TWINPEAKS

Strand, sol og Sydfrankrig kalder!

20158_250_z
Jeg hoppede i sofaen i Langehjemmet i går aftes. Det er der såmænd ikke noget odiøst i, det gør jeg egentlig regelmæssigt – dog som oftest i selskab med Krapylerne. Grunden til hopperiet er faktisk ikke den ovnfuld friskbagte boller, som Berta og jeg i går eftermiddags kreerede, og som Hugo og jeg efterfølgende sølede til i netop Nutella (Berta ville hellere have smør, det underlige barn), men det faktum at svigermor came through! Selvfølgelig gør hun det, det gør hun altid! Krokodillenæb-tre!

20158_225_z
I morgen om en uge hopper Jon og jeg således på et fly til Nice, og her har vi helt præcis 24 timer og 20 minutters voksentid, før vi atter betræder Kastrups i øvrigt smukt indrettede lufthavn! Vi har booket et superieur-værelse med delvis havudsigt på hotel Le Negresco, og her har jeg også tænkt mig at hoppe i sengen, for det sted ser jo for VILDEREN ud! Billederne her i indlægget er napset fra deres hjemmeside. Vi skal snave, sippe vin, slikke sol og sove semi-længe i Sydfrankrig! I can’t believe it! 😀

20158_244_z
Jeg talte med hotellet i går eftermiddags for at høre om mulighederne for tidligt check-in, og da benyttede jeg mig også af muligheden for at spørge til vejret. Manden i receptionen sagde, at han ville være tøvende overfor tanken om at springe i bølgen den blå, men der skulle helt klart være rig mulighed for solbadning. Vi lander klokken lige omkring 11, så jeg tænker, at det er noget med en frokost med champagne i den gamle bydel efterfulgt af cola-drikkeri med udsigt til Middelhavet. Om aftenen ville jeg umiddelbart vanligt have forestillet mig en tur på casino, men efter weekendens udskejelser tror jeg ikke rigtigt, vi har samvittighed til det.

Jeg skal bare liiige komme mig over tanken om, at Jon og jeg skal befinde os i et fly på samme tid uden at have Krapylerne med. Men I, der læser med her på domænet, har jo ved tidligere lejlighed søgt at overbevise mig om, at man ikke må leve i frygt. Så det lader vi så være med. 🙂

20158_226_z

 

Så ødsler vi sgu videre! :-D

image

Jeg var lidt spændt på, hvilke reaktioner, der ville følge morgenens indlæg, men der var ingen, der bebrejdede mig mine mange mondæne morgenmad’er, og det var rigtigt interessant at læse om folks forskellige (og også meget ens) forhold til penge og økonomi. Så mange tak for input!

Én spurgte i kommentarfeltet, hvorfor det egentlig er, at jeg så tit spiser morgenmad ude, og om jeg ikke hygge-spiser med Krapylerne om morgenen. Og jo, det gør jeg hver dag. Vi får enten havregrød, yoghurt eller bananpandekager, men som oftest det første. Og altid klokken 7. Så når den lille viser nærmer sig en 9-10 stykker, er jeg altid klar til andet heat. Måske en vane, jeg tog til mig under graviditeten, hvor jeg på alle dage spiste morgenmad mindst to gange. 🙂

I sidste uge fik jeg en e-mail med en invitation om at komme til London i teatret på en pressetur, og jeg måtte sågar tage en ledsager med. Jeg vendte idéen med Jon, og han var fuldkommen solgt ved tanken om 24 timer uden børn i et relativt fremmed land i mit selskab. Desværre blev turen aflyst, men nu var lysten jo vakt. Og den slags har jeg nu engang svært ved at sidde over. Derfor er vi nu gået i gang med at planlægge et voksen-døgn i Nice i stedet fra torsdag til fredag i næste uge. Vi skal lige have vished for, at Verdens Sejeste Farmor ikke er engageret andre steder, og den bekræftelse kommer forhåbentlig i aften (ellers gør vi det bare en anden gang). Men hvis det går an, så flyver vi torsdag morgen til Nice, og fredag kl. 12.55 flyver vi så retur til København i tide til at hente Krapylerne i vuggestuen! På den måde er det blot en enkelt aften og morgen, de må undvære os, og idet Nices lufthavn ligger blot et kvarters taxakørsel fra downtown, får vi det optimale ud af vores tid i det franske. Jeg gik lige på nettet for at lure på hoteller, og det første, der poppede op, var Le Negresco, som jeg mangen gang har sendt hede blikke, når jeg har spankuleret langs Promenade Des Anglaise ved Côte d’Azùr de gange, jeg har været i nærheden. Og det er vanvittigt luksus-agtigt, MEN der var 48% rabat på et dobbeltværelse med udsigt over gårdspladsen (modsat havudsigt, selvfølgelig), og vi skal jo kun bruge en enkelt overnatning, så jeg slog sgu til! Jeg har booket et værelse INKLUSIVE badekar med løvefødder til Hr. og Fru Lange, og HVIS planerne går i vasken, er der heldigvis gratis afbestilling. Man siger jo, at forventningens glæde er den største, og hvis vi tvinges til at flytte turen, kan jeg jo glæde mig over at have haft dén glæde hele TO gange, kan man argumentere. 🙂

I deres to år lange liv har Jon og jeg kun været væk fra ungerne på samme tid i en nat én gang før, og det var i november, da de overnattede hos deres farmor i Helsingør. Og nu synes tiden moden igen! Tanken om en dag med solskin for oven, Langemand som vedhæng efterfulgt af en nat OG en morgen i hinandens eksklusive selskab synes næsten mere fancy end Margrethes kunstnerbal for en måneds tid siden! Jon og jeg har været i Nice sammen før, da vi boede i telt uden for byen og regelmæssigt tog ind og spiste simremad og drak Pastis (mest Jon) på de lokale gæstgiverier i den gamle bydel.

Så ja, vi ødsler videre! Og sørger samtidig for at købe fornuftigt ind, når der er tilbud i Netto, så tingene går op. 😉

Noget om en ødsel livsstil

12920941_10153922866996886_1733513072_n
I går tilbragte jeg hele formiddagen med at arbejde og spise morgenmad på The Union Kitchen. Jeg kan tit godt stene lidt over, hvor ofte jeg rent faktisk spiser ude.
Da jeg var barn, blev morgenmad, frokost og aftensmad indtaget rundt om spisebordet i køkkenet i Mommark. Min far sad på slagbænken op ad væggen, jeg sad på min plads med ryggen mod vinduet, min søster sad på sin med ryggen mod opslagstavlen, og min mor sad overfor min far, tættest på komfuret.
Jeg kan huske, at vi på min 12-års fødselsdag var på Jensens Bøfhus, hvilket var en ret stor oplevelse – nok mest grundet softicebaren. Og så kan jeg huske at være ude at spise på sommerferier i det hedengangne Tjekoslovakiet, hvor priserne på ingen måder lignede de danske. Jeg valgte i øvrigt altid gullash med knödeln. Både til frokost og aftensmad.

Men vi gik aldrig ud at spise til dagligt. Det gjorde man ikke – det kostede jo kassen. Ligesom at når vi om sommeren fik is, måtte vi vælge frit fra nederste række. Jon og jeg går ud og spiser med ungerne, når vi ikke gider lave mad. Ikke fordi, det er spændende og festligt – oftest bare fordi, det er nemmere. Og jeg spiser morgenmad og frokost på café flere gange hver uge. Og sådan er det egentlig for de fleste, jeg kender.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om det kun skyldes, at vi bor i København, hvor udbudet er et andet (jeg tror ikke engang, at begrebet “brunch” var opfundet endnu i 80’ernes Sønderjylland), at vi tjener flere penge, end vores forældre gjorde (min mor gik ikke på arbejde, da jeg var barn. Hun tog sig af os børn i stedet), eller om vores generation bare har et andet forhold til penge. Alle mine venner bruger overordnet set flere penge end deres forældre. Men ingen af os har forbrugslån i banken, Jon og jeg har en fornuftig opsparing, og jeg har ikke haft overtræk, siden jeg gik på universitetet.

En del af mig kan selvfølgelig godt lide den her livsstil, fordi jeg synes, det er dejligt at have økonomisk frihed til at gøre det, man har lyst til i det daglige. Alt med måde, selvfølgelig – der er også perioder, hvor vi spænder bæltet lidt. Og der findes også maaange mennesker, der bruger mange flere penge end os. Men på den anden side kan jeg nogle gange godt rammes af tanken om, hvor mange penge, vi nok kunne have stående i banken, hvis vi levede lidt mere efter samme princip som vores forældre. Hvis tøj bare var noget, der skulle holde kroppen varm, hvis taskers eneste formål var at transportere de nødvendige ejendele, og hvis restauranter var nogle, man kun frekventerede ved særlige lejligheder. Og jeg bliver nærmest skidtmas ved tanken. Tænk engang, hvis vi/os/jeg ikke var så stor en del af det, man vel kalder “oplevelsesøkonomi” og så nøjedes med at bruge penge på ting, vi rent faktisk skulle bruge.
Men hvad Søren skulle vi så bruge gysserne på? Pensionsopsparring?

Dette indlæg har egentlig ikke det helt store formål, blot en smule eftertanke. Og så er jeg nysgerrig efter at høre, om I på den anden side af skærmen har det på samme måde. Eller om I mon blot forarges over min ødsle livsstil. 🙂

Kæææft, en weekend!

12918999_10153922791521886_302802311_n
Man kan sige, at jeg (og min ægtemand) deler mange forskellige interesser, som vi ynder at dyrke, når tiden er til det. Blandt andet holder vi meget af gratis mad, fri bar og casinoer, og desuden er vi vilde med at fælde træer og rive ukrudt op i kolonøjseren. Og kan alle disse beskæftigelser mases ind på under 24 timer, så er vi der som to små, kælne misser.

Lørdag var vi til prøvemiddag på den nye Madklubben Steak Royal, som ligger på Regnbuepladsen lige overfor Rådhuset. Jeg var iklædt min nye Gestuz-kjole, som jeg havde fundet på min blogger-kollega Lily Silwers nye (fine) webshop, My Leontine. Vi var inviteret af min veninde og hendes mand, idet min veninde er søster til Anders, som ejer Madklubben. De er også fra Sønderborg, og i de år, jeg slog mine folder på Roskilde Universitets Center, tjente jeg til dagen og vejen (læs: Pastaskruer og gin/tonics) på netop Madklubbens etablissementer.
Idéen med disse prøvemiddag-aftner er fra denne bloggers perspektiv fuldkommen vanvittigt genial. Restauranten har nyt personale, nye menukort og nye retter, og derfor fylder de restauranten tre aftner med venner og andet godtfolk. Vi spiser så gratis, og til gengæld bærer vi over med de småfejl, der måtte være. Og da kan jeg altså godt være ret godhjertet, når man sådan serverer mig bøf, champagne og desserter ad libitum.

Vi havde en hamrende-skæg aften, var de sidste til grinende at forlade restauranten, og herefter overtalte Jon og jeg det øvrige selskab til at tage på casino. Når vi rejste udenlands inden ungerne, tog vi altid på casino, og vi har aldrig været det sammen i København. Det har vi nu, og det tog os lige omkring 20 minutter at blive 2.000 kr. fattigere.
Klokken fire lå jeg i en seng, som drejede rundt hurtigere end Lykkehjulet, og jeg vågnede med en båhmand på størrelse med Tivolis Koncertsal klokken lidt over otte næste morgen. Min søster havde lørdag aften siddet vagt ved Krapylerne, og hun havde udbedt sig en mosterdag hele søndagen. Den stod på bondegårdslegeplads på Amager, madpakker og eftermiddagshygge i Ørstedsparken. Jon og jeg øjnede chancen til at tage i kolonihaven og få kål på det træ, vi fældede sidste weekend og havde arrangeret en lejebil klokken 10.30.
Så vi nøjedes med fem timers søvn, trodsede tømmermænd, spiste hver en fedtet brunch og kørte til Lones Lune. I haven, hvor vi havde forventet at blive mødt med grene, stammer og blade über alles, fandt vi i stedet træstammen savet pænt op i fire lige lange stykker, og al andet spild var kørt væk. Vores fantastiske naboer til højre (som er over 80 år gamle) havde simpelthen gjort arbejdet for os og havde engageret en af de andre naboer til at køre hele balladen på genbrugspladsen! Vi var ganske høje over det overmåde gode naboskab og det faktum, at vi således havde fået frigivet yderligere i hvert fald to timer. Vi nåede at gøre kål på yderligere to træer samt at få ryddet op og kørt væk fra ombygningen inde i huset, som fandt sted sidste sommer.

12919304_10153922793066886_1061996901_n
Klokken cirka 15 ramte jeg en mur så bred og tung, at al luft blev hevet ud af mig. Nattens eskapader, drinks og manglende søvn kom og hjemsøgte mig som en ond drøm om krig og elendighed. Jeg spiste en pose Dumle og drak en cola, og langsomt bevægede vi os tilbage mod storbyen. Her tilberedte jeg Tex Mex Tacos til hele familien, og efter ungernes sengetid så søster, husbond og jeg Ex Machina på Blockbuster. And I gotta say, den film er noget af det mest spændende, jeg har set i nyere tid! SE den! Desuden har jeg også fået mig et lille dame-crush på Alicia Vikander, som spiller hovedrollen.

I skrivende stund nyder jeg en stille stund på The Union Kitchen, hvor jeg har spist morgenmad. Der er vejarbejde lige udenfor Hi House, så jeg udholder ikke mit kontor i dag. I eftermiddag indfinder min far og min Elke sig, og så står den på endnu mere familiehygge. Jeg kan i sandhed sagtens! <3

Freitags-Fragen: The X Factor edition!

12921157_10153917123436886_299447833_n

Pizzaerne er spist, køkkenet er ryddet op, ungerne er puttet, og Jon er taget i teatret! Jeg har læst Se & Hør og spist det meste af det slik, der ses på billedet, og lige nu sidder jeg og stirrer ud på min altan med hjerter i øjnene og glæder mig åndet meget, til det bliver ti grader varmere. Lyset derude er så fint om aftenen. Selvom man ikke kan se solen, kan man se HIMLEN, og den ser så forårsagtig ud! Jeg ser for mig, at Langemanden og jeg lader tiden henslæbe der på sommeraftner med gin/tonic og UpWords inden længe. <3

Nåh, men nu skal vi til det!
Jeg har ikke set et eneste afsnit af X Factor, men alle, jeg har mødt i dag, har insisteret på at fortælle mig, at der er finale i aften. Derfor påtænker jeg at se og høre det med et halvt øre samtidig med, at jeg svarer på spørgsmål her på siden! Vild Med Dans findes jo ikke før igen til efteråret, og jeg har sgu savnet Freitags-Fragen!

Lige så længe, der er X Factor, svarer jeg således på alt, jeg bliver spurgt om i kommentarfeltet herunder.
Ih, jeg håber, der er nogle, der er game! Let’s go! 🙂