TWINPEAKS

Verdens smukkeste læbestifter!

Skærmbillede 2016-06-23 kl. 11.49.48

I går aftes sad jeg og scrollede ned på mit facebook-feed. Jeg følger en masse sites fra dengang, jeg stadig søgte nyheder til ELLE.dk, og en af dem er Nylon Magazine. Jeg plejer ikke at klikke så meget på det, de poster, men i går fik jeg knagme hurtigt fundet kontooplysninger frem, da jeg så de her læbestifter!
Jeg aner overhovedet ikke, om de er pæne, når de kommer på læberne, jeg vidste bare straks, at jeg ikke kunne leve lykkeligt et sekund længere uden lovning på snarligt at blive forenet med en af dem! SEEEE da lige, hvor sygt pæne, de er! (Eller er det bare mig…?)

Læbestifterne er fra et koreansk brand, der hedder KAILIJUME, og de er komplet udsolgt. Heldigvis kunne man forudbestille fra den næste leverance, som vist kommer i næste uge, og det gjorde jeg. 30 amerikanske dollars, såmænd!
Jeg kommer sikkert til at fotografere, fremvise og tale meget mere om den læbestift, end jeg kommer til at bruge den på læberne, hvilket man jo i øvrigt overhovedet heller ikke kan nænne. 🙂

Efter tirsdagens date-night: 3 x anbefaling og en enkelt advarsel

13493365_10154077187891886_536862770_o
Ja, vi spiser vist lidt vel meget ude for tiden. Måske er vi dovne, måske hygger vi lidt ekstra. I dunno.
I dag spiste vi med ungerne på Jensen’s Bøfhus, men det tæller altså ikke, for vi betalte med points fra vores Club Jensen’s-kort, så det kostede på en måde ikke noget! (Den sidste sætning ryger så på listen over ting, jeg ikke regnede med nogensinde at ville komme til at sige, før jeg fik børn).
Men i går havde Jon og jeg altså en 7 timer lang date, hvilket kom til at betyde, at vi spiste ude til både frokost og aften. Og der imellem indtog vi en vaffelis i Nyhavn, da solen tittede frem. Dét kan anbefales!

13499830_10154077183751886_677708913_o
Det samme kan Kanal-Caféen, hvor vi spiste vores frokost. Jeg har aldrig været der før, men jeg synes, det ser så hyggeligt ud, når jeg tøffer forbi på kanalrundfart, så i går foreslog jeg stedet for Jon, og han var game. Han er fan af den klassiske rugbrødsmad, og det er det, de kan dér. Vi var relativt beskedne og spiste hver en fiskefilet på rugbrød. Den smagte ganske fint, men det fantastiske var stemningen, udsigten og følelsen af at være et helt andet sted end der, hvor man nu plejer at spise frokost. I hvert fald for mit vedkommende. Og så kan man blive mæt for under 100 kr., hvilket egentlig er et særsyn i København.

Om eftermiddagen gik vi i biffen og så ‘Money Monster’ (min idé). Det er længe siden, jeg sidst har set film med George Clooney, og den her var Julia Roberts tilmed også med i. Der var noget klassisk 90’er-krimi over den (på samme måde, som der er over den her film), og det er det bedste, jeg ved! Både Jon og jeg var til den, og det kan egentlig ikke siges om ret mange film, så det siger vel også lidt.

13514359_10154077185336886_470019283_n
En anden ting, vi var enige om, var i øvrigt, hvor smukt, cool, lækkert og tjekket, der var på den nye, asiatiske restaurant The Market nede i Gallerie K, hvor vi indtog vores aftensmad. Det har jeg tænkt på at ville prøve, siden de åbnede, og i går cyklede vi så derned, da vi måtte sande, at Condesa var lukket om tirsdagen. Men vi kommer nok ikke til at spise der igen. Maden var super-smuk og smagte dejligt – jeg bestilte ikke det helt store, da jeg allerede havde spist en fiskefilet, en vaffelis med to kugler, en halv pakke kirsebær og to stænger fra Malaco i løbet af eftermiddagen. Vi delte en salat, to sushi-ruller og tre dumplings. Jeg drak cola, og han fik en øl, og vi kom af med 750 kr. Det er simpelthen for dyrt efter min smag. Smag og behag er selvfølgelig forskellig, helt klart! Og der skal være plads til det hele. Jeg tror bare ikke, min palette er veludviklet nok til at kunne sætte pris på den slags. SÅ stor forskel synes jeg bare ikke, der er på dyr sushi og halvdyr sushi. Og så vil jeg bare hellere have halvdyr sushi, hvis det skal være, og så dessert, for resten af pengene. Eller thaimad på Vesterbro og en tur i biffen INKLUSIVE cola og popcorn. Næste gang, jeg besøger The Market, bliver det for at sippe cocktails i baren. Det gad jeg til gengæld godt, for de så virkeligt gode ud, og jeg er ikke dyr i sjusser, efter at jeg har fået unger.

13509860_10154077267681886_1159102188_o

I skrivende stund er Jon i Det Kongelige Teater, jeg blogger under dynen og ser ‘Det Perfekte Match’ med det ene øje, og ungerne snorksover efter for første gang at have prøvet begrebet semi-fri softice-bar. Semi, fordi Mor Lange altså sagde stop efter et vist antal. Trods alt. 😉
Jeg vil gå tidligt i seng i aften, da Berta de seneste par nætter har foreslået, at jeg tilbragte et par timer på at holde hende i hånden i stedet for at sove, og hun tog ikke nej som et svar. Så jeg er lidt mat.
Jeg håber, at I, der læser med, nyder aftensolen eller sofastolen, går tur på molen eller ser reality på parabolen! God aften! <3

 

Rettelse + lidt om hvordan, jeg fik skovlen under Jon

fracture02

Der var mange, der var vakse ved havelågen i går! Og tusind tak for det! Sådan en fejl kan jeg altså ikke have stående på mit domæne, hvis jeg stadig skal bevæge mig omkring med hovedet højt!
Filmen, jeg anbefalede i dette indlæg, hedder jo ikke ‘Fragile’, for pokker! Den hedder ‘Fracture’, og den er AWESOME!
Faktisk er det den første film, jeg nogensinde viste Jon. Det var før, vi sådan rigtigt blev kærester. Jeg tror, vi havde kendt hinanden i omkring tre uger, og det var første gang, han overnattede hos mig i en hel weekend – sådan aftalt på forhånd og med weekendtaske over skulderen og det hele. Han boede jo stadig i Odense dengang, hvor han var lige ved at være færdig på skuespillerskolen, og om mandagen efter sin weekend hos mig, skulle han ind og spille med i en gennemspilning af et eller andet på Det Kongelige Teater.
Vi havde brugt hele dagen på at vade rundt og holde i hånd i København, så vi kom ret sent hjem til min hytte i Meinungsgade, og derfor plantede jeg ham foran flimmerkassen med en dåsebajer og ‘Fracture’ på skærmen, mens jeg gik i køkkenet og lavede burger og hjemmelavede fritter (jeg havde set filmen tre gange allerede da). Da jeg var færdig med måltidet, serverede jeg det på en bakke, der balancerede på en pude i hans skød – og naturligvis fik han endnu en øl til. Needless to say: Ugen efter spurgte han, om vi skulle være kærester. 😉

Opfordring hermed videregivet! Se filmen alene eller sammen med en (potentiel) kæreste. Og hjemmelavede fritter er ikke dumt som supplement.

Møllen i vandskorpen og De Stribede fra Matas …

13509409_10154071980151886_986753379_o

Indlægget er sponsoreret af Matas
Det er altså ikke fair at brokke sig over sommervejret herhjemme! I hvert fald ikke endnu. Sidste år var noget rigtigt rod, det ved jeg godt, men det svarer til at skælde sin nye kæreste ud over ting, ens ekskæreste har gjort. Tænk lige på, hvor fin vores maj måned var! Og nej, bare fordi, det er lidt køligere nu, betyder det ikke, at den første forelskelse er død for evigt. Det er bare blevet hverdag. Giv det tid – den skal tids nok blusse op igen. 🙂

Og meget apropos solskin, så havde jeg Matas’ De Stribede med til Barcelona!
Jeg havde fået til opgave at bruge og vurdere solcremerne, og det har jeg sådan set gjort i en del uger efterhånden. Jeg bruger i forvejen tit De Stribede og kender udmærket Matas’ solcremer også, som jeg faktisk brugte til ungerne i forvejen. Jeg havde dog ikke tidligere hørt om deres hovedbundsspray, som jeg blev rigtigt glad for på ferien. Jeg har nemlig tit oplevet at blive forbrændt i min skilning. Og det største problem er, at jeg ikke aner det, før jeg om aftenen haler min Mason Pearson-børste igennem håret. Og jeg tager godt fra, da der jo er både sand og saltvand i håret, så det er svært at redde ud. Og det gør sååå naller.
Derfor blev jeg ret glad for hovedbundsspray’en. Den kræver ikke den store forklaring eller præsentation, kan man sige. Det er en spray, man sprøjter i skilningen – ligesom man bruger solcremer. Man kunne også bare putte solcreme i håret, men den her creme gør ikke håret lige så fedtet. Faktisk vaskede jeg ikke håret om aftenen, for det var ikke nødvendigt, hvilket jeg synes er en ret stor win, da jeg så samtidig kunne bryste mig af beachy hår om aftenen.

Matas’ solcremer dufter kun meget lidt – næsten umærkeligt. De indeholder ikke noget af det, man gerne vil være fri for. Det er man jo vant til fra De Stribede, og det synes jeg, der er en ret fin tryghed i. Jeg var glad for solcremerne og den lille solstick, som jeg bruger på kindben, næse og overlæbe, hvor jeg har tendens til at få pigmentforandringer. Pænt træls at få på overlæben, i øvrigt.

Jeg ville rigtigt gerne tage et fint billede i vandkanten af mine solprodukter, og som det måske kan fornemmes på billedet herunder, kom der en bølge i vejen, som væltede flaskerne og halede dem med til havs. Jeg følte mig ikke som nogen vanvittigt fashionabel blogger, da jeg lå med møllen i vandskorpen og rodede rundt for at få fat i dem, og et ældre, tysk ægtepar nærmest skrævede henover mig for at komme forbi … 😉

13479242_10154071993826886_128966852_n

Gråvejr, højbelagt smørrebrød og Rosamund Pike

Fotografi den 21-06-16 kl. 13.29
Det er gråvejr udenfor vinduet, og Christian, min kontormakker (Christina fra Passions For Fashion findes også stadig. Hun er her bare ikke så tit), er lige kommet ind ad døren med en pakke rugbrød, leverpostej og sky, men jeg skal ikke have noget, for om lidt cykler jeg ud i det grå og ned til Frederiksholms Kanal. I går eftermiddags tog jeg nemlig på kanalrundfart med Krapylerne (de elsker at sejle under broer, og dem er der heldigvis mange af her i byen), og på den tur spottede jeg Kanal Caféen og kunne egentlig ikke komme i tanke om, hvorfor Jon og jeg aldrig har spist frokost dér. Den ligner De Små Haver på Frederiksberg med de ternede duge og højtbelagte smørrebrød. Bare med havudsigt! Derfor har jeg nu sat ham i stævne på netop den lokation. Jeg planlægger noget med æg og en franner med en tyk skive ost!

I eftermiddag skal vi i biffen (svigermor henter ungerne i vuggeren), og i aften skal vi på Condesa og spise. Vi (særligt jeg) trænger til en date på mere end to timer efter børne-sengetid, inden jeg falder i søvn i sofaen. Så nu gør vi det relativt sikre og starter vores stævnemøde allerede klokken 14. På den måde burde vi kunne nå at snave og holde lidt i hånden, før jeg falder i søvn. 😉
Egentlig ville vi have tilbragt eftermiddagen på Svanemøllen Strand, men det ville sgu nok blive en kedelig affære netop i dag … Derfor frokost og bif i stedet. Og dyre tacos i aften – Jon har ikke talt om andet siden sidst, vi var på Condesa.

Med ønsket om en dejlig gråvejrsdag til jer, der måske læser med. Jeg kan ikke anbefale filmen ‘Return To Sender’, som jeg så i går (tror, det var på ViaPlay). Jeg har lidt et girl crush kørende på Rosamund Pike pt, men dén film burde hun seriøst have sprunget over. Til gengæld er ‘Fragile’, hvor hun spiller sammen med Ryan Gosling fanTASTISK. <3