Jeg har aldrig fået tilsendt et såkaldt dick-pic på nettet, og det er jeg for sin vis både skuffet og lettet over! Jeg ved, at mange af mine gifte ligesindede har haft den oplevelse, men der er åbenbart ikke nogen mænd, der indtil videre har fundet det umagen værd at sende mig et foto af deres lem. Nu jeg tænker over det, er jeg nok mest lettet.

Til gengæld har jeg de seneste dage haft en oplevelse lidt i samme boldgade. Okay, måske ikke helt samme gade, men så en sidevej, da. Jeg får engang imellem en besked i min Instagram-indbakke fra mænd fra eksotiske steder i verden, og dem plejer jeg at afvise. De fleste skriver noget i stil med ‘Hi’, ‘What’s up’ eller ‘Hello’. Ikke videre inspireret, men på den anden side er det jo meget smart lige at teste vandene, før man kaster den dyre madding ud.

I sidste uge fik jeg adskillige greetings fra den samme konto tilhørende en mand, der (angiveligt) kom fra Frankrig, (angiveligt) hed Henry og (angiveligt) så tæskegodt ud – hvis man skulle tro billederne på hans profil. Det skal jeg dog være ærlig at sige fra starten, at det gjorde jeg ikke. Men jeg svarede til sidst på hans besked ud af nysgerrighed. Hvad vil de egentlig, de der udenlandske gutter, der ender i min indbakke? De kan med al tydelighed i mit feed på Instagram se, at jeg er gift og har børn, så det kan vel næppe være en sommer-romance, de efterspørger.

Det blev en form for lokumsbeskæftigelse, hvis De forstår. Jeg svarede, når tiden kom til mig …

Jeg delte et udsnit af det første af min korrespondance med denne “Henry” på Instagram, og efter den udveksling skrev jeg til ham, at jeg ikke var interesseret i at fortsætte korrespondancen. Til det svarede han, at han var forretningsmand og ikke interesseret i at påbegynde noget romantisk med mig. Han var blot meget åben som person og ville gerne have mange venner, og det ville være en god idé for mig at pleje digital omgang med ham, idet jeg nok en dag ville finde det fordelagtigt at gøre brug af hans kontakter. Til trods for disse fristelser ønskede jeg ham dog fortsat en god dag, foreslog at han brugte sit udadvendte væsen på at finde nogle venner IRL og holdt fast i mit endeligt.

Et par dagen senere var han der igen i min indbakke – med fuldkommen samme hilsen som den allerførste. Jeg tror, staklen havde glemt, at han havde rundet mig én gang, og jeg skrev, at jeg fortsat ikke ønskede kontakt. Han svarede, at hvis jeg kunne gøre ham en hurtig tjeneste, skulle han nok fri mig for nogensinde at høre fra ham igen. Jeg grinede lidt ved mig selv, vel vidende, at den luksus havde jeg jo selv i hånden, da jeg blot kunne blokere ham, men spurgte, hvilken tjeneste han mente.
Og var det, at “Henry” åbenbarede, at hans søster var dødeligt syg, og at han skulle bruge 3.000 Euro til hendes hospitalsregninger. Jeg svarede, at hvis han manglede penge, synes jeg, at han skulle sælge den båd, han ifølge sine billeder ejede, eller måske den bil, der så ud til at være i hvert fald nogle tusind Euro værd. Han svarede, at han havde solgt alt og meget gerne ville redde sin søster.
Jeg vidste selvfølgelig godt, at “Henry” var fuld af løgn. Han hedder ikke Henry, det er ikke ham på billederne, og der er ikke nogen syg søster. Og til trods for det var det på én eller anden måde alligevel ikke rart at læse om den syge søster. Folk overalt i verden har trange kår og syge søstre, og den slags går ind. Dog var der ingen tvivl for mig om, at “Henry” var en snyder. Det var tydeligt, at de fleste hans svar til mig var copy/pastede fra et dokument, jeg tror, han har liggende på telefonen, som han arbejder ud fra, så han kan skrive med flere mennesker på en gang. Flere gange sendte han mig det samme svar tre gange i træk i samme besked.
Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev ved med at svare, men jeg havde på én eller anden måde lyst til at få manden til at indrømme, at han var fuld af løgn. Jeg kan sagtens forestille mig, at ham, jeg i virkeligheden har skrevet med, ér en meget arm mand, som virkelig godt kunne bruge pengene, men at forsøge at snyde sig til penge fra folk ved at lyve og manipulere – og så lige smide en dødsyg søster oveni – det er der så meget dårlig karma i, at jeg næsten ikke kan rumme det.
Jeg bad ham sende mig en selfie, hvor han holder søsterens hospitalsregning i hånden, så jeg kan se, at han er den, han udgiver sig for, og at regningen var legit. Han svarede, at hans kusine havde regningen nu, men han ville få fat i den i morgen, hvis jeg på forhånd ville love at overføre pengene mandag eftermiddag. Jeg svarede, at jeg ikke ville love en fløjtende fis, men hvis han ville have penge fra en komplet fremmed, måtte han lægge lidt knofedt bag.
Til sidst googlede jeg hans profilbillede og fandt ud af, at han har stjålet fotos fra en smuk, fransk model ved navn Olivier Dion. Jeg spurgte så “Henry”, om han kendte en mand ved det navn, og dertil svarede han, at det gjorde han ikke. Da jeg sendte ham et screendump fra Olivier Dions Instagram, svarede han “That’s me!” Til det svarede jeg, at i og med, at han netop har været med i en reklame for Aqua Di Gio, burde han ikke have de store økonomiske kvaler.

Her knækkede “Henry” så og sagde, at alt, jeg behøvede at vide var, at han var en fattig mand, der gjorde, hvad han kunne her i livet. Jeg svarede, at selvom det meget vel kan være, så er det simpelthen for lavt at lyve for folk, og så kan jeg simpelthen ikke se henover, at man bruger forklaringen om en dødsyg søster for lokke penge ud af folk, og så bad jeg ham om aldrig at kontakte mig igen.

Jep, jeg har muligvis brugt for langt tid på at out’e en svindler på Instagram, og dem er der givetvis rigtigt, rigtigt mange af. Jeg har hørt om kvinder, der lader sig narre at mænd, de tror vil komme og besøge dem – de skal bare lige bruge et lille lån til billetten, fordi deres platinkort sidder fast i en brevsprække. Jeg burde måske ikke være forarget, men det er jeg knagme! Og samtidig synes jeg selvfølgelig, at det er vanvittigt synd for de mennesker, der ikke føler, de har andre udveje for at skaffe til dagen og vejen, for det kan da ikke være den måde, noget menneske ønsker at komme igennem livet. Forestiller jeg mig.

Men altså, hvis Henry Lopez skriver til jer på Instagram, så vil jeg ikke opfordre til at forfølge det bekendtskab.
Jeg har skrevet til Olivier Dion, at nogen forsøger at lokke penge ud af damer ved at gøre brug af hans nydelige ansigtstræk, men jeg regner ikke med, at han ser det. Han har 365.000 følgere på Instagram og anser det sikkert for sandsynligt, at jeg er ude på enten at presse penge af ham eller vise ham billeder af mine kønsdele… 😉