I dag er det præcis en uge siden, at jeg Kim hjem efter en 24 timers pressetur sammen med Ford i anledning af lanceringen af den nye Ford Focus. Jeg har i min tid som blogger og forinden da som ELLE-ing, været til min del af presseevents. I modebranchen, nuvel. Det her var ganske, ganske anderledes! På både godt og ondt! 😅

Jeg er vant til ved lanceringsparties at mødes af en sværm af velklædte og duftende kvindfolk i henkastet modetøj tilsat hestehaler, stiletter og svinedyre håndtasker. Vi kindkysser så og går ombord i cupcakes, cocktails, eller matchalatte og gulerodsstænger (alt efter eventet), mens vi hygger, tager selfies og tjekker produktet ud.

Sådan var den her tur IKKE. Jeg var en ud af to kvinder, og jeg var den absolut eneste, som ikke var motorjournalist. Jeg delte Ford Focus med Lene fra Ford, som jeg kender i forvejen, og jeg glædede mig meget til de to-en-halv times køretur, der ventede os. Planen var, at vi skulle køre en meget scenisk rute i bjergenes hårnålesving, og jeg tænkte naivt, at det nok skyldtes, at vi således kunne lave små pitstops og fotografere den nye Focus med fantastisk natur i baggrunden. I was wrong.

Ruten skyldtes, at motorjournalister forventer en mulighed for at teste, hvordan sådan en ny drønnert rigtigt kører, og det gør de ved at køre hurtigt i hårnålesving, blandt andet. Desuden kører de en hel del hurtigere end jeg. En hel, hel del. Så da jeg havde tøffet afsted mormor-style cirka 50 kilometer under hastighedsbegrænsningen (det virkede rimeligt for mig. Der var seriøst langt ned), bad Lene mig om at bytte plads, så vi kunne nå frem i tide til middagen … Frokosten var vi nødt til at springe over, for det havde jeg med min sneglefart forpurret! Og så trådte hun på speederen og fór afsted, som var hun en franskmand!

Da vi omsider kom frem til vores overnatningssted, var jeg bleg som et lagen og kvalm som Jon efter vores genbryllup for fire uger siden. Den tur, det åbenbart tog “voksne mennesker” 2,5 time at køre, ville have taget mig omkring 6 timer. Jeg er ikke skabt til bjergkørsel! (Men det er den nye Ford Focus heldigvis! 😜👊🏻)

Det var en sygt fed tur, og da vi om aftenen spiste middag, følte bloggeren i mig sig i det rette element, da denne blev indtaget på en storslået terrasse med udsigt over trætoppene og solnedgangen.

Dagen efter kørte skulle vi retur til lufthavnen i Nice, og Lene fra Ford havde så meget situationsfornemmelse, at hun omlagde vores rute, så vi tog den mere direkte vej. Det betød, at jeg fik lov at køre hele vejen OG fik prøvet bilen lidt af på motorvejen. Jeg holdt mig til mit mormor-tempo, mens jeg fik lov at teste nogle af bilens funktioner. Blandt andet finder jeg det enormt sejt OG nyttigt, at Ford har en funktion, som gør, at bilen selv retter ind, hvis man er ved at skride ud over kridtstregerne i kanten af vejbanen. Opdateringen i den nye Ford Focus er på det punkt så, at den nu ikke længere leder efter kridtstregerne, men på én eller anden for mig uforståelig måde retter ind efter midten af vejbanen. Man behøver næææsten ikke holde på rettet – den sørger selv for, at man følger vejens forløb. Det er sådan noget, der gør, at jeg virkelig tror på, at førerløse biler er indenfor rækkevidde.

En anden smart ting er, som jeg kender det fra den Ford Mondeo, vi kører rundt i herhjemme, at den kan parkere automatisk og helt selv. Man trykker bare på en knap, og så parkerer den selv bilen, mens man sidder og stritter med hænderne. Den feature er også opdateret, så man nu ikke engang selv skal styre pedalerne imens og køre frem og tilbage, når den beder om det. Den kan det HELE.

Jeg har løbende samarbejdet med Ford, mens jeg har haft bloggen her, og siden vi flyttede til Køge har vi leaset en bil gennem Ford. De har netop fået nye privatleasing-aftaler, og Jon og jeg snakker allerede om at undersøge de muligheder til efteråret, da det ser ret overbevisende ud.

Jeg er selv vokset op i en familie med skodbiler. (Ja, undskyld, far, men du har selv sagt, at en bil ikke skal have andet end et rat og fire hjul, altså! 😄). Og det er også helt cool! Men efter at have kørt rundt i en Ford det seneste halve år, har jeg sgu svært ved at gå tilbage til turistklassen, må jeg indrømme. Der er så meget kvalitet og sikkerhed på drengen, at jeg ikke længere helt kan forestille mig at tage på bilferie i andet. Og om 14 dage smutter vi således til Italien i vores Ford. Yahoooo!!