TWINPEAKS

Fra fancy bryllup i K til solo-grill i Skovlunde

13348832_10154041165336886_118662334_n
Efter det dejligste bryllup hos en af mine bedste veninder og hendes mand, som inkluderede vielse i Christianskirken, sejlads i Københavns Havn (SÅ blæret!) og middag på en bagende varm sommeraften i Odd Fællow Palæet (endnu mere blæret), tog Jon og jeg søndag til Klampenborg for at hente vores kærlighedskrapyler. De havde for første gang overnattet i hver sin klapsammen-seng i Farmorens olde-kolle. Hun og en lille gruppe andre seniorer (Jeg håber, du ikke tager på vej over den betegnelse, svigermor!) har slået pjalterne sammen og splejset til huslejen i en kæææææmpe kasse med udsigt over galopbanen! Det er jævnt cool og giver mig lyst til at runde 60 i morgen! Der er en enormt terrasse, en lækker have og bedst af alt: En stor havetrampolin!
Ungerne var lånt ud til farmor (med stor tak fra os) i et døgn, og vi ankom til overlevering, da de stadig sov lur. Vi blev mødt af lovprisninger og varme blikke fra hele kollektivet, der fortalte om to børn, som var ualmindeligt velopdragne og ikke mindst søde og kærlige imod hinanden. Det varmede mit moderhjerte at høre, at selvom de til tider (flere gange dagligt, egentlig) gør deres bedste for at komme hinanden til livs i privaten, så er de alligevel loyale overfor hinanden, når de er på relativt fremmed grund.

Vi puttede ungerne i klapvognen og begyndte vor færd mod kolonøjseren. Men grundet busforsinkelser og en genstridig rejseplan skulle det tage os op imod tre timer at nå vores mål. Fremme hen under tidlig aften så Langemanden og jeg hinanden dybt i øjnene og blev enige om at leje/låne/lease en bil henover sommeren. Nu må det være nok.

I morges, da vi stod op, og Jon gjorde sig klar til at returnere til storbyen, kunne jeg mærke, at min tank endnu ej var fuld. Så jeg fik ham med på at aflevere Krapylerne i vuggestuen, så jeg kunne nappe en dag heroppe helt alene. For første gang. Så nu er jeg her altså!
Planen var, at jeg ville lave om portion rabarbersaft mere, som kunne afløse den omgang, vi tømte i går, men jeg har ingen citroner. Så ville jeg male et skab færdigt, som jeg startede på i går, men Jon har af uforklarlige årsager fjernet malertapen på ruderne i skabslågen, og jeg orker ikke at sætte det på igen. Så nu har jeg sat mig på vores bagerste terrasse og startet grillen (den med kul, I ved. Jeg tror ikke på gasgrill’er. Det er ikke keeping it real), og så venter jeg på, at det grillspyd, der blev til overs fra i går, bliver welldone, for så vil jeg indtage det sammen med resten af grøntsagerne. Og skylle ned med en ristet skumfidus. YES!

Efter frokost vil jeg udføre den opgave, jeg har glædet mig til lige siden, at der begyndte at komme knopper på træerne: Jeg skal besøge Skovlunde Genbrug, som mere end én gang har bevist sig som lidt af en skattekiste! Jeg håber på flere tallerkner til køkkenet og måske nogle børnebøger og vendespil.

I eftermiddag går turen retur til staden! Joh, jeg kan såmænd sagtens! 🙂

Noget om bikinier …

al-buell-vintage-pin-up-girls-11

Jeg kan ikke finde ud af at gå i push-up-BH. Hverken på stranden eller ude i virkeligheden. Til hverdag går jeg med sådan nogle slappe trekants-BH’er, som jeg ikke kan mærke, jeg har på. Jeg har prøvet at hejse babs og nutte op i nogle stramme BH’er med form og fylde, men det er ikke behageligt, og jeg kan i øvrigt godt lide små bryster. Jeg synes altså, det er smagfuldt. 🙂
Derfor går jeg heller ikke med vat i BH’en på stranden. Længere. Der var vist lige en sommer engang midt i 00’erne – lige efter at jeg stoppede med at ligge topløs.
For tiden sværger jeg til bikinier uden stropper eller med helt små, smalle stropper, som kan foldes ned. Jeg har samlet en håndfuld herunder og har krydret med sommer-egnede espadilles! Fordi det er freaking SOMMER, og jeg kan ikke få NOK!

Indlægget indeholder affiliate-links.

77thflea-hikkaduwa-bandeau-bikini-black_5-1
Altså, her ville jeg nappe bikinien og så bare lade den der kropskæde hænge i webshoppen … 😉
Jeg kan godt lide sådan nogle lidt sporty bikini-toppe. Den her er sygt billig og kan købes her.

MD_0000133821_253268_09

YES, mand! Glimmer-espadrilles! Jeg havde et par i sølv sidste år, som folk her på domænet fik udsolgt fra fabrikanten. Og de her er i GULD og koster næsten ikke ret meget! Så jeg håber, der er nok på lager. 😉

thd1657664861_blue_416

Den her fra Tommy Hilfiger gad jeg seriøst godt have! Stroppen kan foldes ned,
så man ikke får mærker, hvis man ønsker det. SÅ pæn, jo! Findes her.
MD_0000111425_242572_09

Denim på Saint Tropez-måden! Totalt pæne espadrilles, der koster det samme som en pizza på Illums Rooftop! 🙂

thd1657666123_white_112

Hilfiger har også lavet den her, som jeg crusher lidt på.

MD_0000036661_250921_09

Må. Have! Jeg kommer ikke igennem sommeren i kolonøjseren uden disse røde drønnerter! De koster så det samme som en pizza OG en cola. 😉

tropic-sol-searcher-1

Fin, fin bikini med lidt kinky trusse og min favorit-overdel: Sådan én, man ikke får striber på skuldrene af! Kan købes her.

Okay, hør lige her …

13330246_10154033739841886_971923835_n
Jeg er sådan lidt forundret over den relativt hårde medfart, jeg har fået i forgangne indlæg, fordi jeg ved navn nævnte (det har jeg ændret nu) den blogger, som delte en snap, hvor jeg ikke vidste, jeg blev filmet.
For det første vil jeg sige, at jeg på ingen måde havde til hensigt at hænge bemeldte blogger ud. Og det undrer mig, at så mange griber til den fortolkning, for det synes jeg da ikke, jeg har for vane her på domænet?
Jeg nævnte bloggeren ved navn, fordi de fleste, der kender og følger os begge ved, at hun er 15-16 år yngre end mig, hvilket tjener som en illustration af min pointe i den sammenhæng. Og i øvrigt vil jeg gerne lige understrege, at jeg absolut ikke bebrejder den smukke blogger, at hun inkluderede mig i sin snap på den måde. Det er jo mediets vilkår, kan man sige, og vi VAR jo på bloggertur. Det, at det skete (og så var det altså heller ikke værre!!) fik mig bare til at tænke endnu mere over det med, at jeg selv udstiller mine børn på nettet, uden at de kan give samtykke. For det er de ikke gamle nok til.

Jeg har bare brug for lige at rense luften, for jeg føler mig misforstået og en lille smule overfaldet. I bund og grund har jeg blot refereret til en bloggers fuldstændigt offentlige SnapChat, hvilket det vel er en smule meta-agtigt at tage på vej over. 🙂 Og så er det sgu vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken er sur eller mopset på omtalte blogger, som nu forbliver unavngivet her på domænet – bare for ikke at hælde mere benzin på det bål. Jeg blev bare klogere på mine egne følelser omkring det hele og kunne se, hvordan vi alle sammen er forskellige i brugen af vores sociale medier – og følelserne omkring den ufrivillige inkludering, der til en vis grad er uundgåelig i vor tid, hvor de er überalles!

Alt godt herfra! Nu skal jeg til bryllup!
Peace out! 🙂

Beslutningen er truffet: Krapyl-pension no longer pending

13342441_10154035028826886_249544599_n
Jeg skrev for en rum tid siden et indlæg om, at jeg overvejede at lade mine unger pensionere fra bloggen. Og jeg fik simpelthen så mange gode, konstruktive, inspirerende kommentarer fra folk, der læser med her på bloggen. De fleste skrev, at hvis jeg har det bedst med tanken om ikke længere at lade ungernes ansigter vise på nettet, så skulle jeg gå med den følelse, for det er det, det handler om. Andre skrev, at de ville savne ungerne, og så var der nogle, der skrev, at de tror, jeg overreagerer lidt. Altså, de skrev det på en virkelig ikke-fordømmende og forklarende måde! Og jeg er faktisk enig.

Det, der blev skrevet, var, at fordi jeg har den alder, jeg har, er jeg lidt splittet omkring hele den her “nye” verden af internet og sociale medier. For jeg har været voksen både før og efter. Og det er ganske sandt.
Vi fik internet hjemme hos mig, da jeg var 18 år gammel, og jeg fik en mobiltelefon (en Mobilix MayDay, som vi købte hos BlockBuster) da jeg var 17 år. Den kunne hverken sende eller modtage SMS, og jeg tror, det kostede omkring 5 kr. i minuttet at ringe fra den. Den skulle primært bruges til at modtage opkald.
Første gang jeg fik en mobil med kamera, var jeg 22 år, og jeg fik én med internetadgang (eller rettere: Facebook), lige efter at jeg var fyldt 28.
Derfor kan jeg huske tiden før, “alt” vi gjorde blev fotodokumenteret, og den tid er forbundet med en vis ro og tryghed. Og det vil jeg jo naturligt nok gerne give Krapylerne.
Men som der blev skrevet i mit kommentarfelt, så er det slet ikke den tid, mine børn vokser op i. De kommer til at være vant til sociale medier, og de kommer aldrig til at have haft et liv før internettet og Instagram. Desuden har alle deres venners mødre også delt deres babynumser og æblemos-insmurte ansigter med venner, bekendte og fremmede, så de har ligesom lige meget på hinanden. Derfor vil de ikke føle sig udstillet på samme måde. Og det, tror jeg, er sandt.

Men så alligevel …
I torsdags, da jeg spiste morgenmad på Ystad Saltsjöbadet sammen med de 11-13 andre bloggere, talte vi om Johnny Depp og Amber Heards skilsmisse. Jeg er jo yderst sladdersplate-entusiastisk, så jeg bidrog med en masse dumme bemærkninger, fordi jeg har en mening om alt for mange ting. Og en halv time senere kunne jeg se, at en af de andre bloggere havde optaget en del af den samtale og udsendt det på sin SnapChat. Det anede jeg ikke, og jeg synes, det var ret ubehageligt. Alene det, at jeg ikke anede, hun optog, og at jeg ikke var herre over, hvem der fik mine meninger at høre.
Jeg bebrejder hende sådan set ingenting, for sådan er mediet jo, og vi var jo på bloggertur. Det fik mig bare til at reflektere lidt (mere) over, at mine børn jo heller ikke kan sige fra overfor mig, når det kommer til min Instagram. Eller SnapChat, for den sags skyld.

Nu er det jo ikke fordi, jeg kommer til at fjerne ungerne helt fra bloggen – jeg viser dem stadig, bare ikke deres ansigter. Og det, synes jeg, giver dem lidt af det privatliv tilbage, som jeg indtil nu har rådet over. Jeg går ikke drastisk til værks, men jeg gør noget i et omfang, der føles rigtigt for mig.
Desuden er mine unger nu nået en alder, hvor de forstår flere ting. Eksempelvis kameraer. Og jeg vil meget nødigt have skabt en vane, hvor deres hverdag eller leg skal afbrydes, fordi de ser søde ud, og mor lige skal have det dokumenteret til bloggen. Vi tager stadig billeder til familie-foto-arkivet, men det sker jo ikke dagligt. Og det kan jeg godt lide, faktisk.

Så jeg står ved min beslutning. Fra nu af viser jeg kun Krapylerne bagfra eller langt fra, når jeg afbilleder dem til blog og Instagram. Det har jeg faktisk gjort i to måneder nu, og jeg synes sgu, det spiller meget godt. Jeg skriver stadig om dem, for det kan jeg ikke lade være med, så længe jeg blogger. Og jeg føler sådan set ikke, der mangler noget herinde. Jeg kan sagtens fange de stemninger, jeg gerne vil beskrive, selvom ungerne ikke kigger og smiler ind i linsen, men er optaget af tegnefilm, regnorme, LEGO eller noget helt fjerde, som for dem sikkert er ret meget sjovere end www.twinpeaks.dk.

Og lad mig for en god ordens skyld lige gentage, at jeg ikke prøver at skubbe min mening over på andre. Jeg synes absoLUT ikke, at vi alle sammen skal hale vores børn væk fra de sociale medier og alle sammen handle på samme måde. Man skal gøre det, man synes er rigtigt for én selv og dem, man er forældre for. Man skal bare tage stilling og tænke over det, synes jeg. Det sy’s jeg sgu.

Tak for jeres mange kommentarer og villighed til at dele ud af jeres tanker. Det er den fedeste følelse, når jeg får en fornemmelse af, at I forstår, hvad jeg mener, og gider forholde jer til det. Også selvom I ikke nødvendigvis er enige. 🙂

Ugens hjertestarter #3

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 09.06.12
YES, mand!! Freaking YES!
Jeg læste kommentarerne om denne video på facebook, inden jeg selv så den, og jeg må indrømme at synes, at folk da godt nok var lige lovligt rørstrømske på sådan en fredelig fredag formiddag, hvis de kunne tude til en dansk Momondo-reklame. Men jeg tudede også! Det er så FINT!

Momondo har lavet en reklame, hvor de har inviteret en masse mennesker af hver sin nationalitet, som alle er ret stolte af at være fra det sted i verden, de nu mener, de kommer fra. Særligt er der en brite og en islænder, som ikke mener, at noget kan måle sig med deres herkomst. Og de mener samtidig, at de er 100% “race-rene”, for nu at bruge et lidt ækelt udtryk.

Men de bliver klogere. Og de kan faktisk godt lide det, hvilket næsten er det smukkeste ved videoen. Det bedste, der kan ske, er nogle gange, når vores fordomme tager røven på os. Det hjælper os til at se alt i livet på en ny måde.

Se lige den her fine video! Jeg bliver sgu helt stolt på Momondos vegne over, at de har tænkt SÅ meget ud af boksen i en tid, hvor det her budskab virkelig gerne må spredes som en steppebrand. <3
Så del, del, del!

Jeg havde en plan om at lave ‘Ugens Hjertestarter’ til en ugentlig ting (obviously), men det er sgu nemmest og mest reelt, når jeg lige falder over noget, der går i tikkeværket på mig. 🙂
De to første hjertestartere kan ses her og her.