TWINPEAKS

40-50 % rabat på nogle af mine yndlings-webshops lige nu!

1464789575-w23_w_1b_da

Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks.
Blot en lille serviceinfo denne let-lune torsdag aften. Jeg og familien har tilbragt eftermiddagen på Papirøen, hvor vi spiste ungerne af, og nu sidder jeg i køkkensofaen (elsker det ord!) og klimper i tasterne, mens Jon laver mad til de voksne.

Men den service-info, jeg gerne ville viderebringe, er, at der er totalt meget udsalg på nettet for tiden! To af mine yndlings-webshops har gang i biksen!  Boozt.com 50% rabat på en masse varer her, og Me & the Met, som har gratis levering indenfor en time i Storkøbenhavn, giver 40% rabat på førudsalg til medlemmer her. Og hvis man ikke er medlem, kan man blive det fluks.

Bare, hvis nogen nu lige ville købe noget dyrt tøj billigt. Den slags kan damer jo tit godt lide. 😉
Med ønsket om en dejlig torsdag! <3

Her er min opskrift på rabarbersaft. Og en advarsel til Rynkeby! ;-)

13401336_10154047603446886_860933545_n

Nu har jeg lavet rabarbersaft TO gange i mit liv, så jeg er næppe konsulterings-værdig som guru på det felt endnu.
Men fordi jeg praler på de sociale medier hver gang, jeg brygger, er der nu nogle, der har spurgt til, hvilken opskrift, jeg bruger, og det har jeg da ikke til hensigt sådan at sidde og putte med.

Vi overtog jo kolonihaven sidste år midt i rabarbersæsonen, men med skam at melde må jeg tilstå, at de desværre fik lov at dø det år. Min svigermor og et par af naboerne fik vist også nogle. Men vi havde intet overskud til selv at kaste os ud i hverken at sylte, bage eller lave saft.
Heldigvis er børn på 2 år (i hvert fald hjemme hos os) lidt mere medgørlige end dem på 1. Nu er der i hvert fald tid til saftpresseri – så længe, jeg lader ungerne hjælpe til. I morges vågnede de kl. 5.30, og jeg besluttede, at det så betød, at der var fin tid til at få bugt med de rabarber, der lå i køleskabet og gjorde det svært at lukke lågen. Jeg skar ud og doserede, og Hugo og Berta ploppede sagerne op i gryden.

Den opskrift, jeg har brugt, tager under en halv time og eksekvere, og den er altså bare fundet på Google. Tror, jeg tog den første og den bedste.
Første gang, jeg lavede saften, var ude i kolo’en, og da havde jeg ingen vægt, hvorfor ingredienserne blev afmålt på øjemål. Det gav en alt for sød saft (tænk, at jeg skrev det!), men i morges blev alt nøje afmålt, og jeg må indrømme, at den smager 10.000 gange bedre.
Jeg planlægger til næste år at freestyle lidt med opskriften. Måske bruge honning i stedet for sukker, og måske tilføje hyldeblomster også!
Jeg ender som den nye Rynkeby, mand! Pas på, saft-industri! 😉

Opskrift på rabarbersaft:

500 gram rabarber
200 gram rørsukker
1 liter vand
1/2 økologisk, usprøjtet citron

Skær rabarberne i små stykker af cirka en centimeter værd, og put dem op i gryden. Skær den halve citron i mindre stykker og gentag successen. Tilsæt alle de andre ingredienser og lad hele molevitten koge i 5 minutter. Derefter tages gryden af varmen, og så lader man drikken trække i cirka 20 minutter.
Herefter sier man saften, og vil man have saften helt klar og fin, kan man slutte med at lægge et (RENT!) viskestykke ned i sien og lade saften løbe igennem det. Så kommer alle trevlerne fra, og saften ser alt for sej ud!

Se og køb min søsters lejlighed i Nansensgade

295084
Min lækre lillesøster på 30 år har boet i sin lækre hybel i 10, og nu har hun efter lange og mange overvejelser besluttet at sælge den.
Den er perfekt til en byglad eneboer, der elsker livet på Nansensgade og det faktum, at der er 100 meter til både Købmagergade, Torvehallerne, Nørreport Station og Remees natklub. 😉

295082
Hun bor SÅ fint, og hvis man vil købe hytten, er det altså en mulighed lige her.

PS: Jeg ved desværre ikke, hvor hendes fine møblement er fra. Det meste har hun samlet gennem årene, så jeg kan ikke være behjælpelig med links, desværre. Selvom jeg er totalt enig i, at sofaen en røvfed! Og lampen ligeså! 😉

10 badedragter, der klæder de fleste + endnu et selvforsvar (suk!)

13414572_10154045574876886_1628341254_n

Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks!
Jeg lavede i weekenden et indlæg om bikinier, og derfor synes jeg, det er på sin plads også at lave et om badedragter. Når jeg er på stranden for at lege med Krapylerne eller er i svømmehallen, er jeg egentlig mere til badedragt end bikini. Jeg har flere af begge dele.

Apropos mit bikini-indlæg, så synes jeg sgu, at der er nogle damer, der er lidt grundigt ude med riven i disse dage. Jeg ville antage, at det skyldtes varmen, men det har været overskyet i dag, så det kan ikke være dét. I indlægget om bikinier skrev jeg, at jeg ikke går med pushup-BH, fordi jeg sådan set godt kan lide min små babser, og så dristede jeg mig til den åbenbart halvmobbende udtale, at jeg synes, små bryster er smagfulde.
Det har fået nogle damer (velsagtens storbarmede, gætter jeg på) til tasterne i kommentarfeltet, fordi de går ud fra, at jeg så mener, at store bryster er smagløse!?
Helt ærligt … Hvorfor pokker er det, at fordi jeg synes, at noget er smagfuldt, må noget andet være det modsatte?! Sikke noget fis – undskyld mig.
Fordi, jeg synes, at stiletter er røvsexede, betyder det jo ikke, at jeg synes, at espadrilles er nederen. Og fordi jeg elsker sommer, betyder det ikke, at jeg hader efterår, vinter og forår. OG fordi, jeg tænder på Jon, når han har fuldskæg, betyder det jo ikke, at jeg nægter at knalde ham, når han er ubarberet!
Nap lige en slapper og om nødvendigt en kold øl, og så lad være med at fare i flint over noget, når der intet er at fare i flint over. Det er jo sådan, krige starter, og folk bliver kede af det.
Og hvis jeg endelig er nødt til at skrive det “højt”, så lad mig da: Jeg synes, store bryster er sygt pæne! Og sexede! Og elegante! Og jeg synes, at små bryster er prææææcis det samme. Jeg skrev, at små bryster (også) er elegante som en forklaring på, hvorfor jeg ikke har behov for at snyde min A-skål større. Jeg synes, begge dele er lige pænt. BUM! Så snakker vi (forhåbentlig) ikke mere om det. 🙂

Og nu til badedragterne!
Blandt dem, jeg har fundet her, er der både nogle, der slanker, nogle, der er stribede, der er nogle sorte, en helt rød og så én til gravide damer!
Jeg håber, der er noget, alle kan lide. Ellers kan man klikke videre ind til de shops, jeg linker til – de har alle sammen en hel del. 🙂

Jeg ved desværre ikke, hvor man kan købe nogen af de badedragter, der er afbilledet i min kollage ovenfor. Jeg synes bare, de var pæne og stemningsfulde, og så er hende i midten så cool, at jeg fik et akut woman crush! 🙂
12-0164

For serious, en pæn badedragt, som krammer formerne og er i det, Ellos kalder “formfast materiale”.
Den fåes i sort, prikket og noget med dyremønster, og de kan ses her.

image4xxl-1
Den her sag er nok ikke for alle, men DAMN, jeg synes, den er cool! Sådan noget transpearent materiale ser egentlig ikke så slutty ud på stranden, synes jeg. Min søster havde engang én, og den var snarere sådan lidt sporty-lækker. Den kan fåes her og er ganske billig.

12-2018

50’er-lækker badedragt med slankende effekt, siger de. Den er foret foran og ved barmen,
så der ligesom er mere styr på tingene. :-)Den kan hittes her.
vm10150940_black_177868

Budgetvenlig kærlighed! <3 Pæn og klædelig og kan findes her.

prwv48ih853bh851_orangeburst_b8h51

Apropos kærlighed, så kommer der her en smuk, rød én, der har den fineste dybe ryg. Se selv. 🙂

17073897_NavyBlazer_001_ProductLarge

Superfin, stribet sag, der giver masser af sol! Og ja, man kan sagtens gå med den, selvom man ikke er lige så slank som modellen. Hun er 16 år, eller sådan noget, så la’ vær’ med at hate. 😉 Dragten findes her.

tohww0ww11456_blue_411

Yeeeees til prikker!!! Se den her.

whd495812517_black

Lidt gratis talje fra Won Hundred, som også kører den transparante stil med lynlås foran og kryds bagpå. Se den her.

20005884_BlackIris_003_ProductLarge

Er man så heldig at være med rogn, så er denne her ret fin.
Der er flere at finde her – blandt andet én med blomster, der er ret nice. Den stribede ses her.

mis11943_stripes

Stribet og fin med lille underdel, og så er der god sol til skuldrene. Findes her.

Den dag Fru Lange løb 5 kilometer og tog røveren på sig selv :-)

13407739_10154045401431886_2052425655_n

Indlægget er sponsoreret af Levebrød. 
Jeg er så skide-stolt af mig selv! Mindre kan ikke gøre det!
Alle jer, der er løbere sådan til dagligt, skal være søde at klikke videre nu. Christina fra Passions For Fashion har eksempelvis et glimrende indlæg om budgetvenlige sandaler her. Tjek det ud, mens jeg lige praler overfor andre ikke-sporty folk. 😉

Som jeg fik nævnt her, var jeg ikke videre stolt ved den situation, jeg i går havde sat mig i. Jeg havde sagt ja til al deltage i ALT For Damernes kvindeløb til ære for Levebrød, og jeg har aldrig deltaget i løb før. Udover en enkelt løbetur i Malaga sidste forår, hvor min søster og kusine fik lokket mig med, har jeg kun løbet på Arndals løbebånd nede i St. Kongensgade, og det er immervæk et år siden. Desuden sprang jeg altid lidt let over det med konditionstræning, da jeg synes, det var meget sjovere at løfte vægte.
Men i går skulle jeg altså gennemføre 5 kilometer sammen med min søster, som er en ganske habil løber. Hjemmefra spurgte jeg Jon, hvor langt tid, det ville tage at gå den distance, og han mente, at det kunne man godt gøre på en time. Fie, min søster, var heldigvis opbakkende, og vi jokede om at forlade ruten kort efter start og gå på bar i stedet og så komme slingrende ind over målstregen som de sidste, mens konferencieren bandede os langt væk over at måtte blive hængende til midnat. Der var et Lagkagehuset-telt, og jeg skal være ærlig at sige, at 20 minutter inden start fandt én af deres direktør-snegle vej til min mavesæk. Jeg var umanérligt træt efter for hvad der føltes som 10. gang på en uge at være blevet vækket kl. 4.30 om morgenen.

Og så gik startskuddet, og vi luntede derudaf. Faktisk blev jeg først lidt skuffet over, at Fie rent faktisk luntede i stedet for at spadsere, som vi havde snakket om, men jeg tænkte, at vi skulle jo under alle omstændigheder igennem ruten, så jeg kunne lige så godt løbe de meter, jeg nu kunne, så jeg kunne komme hjem til sofaen. Så det gjorde vi. Og det gik sgu egentlig ret godt. Jeg kom længere, end jeg havde regnet med, uden brug for pause. Bevares – havde nogen disket op med en divaneser og noget FamilieGuf, havde jeg nok ikke været svær at overtale, men det gik sgu fint!
Pludselig så vi et skilt, der bekendtgjorde, at vi havde klaret den første kilometer… Og så blev jeg alligevel nysgerrig på, hvor længe, jeg kunne holde den kørende! Det gik, indtil vi ramte skiltet for 2 kilometer, hvor jeg havde brug for lige at sænke farten og gå lidt. Mine ben føltes ualmindeligt tunge, men jeg var ikke vanvittigt forpustet. Vi gik i cirka 20 sekunder, og så løb vi videre.
Den næste kilometers tid kom jeg til at tænke på Lotte Arndal. Hun lærte mig nemlig, at mange (særligt kvinder) ikke kan lide den ubehag, det giver, når man anstrenger sig, og derfor stopper de længe før, de egentlig behøver. De kan klare meget mere, end de tror. Hun lærte mig, at man ikke dør af at være forpustet, og selvom man føler, at man ikke kan trække vejret, så har man det altså helt fint igen meget kort tid efter.
Jeg kom også til at tænke på engang, hvor hun skulle teste min kondi. Jeg stod på et løbebånd og skulle bare nå så langt som muligt på 10 minutter – jeg bestemte helt selv tempoet. Da jeg var færdig, spurgte hun, hvorfor jeg ikke var mere smadret? Så havde jeg jo IKKE løbet så langt, som jeg KUNNE.
Derfor aftalte Fie og jeg, at den sidste kilometer skulle vi give den max smadder! Som et forsøg ville vi give den fuld Rebecca uden at se os tilbage. Vi ville ikke stå på mållinien og have 10-15 % energi tilbage i beholderne. Som sagt, så gjort!
Vi lunte-løb frem til 4 km-tegnet, gjorde en kort gå-pause, og så spænede jeg! Jeg stak af fra Fie, og jeg skræmte livet af én af de andre motionsløbere, jeg overhalede! Den fik fuld æde,  jeg trak vejret manisk i små stød, og efter nogle hundrede meter, døde jeg. Jeg kunne ikke løbe ét sekund mere og gav mig i stedet for til at gå, mens jeg fik pusten. Men så kom Fie op på siden af mig, og råbte “KOM SÅ, MIA!” (Hun har aldrig kaldt mig andet end ‘Mia’), og så spænede vi sammen de sidste 300 meter. Vi asede, masede, oksede og kæmpede, og det dunkede så hårdt i mine tindinger, at jeg kunne se stjerner. Jeg følte, at jeg skulle dø, og konferencieren i mikrofonen kommenterede på vores vilde ridt. Jeg var tæt på at lægge mig til at dø to meter før målstregen, men jeg klarede det! Jeg kom over, og jeg følte mig absolut sikker på, at jeg havde givet alt, jeg havde i mig, på den sidste kilometer. Og det føltes FANTASTISK!

Det er første gang i mit liv (bortset fra Krapylernes fødsel), hvor jeg rent faktisk har følt mig stolt over en fysisk bedrift! Dengang jeg trænede med Lotte, blev jeg stolt, når hun roste mig, eller når andre sagde, at det var sejt gjort, men i går aftes var jeg sgu stolt af mig selv, fordi jeg trodsede mit eget velbehag og gav den alt, jeg havde i mig. Min søster sagde, at hun synes, jeg var sindssygt sej, og jeg kunne se, at hun mente det, og det gjorde mig endnu mere stolt. Hun havde helt sikkert klaret ruten hurtigere uden mig, for hun er typen, der økonomiserer med kræfterne og tager turen i et og samme tempo. Men hun synes også, det var sjovt at lægge et konkurrence-element ind i det, og ved målstregen var hun også komplet ødelagt.
Og et minut senere havde vi det ganske rigtigt fuldstændigt fint igen! 🙂

Vores tid blev 36 minutter og 34 sekunder, og det siger mig ikke en dyt, for jeg har aldrig sat mig ind i, hvor langt tid, det tager at løbe.
Men på tirsdag har vi aftalt at løbe 5 kilometer mere. 🙂