Når uheldet er ude, mens man ikke er hjemme …

12804047_10153843620091886_1589630907_n
Indlægget er lavet i samarbejde med Yaneeda.com

“Der var lagt i kakkelovnen til den helt store paradis-tur! Min mand og jeg havde pakket frygten for det upraktiske ned sammen med de lange underbukser og halede i stedet badetøj, bastskørter og bownty-gear frem fra loftet! Vi skulle på tre ugers forsinket honeymoon med vores tvillinger, Hugo og Berta, som ville fylde to år, mens vi var afsted. Helt præcist skulle vi tilbringe to uger i Sri Lanka og derefter en uge på Maldiverne. Vores krapyler er undfanget på en flaske årgangschampagne, så det virkede kun passende, at de skulle fejre fødselsdag på selveste Medinas favorit-destination!

Vi lagde hårdt ud, kan man sige. I Kastrup Lufthavn, da jeg tog Hugo op i favnen for at bære ham ombord på flyveren, kunne jeg mærke, at han var lun. Jeg hev fleecetrøjen af ham og i samme nu, som maskinen slap den danske asfalt, kunne vi konstatere, at han havde feber, selvom hans humør absolut intet fejlede. Vi grinede lidt til hinanden, min mand, Jon, og jeg, og sagde ”Typisk”, men denne letsindighed fortog sig, da barnet begyndte at kaste op. På os alle sammen. Og vi måtte erkende, at vi ikke havde været voksne nok til at pakke hverken skiftetøj eller børne-Panodil i håndbagagen …”

Jeps! Jeg har skrevet et langt indlæg om vores oplevelse med at blive syge og siden indlagt først på kommunalt og derefter på privathospital i Sri Lanka. Det kan læses i sin fulde længde på Yaneedas hjemmeside lige her. 🙂

Velkommen til Langehjemmets labre Ladies Room!

12499150_10153842183236886_1664615517_o
Vi har jo alle vore små og store talenter. De kan være svære for os selv at få øje på, for man har en tendens til at tro, at de ting, der er nemme for en selv, er nemme for alle. Men det kan være nemt at se talenter hos andre, man gerne selv ville besidde – eller i hvert fald beundrer.
Det er ret nemt for mig at få øje på Christinas, min kontor-roomie, som blogger på passionsforfashion.dk, talenter! Hun har en del. Hun er vildt grineren, meget loyal, arbejdsom og dygtig, hun blogger sygt godt, og så har hun endnu et talent, som jeg særligt misunder: Hun er vildt god til at tage billeder! Hun tager så gode billeder, at hun får selv sund livsstil til at virke som en god idé! Se selv her.
Jeg bruger sjældent særligt lang tid på at fotografere, og når jeg så (som i dag) alligevel spænder mig en anelse for, bliver det altså ikke prima. Ikke så godt som Christinas billeder, i hvert fald.

12809883_10153842183111886_80407635_o 12837540_10153842183206886_944277093_o
Hele den her snak er blot en optakt til disse billeder! 🙂 Jeg har nemlig gjort mit beskedne forsøg på at forevige mit “nye” badeværelse, som jeg beskrev i indlægget her. Jeg har indrettet vores gæstetoilet, som indtil nu ikke er blevet brugt til andet end opbevaring af de potter, ungerne endnu kun benytter som hatte.
Nu er mini-toilettet således genopstået som Langemors private sminke-lokale, da her både er dagslys og nu også hyggeligt! Og hele min forsvarstale ovenfor skyldes altså, at jeg ikke synes, billederne her til fulde viser, HVOR hyggeligt, her er.
Derfor vil jeg bede jer, der har jeres gang i Nørregade om at ringe på, hvis I en dag skal tisse, så I kan få syn for sagen. 😉
(PS: Just kidding. Må hellere skrive det, for man ved jo aldrig, hehe..)

Mine produkter er fra aaaalle mulige forskellige, hylderne er fra IKEA og de fleste opbevaringsdimser er fra Søstrene Greene. Den lille toilettaske nederst i højre hjørne er min svigermors. Hun er efter eget udsagn ret stolt af sådan at have fået en lille andel i de fine gemakker. 😉

12822852_10153842183156886_1721307666_o

10 tilfældige sandheder om undertegnede

12825685_10153841738136886_750251969_n
I disse dage går jeg lidt og smågriner/græder over, at jeg i dette indlæg skrev, at man godt kan klare sig to dage på nætter med fem timers søvn – men ikke tre. For åh, hvor ville jeg dog glæde mig over bare FEM timers sammenhængende søvn right about now! Siden ferien har ungernes respektive søvnrytmer være helt skrækkelige, og særligt denne weekend har vi fået tæv.

Men hvad pokker! Søvn er overvurderet! Livet skal leves blandt de vågne, og der kommer nok en dag i deres teenageår, hvor vi ikke kan hale dem ud under dynerne og med vemod mindes dengang, hvor de med stor entusiasme var vågne natten lang. Og så går der i øvrigt mindst 100 år, før vi igen skal slås med jetlag, for jeg skal ikke længere end max kolonøjseren i Skovlunde med de to, før de bliver konfirmeret! 😉 Desuden er jeg stadig så høj over at være hjemme, at der skal være til at slå mit humør ud af kurs end lidt sløve led og nogle poser under poserne under mine øjne.

Jeg har kløet mig i nakken længe nok til, at jeg er kommet op med ti usorterede sandheder om undertegnede! Og de kommer således her. Med ønsket om en vidunderlig mandag!

  1. Jeg gik til blokfløjteundervisning fra 1. til 6. klasse, og jeg kan stadig huske det nummer, jeg spillede til min afslutningskoncert på Kegnæs Friskole udenad. Det ved jeg, fordi jeg fandt min blokfløjte i forgårs …
  2. Når jeg bestiller bland-selv-softice på Jensens Bøfhus, spiser jeg altid to store eller tre små. Og selvom jeg vælger netop denne dessert, fordi man selv kan vælge pynten, putter jeg altid præcis samme toppings på alle to/tre is.
  3. Jeg drikker ikke varme drikke, for de giver mig stress. De har kun den rette temperatur i cirka et minut, og rammer man forkert, får man enten en brændt tunge eller kold te. Eneste undtagelse er, når jeg er i Marrakech. Så drikker jeg myntete fire-fem gange om dagen. Jeg har prøvet at købe det med hjem, men det er aldrig det samme.
  4. Jeg køber og gemmer stort set alle bøger, jeg læser, selvom jeg aldrig har læst den samme bog to gange. Jeg elsker bare at have dem stående og låner gerne ud til venner.
  5. Til gengæld kan jeg snildt gense en god film mange gange. Også indenfor samme uge. Jeg har set ‘Julie vs. Julia’ i hvert fald 8 gange, og ‘Sex and the City’-filmene mere end ti gange hver. Desuden elsker jeg alt med Ashley Judd – særligt ‘Double Jeopardy’, som jeg i hvert fald har set 7 gange. (Den skal jeg snart se igen, kan jeg mærke) …
  6. Når jeg er træt, har jeg det med at lægge armene over kors og skyde underlæben ud. Det ser ret ucharmerende ud, har jeg lagt mærke til på billeder.
  7.  Jeg har i weekenden re-dekoreret vores gæsteværelse, så det nu i stedet for aldrig at blive brugt er Langemors Private Sminkerum! Og jeg er blevet så barnligt glad for det rum, at jeg nævner det flere gange om dagen til Jons store underhold. Det oser af dame-overskud midt i et hjem fyldt med børnerod! En feminin oase, om man vil!
  8. Jeg skal til Paris i weekenden med en veninde fra lørdag morgen til søndag aften. Vi skal planlægge vores bedste venindes polterabend og havde aftalt at tage en weekend i sommerhus for at få snakket det hele igennem. Men så faldt jeg over billige billetter på Momondo, og man tænker jo sikkert lige så godt i Paris … 😉
  9. Jeg boede i starten af Amager i starten af dette årtusinde. Jeg er stensikker på, at der er mage, der er glade for at bo der, men jeg fandt aldrig charmen. Det er derfor, jeg skrev det med søndagsavisen her. Sorry, amagerkanere!
  10. Jeg er efter opfordring hos yndlings-Miriam begyndt at følge @byefelipe på Instagram! Det er screendumps af fyre, der sviner damer, fordi de ikke får det virtuelle svar, de var ude efter. Satme skægt!

Om en tur til Ørestad + en heldig kartoffel

vinderbilledet

Indlægget er sponsoreret af Tetris A/S.

Jon og jeg har ikke haft verdens bedste nat. Det har Krapylerne heller ikke, og de to ting hænger ligesom sammen.
Ungerne vågnede klokken 23, og så tog det Faren og mig fire kollektive timer at få dem overbevist om at drøne tilbage til Sovstrup igen. Og der blev de så til klokken 7. Mere kunne det ikke blive til.

Et andet sted, jeg til gengæld har tilbragt min tid i dag, hvor jeg ellers ikke kommer så ofte, er i Ørestad! Nuvel, vi har efterhånden fået en hel lille søndags-tradition ud af at drage på Fields, hvor vi leger i Capella Play og efterfølgende spiser buffet og bernaise Dalle Valle, og det var da også ungernes destination! De tog nemlig i legeland med deres moster denne eftermiddag, mens Jon og jeg fortsatte til Arenakvarteret i Ørestad. Her skulle vi nemlig se et af de rækkehuse, som er ved at blive bygget i Skovkvarteret. Når man står på øverste etage i en af de tre-etages høje boliger og kigger ud over Kalvebod Fælled, er det totalt som at være hjemme på Als, hvor mosekonen i øvrigt brygger lige så lystigt. Jeg så både marker, fasaner, traktorhjulspor, tjørnekrat og alt muligt andet, som jeg ville elske at sende mine unger ud i, mens jeg lavede aftensmad i stueetagen! Drømmen om en dag at flytte til Ørestad er ikke blevet mindre for mit vedkommende. Langemanden skal nok lige masseres lidt mere, men min erfaring siger mig, at man kommer langt med venlige ord, dåseøl og en god bredbåndsforbindelse.

Hvis man kunne tænke sig at se det hus, vi så, som de næste måneder fungerer som en form for “prøvehus”, kan man komme til housewarming allerede på næste søndag, faktisk. Læs mere her. Og metroen går altså LIGE til døren. Jeg kan få anbefale et smut forbi Gorms Pizza eller Dalle Valle (hvor børn under 3 år spiser gratis – I freaking love that) i Fields på vej hjem.

Tanken med Skovkvarteret er jo, at der bliver skabt et hyggeligt mikromiljø derude med Fælleden som nabo og stadig kun en kort metrotur til byen. Der bliver plantet en ordentlig røvfuld træer, og der kommer til at være butikker, caféer og alt muligt andet. Og så en masse familiehuse. Meningen var egentlig, at jeg i dette indlæg ville skrive en masse om Ørestads-fordomme, men jeg kan sgu ikke komme på nogen, når det gælder den ende af øen. Personligt vil jeg hellere have klask med en våd søndags-avis end bosætte mig bare i nærheden af Holmbladsgade, men derude i Ørestaden er der altså mere idyllisk, end man kan tillade sig at håbe på så tæt på byen! Bevares, det hele er én stor mudret byggeplads lige nu, men det bliver fantastisk om bare et år!

Fra i morgen og en uge frem kommer jeg i øvrigt til at lave en bette Instagram-takeover på @tetrisas. Tetris A/S er det selskab, der står for byggeriet af Skovkvarteret, og på deres insta vil jeg hver dag i den kommende uge vise eksempler fra min egen bette hverdag på, hvorfor JEG elsker at bo, leve og arbejde i byen. Og jeg vil fortsat opfordre jer til at gøre det samme (hvis I deler den følelse) og bruge hashtagget #BoArbejdLevIByen.

APROPOS netop det hashtag, så er det på tide at løfte sløret for, hvem der har vundet præmien, som jeg udloddede sammen med Tetris A/S i sidste uge. Tetris har været lykkens pamjulefis og har fundet vinderbilledet, som ses øverst i indlægget her. Billedet er taget af Louise Black – og TUSIND tillykke til dig! Du hører fra de venlige folk fra Tetris A/S. 🙂

 

Jeg har sgu skiftet mening!

12804231_10153836130756886_1070281087_n

Måske er jeg nogle gange lidt for påvirkelig, når det kommer til jer, der læser med her på bloggen. I hvert fald ville noget af mig ønske, at jeg ikke havde fulgt jeres råd, da jeg bad om det hér, og 98% af jer svarede, at vi skulle rejse af helvede til.. 😉

Men nu er ikke desto mindre det sket igen!
Jon og jeg havde egentlig en tanke om, at det ville være bedst at adskille vores unger, når de til vinter skal i børnehave, således at de kommer på hver deres stue i den samme børnehave. Men efter at have læst de mange kommentarer her og på Instagram, har vi skiftet mening. Der er mange voksne tvillinger, som har svaret, og det, jeg som udgangspunkt hæfter mig ved er, at folk er glade for det, de selv har oplevet. Er man blevet skilt fra sin tvilling i børnehaven, synes man, at det er det rigtige, og er man blevet sammen, har man været glad for det. Men en sætning, som bliver gentaget i flere kommentarer fra både tvillinger, mødre og pædagoger med erfaring på området, har alligevel sat sig fast hos mig, og det er, at man ikke bør skille tvillinger ad, før de selv efterspørger det. Og det kan vores jo ikke så godt endnu.

Jeg synes, det giver ret god mening at gøre det mest naturlige, nemlig at lade dem blive sammen, indtil de bliver store nok til selv at kunne give udtryk for andre ønsker, og det tror jeg, de vil være ved skolealderen. Desuden er vores unger meget forskellige af sind og er af hvert deres køn, så jeg forestiller mig, at der alligevel vil være ting, der trækker dem i hver deres retning både i forhold til venskaber og fritidsinteresser, selvom de kommer i den samme stue i børnehaven.
Caroline, en læser skrev også meget rigtigt, at det at være tvilling jo ér ungernes livsvilkår. Det er også noget, jeg har talt med Langemanden om derhjemme for nylig. Jeg får nemlig ondt i hjertet, når de er sure på hinanden eller bliver jaloux over, at jeg har den anden i armene. Og det går jo ikke, at jeg slår mig selv i hovedet over, at jeg absolut SKULLE føde mine børn med 28 minutters mellemrum og ikke de 3-4 år, som vi egentlig havde påtænkt. For sådan ér vores familieliv bare, og det skal vi alle sammen leve med. Mest heldigvis og nogle gange lidt desværre.

Så Jon og jeg er faktisk hoppet over på den anden side af stregen, som det ser ud lige nu! I går hældte vi til at skille ungerne ad, når de skal i børnehave, men i dag synes vi altså – takket være mine kloge kommentatorer – at de skal blive sammen i børnehaven også. Og så må vi se, hvad vi og de synes, når de når skolealderen engang om 100 år. 🙂

Atter engang: TAK for jeres deltagelse og for hjælpen til at blive klogere! <3