR nøgen og udstillet man er, når man har siddet på hug i en kælderskakt med en promille mellem 2 og hjernedød, med rumpetten vajende faretruende over den buksedragt, der er krøllet til uigenkendelighed mellem anklerne, mens man i sin fuldskab ihærdigt prøver at sigte strålen uden om stoffet – alt sammen velvidende om, at størstedelen af Københavns yngre befolkning er vidne til hele den pinagtige episode -og nogle endda er så flinke at dokumentere det med deres smartphones – i fald man selv skulle have behov for at genopleve mindet.”

For mig minder kærligheden til one-pieces mig om teenageforelskelser. På den ene side ved jeg godt, at de kan være rigtigt dårlige for mig. Man kan få en enormt lang mås i sådan en buksedragt, og problemerne ved vandladning har vi jo allerede igennem. På den anden side er de (for det meste) virkeligt rare at have på, og når man finder én, der sidder godt, så er det fantastisk!

Derfor tillader jeg mig at bringe mine forslag til buksedragter herunder – til de, der (heller ikke) er skræmt helt væk fra konceptet endnu. 😉

dsw23ap269rayo2_laurelfloral_m6004

Sommerudgaven fra Denim & Supply Ralph Lauren her.

dl61m20f7_blanco

Mega-sommerudgaven fra Desigual her.

man61058807_beigekhaki_37

Sandfarvet version her.

avecyo80e16_azur

Den bløde (og ret pæne) her.

image1xxl

Den, der er ret fin til sommerfester på terrasser og sådan! Her.

image1xxl-1

Den heftige her. 😉

Kan vi godt lige tale lidt om ….

Fotografi den 30-05-16 kl. 10.51

Kan vi ikke godt lige snakke lidt om den ubehag, der er forbundet med at være iført en heldragt?
Det er faktisk upræcist formuleret, for ubehaget forekommer netop ikke, når man rent faktisk er iført dragten …

I dag er jeg krøbet i en koboltblå one-piece, og min første tanke, da jeg cyklede afsted, var, at den simpelthen er så overmåde behagelig at have på. Der er ingen bukselinning, der strammer, ingen comboybukse-lår, der klemmer og ingen t-shirt, der kryber ryggen op og afslører en forvasket g-streng et sted nederst på ryggen. Og i mit tilfælde faktisk heller ingen strammende BH, da stropperne i buksedragten ikke tillader sådanne – og i øvrigt sidder så løst, at banan-babserne ikke afsløres.

LIGE INDTIL! (Og nu kommer vi altså til sagens kerne).
Hvor er det dog underligt at tisse, når man har buksedragt på! Forstå mig ret, jeg tisser jo ikke imens, jeg har den på, og det er jo netop det, der gør det så weird. For der står man så og haler alt sit tøj ned om anklerne, inden man sætter sig på kummen og gør det, man nu skal. Og mens, man gør det, er mave, ryg, skuldre og babser komplet blottede. Det er sådan en uuuunderlig følelse!
Jeg tjekker altid låsen på døren to gange, inden jeg går på toilettet iført heldragt, for hvis jeg blev taget på fersk gerning i et af de øjeblikke, ville det være med bukserne nede i mere end én forstand. Og hvor måtte det også være prekært for beskueren, forestiller jeg mig. 

Det er heldigvis aldrig sket endnu. 😉

 

Travl weekend, S'mores, kolo-liv og sommer-kærlighed

13335342_10154027275601886_1999683248_n

I skrivende stund er klokken 10.14, og jeg har været vågen og på dupperne i over fem timer allerede.
Jon skulle i går til generalforsamling i Skuespillerforbundet, hvilket er en heldags-ting (og jeg har stadig på fornemmelsen, at de drikker mere, end de forbinder på de dage), så han tog fra kolonihaven retur til storbyen allerede søndag formiddag. Men også søndag vågnede ungerne klokken 5, så inden da havde vi allerede været en tur med bussen til Skovlunde Station for at købe ind til rabarbersaft i Brugsen derinde, og på den bustur tabte jeg min splinternye mobil. Jon var snarrådig og fik fat i Movia, der kunne fortælle os, hvornår selvsamme bus kom forbi i nærheden af os igen, så halvanden time havde jeg atter telefon. Happy ending!

Min søster kom ud og hang med mig og Krapylerne om eftermiddagen, og i løbet af dagen nåede jeg altså at lave rabarbersaft, rabarberis, plante fire jordbærplanter og fire tomatplanter i baghaven (det eneste sted, jeg har nået at luge endnu – derfor havnede de der), puste ungernes badebassin op og se Hugo frygtløst tage den ned ad rutchebanen i det kolde gys, mens Berta klynkede fra sin plads på mit skød. Det er i øvrigt skægt, for en time efter kom hun spankulerende med en ret stor bille i håndfladen, mens hun stolt sagde “Seeeee, mor! Lille Peter Edderkop!”, mens hun lavede kyssemund mod den. Hugo, derimod skreg som en kvinde i fødsel og løb den modsatte vej alene ved omtalen af krybet. De har på én eller anden måde fordelt de ting, man kan være bange for, imellem sig. De har nærmest ingen ligheder på de punkter, hvilket er ret underholdende.

Vi spiste grillpølser med salat og nye kartofler til aftensmad, og efterfølgende introducerede jeg ungerne (og min søster, skulle det vise sig) for begrebet S’mores. Og atter engang viste den kreative fordeling af mine og Langemandens gener sig, da Berta ikke rigtigt forstod hypen, mens Hugo ganske enkelt ikke kunne få nok. Nogensinde, er jeg ret sikker på! Jeg er lige dele stolt og træt af, at jeg ikke længere har dem for mig selv. 😉 Jeg har i øvrigt i dette indlæg for to somre siden (tænk, at jeg har blogget så længe!) skrevet lidt om do’s and dont’s i forhold til stegning af fiduser!

Da ungerne var puttet, og min søster havde vendt snuden mod hovedstaden, havde jeg en ambition om at male et skab, der trænger til det, men da begyndte jeg altså at kunne mærke, at jeg fra fredag til søndag kun har sovet sammenlagt otte timer, og det sågar inkluderende en ret velvoksen brandert, jeg fik indenfor vesten i fredags, så jeg overgav mig i stedet til Herman (vores sofa), jordbær med flødeis og et afsnit af ‘Bloodline’ (Ikke ‘blondine’, som autocorrect skrev på Instagram, hehe) på Netflix. Og så gik jeg til ro kl. 21. Hvilket skulle vise sig fornuftigt, mandagens tidlige start taget i betragtning.
I nat blev jeg vækket ved, at det regnede tungt, vådt og dovent udenfor, og jeg følte mig meget voksen og landlig, da min første tanke var, at det var vel nok dejligt for mine nye planter … 🙂

I morges var det planen, at jeg skulle køre ind og aflevere ungerne i vuggestuen, men de var så nussede i tøjet efter en tur i kolo uden vaskemaskine og med for lidt rent tøj, åbenbart, så jeg tog dem med hjem for at skifte først. Her havde de held til at overtale deres far til en fridag, så nu sidder jeg renskuret og nyglattet på kontoret og nyder solen gennem vinduet, mens de hopper på trampolin et andet sted i byen. Sgu lidt hyggeligt. I aften har vi talt om at lave hjemmelavede pizzaer og spise dem på altanen.

Åh, sommer! Please never leave me! 🙂 <3