Her er vinderen af 2.500 kr. til FRB.C.!

f-1

Omsider er tiden kommet, hvor vinderen af et gavekort på 2.500 kr. til FRB.C. skal offentliggøres!
Næsten 900 kvindfolk har deltaget, og der er sågar folk fra hele landet, som ønsker at valfarte til det fine Frederiksberg for at shoppe. Hvilket jeg til fulde kan identificere mig med. Gratis shopping indendøre i disse kuldegrader er klart noget, jeg godt selv gad bruge en eftermiddag på. 🙂

I rigtigt gamle dage fandt jeg vinderen af mine konkurrencer (det var vist kun den første) ved at skrive alle navne ned på små lapper papir og trække lod. Men det ville i dag være lidt synd for regnskoven i al beskedenhed. 😉 Derfor har jeg i stedet med lukkede øjne scroll’et op og ned i et minut, og den, curseren stod på, da jeg åbnede glukkerne, er vinderen!

Og vinderen hedder Nina! Hun har skrevet denne kommentar og skal nu altså på shopping i FRB.C.! Heldige asen! 😉
Nina, send mig en mail på mmleilange(a)twin peaks.dk, så jeg kan forene dig med din gevinst! TILLYKKE!

12787627_10153834887756886_675133573_o

Sammen eller hver for sig?

12788316_10153834804076886_750911239_o
Jeg er nysgerrig!
Jeg har nemlig nogle gange “spurgt publikum” her på bloggen, når jeg har befundet mig ved tvivlens gadedør i mit lille liv. Det kan være spændende at høre andres perspektiver på tingene, og jeg har en fornemmelse af, at jeg har en del til fælles med mange af jer, der læser med. Selvom I måske ikke alle sammen har børn og givetvis stadig går i skole nogle af jer, så er vi alligevel ens på den ene eller anden måde. Ellers gad I nok ikke læse herinde. 🙂

De seneste måneder har Langemanden og jeg gået og spekuleret lidt på fremtiden. Ikke sådan på den brede måde – faktisk ret specifikt. Om ti måneder skal ungerne nemlig begynde i børnehave. Jeg troede, man startede i børnehave, når man var tre år, men i denne uge lærte jeg, at det i København fænger an allerede, når man er to år og ti måneder! Mærkelig skæring, men hvad ved jeg.

Og nu er det så, vi overvejer det, jeg tror, alle tvillingeforældre overvejer: Skal vi putte Krapylerne i samme børnehave-stue, eller skal de gå hver for sig?
Jeg hælder selv umiddelbart mest til hver for sig, da jeg tænker, at de på den måde får muligheden for at komme hjem og fortælle hver deres historier. Lige pt er de begge to lidt trætte af at være tvillinger. De vil helst ikke dele hverken legetøj, mor eller tandpastatube, og de gør som oftest, hvad de kan, for at inkriminere hinanden. I know – de skal nok få glæde af hinanden. Senere! 🙂

Men derfor tænker jeg, det nok kan være rart for dem at have et sted, hvor de ikke skal forholde sig til hinanden, men bare være sig selv. Og så skal de ikke slås om, hvem der skal fortælle om dagens begivenheder om eftermiddagen.
På den anden side synes jeg jo også, at det må være en fordel at have en buddy ved sin side, når man tager det alligevel ret store hop fra vuggestuebarn til én, der går i børnehave. Og jeg frygter, at det kan være direkte små-traumatiserende at skille dem ad netop da, når de nu er så vant til at være sammen.

Jeg bruger for tiden alle muligheder for at spørge tvillingeforældre, hvad de synes, og meningerne er delte. Derfor er jeg nu nysgerrig på, om der er nogle af jer, der læser med, der har lyst til at dele jeres tanker om emnet her?
(Tvillinge-)mødre eller ej! Alle holdninger er velkomne. 🙂

Budget-optur på indretningsfronten!

12789781_10153834520791886_641807228_o
Som nævnt i går er vi i øjeblikket gået all in på at få fikumdikket detaljerne på plads i Langehjemmet!
Forleden købte jeg i den anledning en halvdyr (synes jeg. Nu er det jo aldeles individuelt, hvor mange gysser folk spenderer på interiør) lampe fra Gubi, og i går gjorde jeg så et køb i den helt anden ende af skalaen.
Jeg har nemlig længe skamflirtet med et grønt marmorbord, som i min optik tilhører den absolutte elite indenfor sofaborde. Det er det her, og jeg er vild med alt ved det – undtagen prisen. Det koster nemlig på den onde side af 6.000 kr. Jeg var alligevel tæt på at gøre det! Jeg tænkte, at nogle gange SKAL man fyre den af, og så ville vores sofabords-issues for evigt være løst, vi lever kun én gang og alle de andre ting, man siger til sig selv, når man er forbrugs-liderlig.

Men så læste jeg lidt op på bordet, og her erfarede jeg, at den grønne marmor, som ganske vist er let larkeret, er at sammenligne med ubehandlet træ. Det vil sige, at hvis man efterlader et glas vand (hehe, jeg mener selvfølgelig cola) på det natten over, og det laver en ring, vil denne ring være fanget i bordet for evig tid. Derfor skal bordet rengøres tit og ofte med særlige rengøringsmidler og altså behandles som skrøbeligt gods.
Det er så nu, jeg kunne skyde skylden på ungerne og skrive, at det ville være en tossedum investering med to børn på to år i husholdningen, men grunden til, at jeg satte en streg over købet, er faktisk mig selv. JEG er for tossedum til at leve sammen med noget så delikat.

Derfor gjorde jeg det næstbedste! Jeg strøg i Søstrene Grene og købte et grønt marmorbord med sorte ben, og derefter fes Jon ned i en street-butik og købte en guldfarvet spraymaling, og VUPTI! Nu har vi noget, der ligner RET meget til en samlet værdi af lige under 400 kr.! Og bordpladen er ikke det mindste skrøbelig! Jeg viser bordet frem så snart, vores nye gulvtæppe er kommet hjem fra Ellos. Det skal jo se ordentligt ud. 😉

Mens jeg var i Søstrene Grene, samlede jeg deres seneste katalog op, hvor de reklamerer for deres nye interiør-kollektion, som kommer i butikkerne d. 10. marts. Hvis man er til designklassikere, vil man enten elske eller hade de stole, de lancerer, for de ligner virkelig noget, Eames har lavet. Kan man kun lide originalerne, synes man nok, de er patetiske, men er man (som jeg) egentlig mere optaget af den samlede stemning, vil man elske dem! Hvis ikke vi i vor familie spildte så meget under aftensmaden, ville jeg straks købe fire til at stille rundt om spisebordet!

Jeg skal som et minimum have nallerne i nogle af deres glaserede urtepotter, og så ryger der nok også nogle puder i kurven. 🙂
Deres katalog kan ses her, hvis andre skulle være interesseret.
Skærmbillede 2016-03-03 kl. 11.53.11

Så er der (mini-)fest!

Fotografi den 02-03-16 kl. 13.15 #2

Jeg kan godt lide at fejre de små ting! Det lyder som en kæmpe-kliché, and it probably is, men der er vel en grund til, at ting bliver kliché: Det er fordi, de er værd at gentage! 🙂

Jeg kan også godt lide at fejre store begivenheder så som bryllupper, fødselsdage, årsdage med min lækre mand eller lignende, men jeg synes faktisk, at det, der giver mest, er når man husker at få optur på over ting, der ellers kan blive glemt i løbet af en lang dag fuld af regninger, cykelstyrt (jeps, jeg har både betalt moms og er faldet på cykel i dag) og andre småting.

I dag spiste jeg frokost med en veninde på Grill Royal på Kongens Nytorv, og fordi min cykel (heldigvis) tog sværere skade end jeg under føromtalte styrt (knækket kæde) tog jeg gåturen tilbage til kontoret til fods. I regnvejr. Men fordelen ved at være til bens og ikke på jernhest er, at man langt bedre kan transportere cupcakes fra Serenity Cupcakes, uden at de tager skade. (Mange af os har vel prøvet at vende hjem med de engang så flotte kager efter en cykeltur på de københavnske brosten blot for at åbne kasserne og finde en umiskendelig masse af snask i forskellige nuancer af pastel …)

12498442_10153832922816886_1226322416_n
Så jeg gik ind og håndplukkede otte smukke kunstværker, som jeg tog med mig op i Hi House og fordelte blandt mine kageelskende kolleger som et lille ‘HURRA!’ for, at jeg er hjemme igen! Jeg elsker min plads heroppe i damekontoret og nyder simpelthen sådan er være retur!
Desuden tabte jeg tre kilo i ren og skær chok, mens vi var indlagt i Sri Lanka, og dem skal der vel også kompenseres for på en eller anden måde … 😉

Pssst …: Desuden vil jeg lige henlede opmærksomheden på Tina-Marias fine post hér, hvor hun viser, hvordan hun lægger makeup-looket ‘Glamour Lips’, som Mina Ingerslev har lagt på hende. Tina-Maria er nemlig også ambassadør for Max Factor. Og så er hun i øvrigt ret pæn! 😉 (Linket her er sponsoreret af Max Factor).

 

Nu skal det være!

12784198_10153832661351886_1284606653_n

Jeg ved ikke, om de to ting hænger sammen, men siden vi kom hjem fra Sri Lanka, har både Jon og jeg haft overordentligt megen mod på at komme i mål med vores indretning af lejligheden, som vi jo har boet i siden oktober. Vi er ikke liebhaver-typerne, der kræver alt muligt smart, og vi er heller ikke specielt gode til at indrette. Men vi mangler nogle helt basale ting som at hænge billeder op, et gulvtæppe og et sofabord til stuen, nogle flere lamper og nogle hylder på badeværelset.Den slags, som binder det hele sammen.

Derfor udnyttede jeg i mandags, at vi stadig holdt fri og tog til lagersalg hos Gubi. Jeg prøvede at være der som en af de første, men som jeg beskrev i indlægget her, lykkedes det ikke – omend jeg fik en meget tidlig og meget solopgangssmuk gåtur ud af det.
Mandag eftermiddag fandt jeg den rigtige adresse og spadserede derud med Berta i vognen. Hugo overlod jeg til Jon, da vi så kunne bruge hans side af Bugaboo’en som lastbil til hjemfragtning af eventuelle kup. Og jeg synes nu nok, jeg gjorde et godt et! Kup, altså!

Jeg hapsede messing-lampen, som ses herover, netop som den blev hevet op af sin kasse af en yndig pige, som arbejdede for Gubi, og så strøg jeg op for at betale. Jeg så ikke andre af denne model – kun lignende, som havde hvide eller sorte lampeskærme, men som i min optik ikke var nær så flotte. Da jeg kom hjem og googlede mig til, at jeg kun havde betalt cirka en tredjedel af, hvad lampen koster i butikkerne, elskede jeg den endnu højere. Og Jon tilgav mig for impulskøbet, som var lidt udenfor den på forhånd aftalte budgetramme.

Stolen med lammeskindet bor egentlig i kolonihaven, men den flyttede ind derude i samme nu, som sæsonen sluttede, så jeg tog den til nåde og inviterede på vinterferie i privaten. Til sommer ryger den derud igen, og så skal vi have en ny én til hjørnet derhjemme. Vores fædre på begge sider har efterspurgt en lænestol med høj ryg, så det bliver det nok.