Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal starte. Jeg er så fuld af følelser af kærlighed og taknemmelighed, og samtidig finder jeg hele tiden mig selv spontant grinende over et eller andet, der skete i løbet af de tolv timer, vi holdt fest i den forgangne weekend. Det var den bedste fest, jeg nogensinde har været til, og så var jeg endda værten – sammen med ham, som jeg helt subjektivt betragter som det bedste menneske, der findes, som havde bedt mig om at gifte mig med sig. IGEN! Fem år, to børn og ualmindeligt meget leverpostej, magi, hverdag og romantik efter, at jeg gjorde det første gang. Og jeg kune umuligt finde på noget, jeg har mere lyst til, så det gjorde vi altså i lørdags!

Jon og jeg blev “rigtigt” gift d. 15. juni 2013 ved en havefest i Gilleleje, hvor min svigerfar bor. Det var en fantastisk dag (man kan læse om den og se vores bryllupsvideo her), og 14 dage efter blev jeg gravid med hele vores børneflok. I ugerne efter vores bryllup, hvor vi gik og var helt høje på kærligheden og livet, spurgte Jon, om vi ikke skulle blive gift igen hver femte år resten af vores liv. Jeg synes, det var en fantastisk idé, og det synes jeg selvfølgelig stadig, da vi så i år, fem år senere, er flyttet til Køge, har egen have og et dejligt hus, som vi vildt gerne ville vise alle vores venner.

Lige så snart, vi havde underskrevet slutsedlen på drømmehuset, begyndte vi at snakke om festen. Vi var enige om, at der hverken måtte komme børn eller “voksne” med – altså folk fra vores forældres generation. Og der skulle ikke være noget med bordkort eller taler. Vi ville bare have det sådan, at det føltes som om, at festen startede idet, man rejser sig fra middagen, og baren åbner! Og så ville vi invitere alle vores venner – både de nære og de lidt mindre nære, som vi vidste ville være sjove at feste med.

Jeg spurgte Jon, om vi ikke bare skulle droppe bryllups-delen og så kalde det en sommerfest slash housewarming, men han så lidt småskuffet på mig og sagde, at han bare meget gerne ville giftes med mig igen, og det synes jeg altså er ret vidunderligt! At det ikke er noget, han gerne vil for at gøre mig glad, men fordi, han gerne vil.
Og hvorfor ikke fejre kærligheden? I en omskiftelig verden, hvor det er lige så nemt at blive skilt, som det er at bestille en pizza, er det da en god idé at fejre den, man elsker, sammen med dem man elsker, så tit, man overhovedet har lyst (og råd) til det. Right? Bevares – mindre end et full on mexikanergilde kan også gøre det. Men hvis det er det, man har lyst til, kan jeg virkelig anbefale at give den fuld pedal, for hold nu din KÆFT, hvor var det sjovt!

Der var mange gode ting ved bryllup nummer to. Det ene var, at vi jo kendte hinandens venner markant bedre, end vi gjorde ved det første bryllup, hvorfor alt bare blev markant sjovere. Desuden havde jeg absolut NUL nerver på, som jeg havde ved vores bryllup i 2013 – jeg glædede mig bare og var allerede småfuld ved halv otte-tiden!

Vi havde jo valgt at holde festen i mexikansk tema. Både fordi, vi elsker Mexico (og tacos!), og fordi, vi synes, det var sjovt, festligt og farverigt. Jeg havde indrettet en bar i drivhuset, og så havde vi også én i køkkenet, og hertil havde vi lejet to bartendere, som lavede margeritas, daiquiry, dark’n’stormy og mojitos indtil klokken 4 om morgenen. Vi havde købt et telt, som heldigvis ikke blev nødvendigt, da den meget omtalte regn blev væk, og så havde vi lejet store højtalere, masser af langborde og inviteret alle naboerne.
Til middagen havde vi sørget for en food-truck, der kom og serverede tacos til alle gæsterne. Grundet en fejlkommunikation løb de tør for tacos efter en time, men så wingede de den og begyndte at servere burgere, og dét kunne selskabet kat’me også godt bruge til noget, så der var ingen ko på isen!

Selve vielsesritualet blev foretaget af Jons bedste ven, Nicolai, som selv er blevet gift med sin kone ved et indianerritual, da det er noget, de lever lidt efter. Og det var så smukt og kærligt, så vi havde bedt ham være vores “minestainer”. Han lavede en fin, lille ceremoni, hvor hele selskabet blev bedt om at stå i rundkreds rundt om mig og Jon, og så stod vi alle sammen med lukkede øjne (der midt i vores have. Så fint!), mens Nicolai sagde nogle ting, jeg ikke kan huske, og så var vi gift igen! Jon overraskede mig totalt ved at udleve min absolutte pigedrøm. Han er nemlig skidegod til at synge, og jeg håbede sådan, at han ville synge for mig til vores første bryllup, men da havde han ikke helt nerverne til det.


Det havde han så (næsten) i lørdags, så han begav sig op på terrassen, hvorfra han fremførte en karaoke-version af Rasmus Seebachs ‘Øde Ø’, som vi hørte rigtigt meget i tiden lige efter, at ungerne kom til verden. Det var så sjovt og sødt og pisserørende! Og resten af natten drak vi cocktails, dansede til Mr. Swingking, spillede beer-pong og skreg af grin. Jeg gik i seng klokken halv fem om morgenen, og da var de sidste ikke engang gået til ro endnu. Vi havde ti overnattende gæster, så søndag stod vi sent op, spiste morgenmad på terrassen og grinede over nattens udskejelser, og så kørte vi ned til havnebadet i Køge og hoppede i. Jeg følte det næsten som om, jeg lige var blevet student – bare tilsat meget mere kærlighed og tilfredshed med livet, end jeg havde som 18-årig.

Jeg har siden i går gået og grinet og småtudet kontinuerligt over, at jeg er så heldig at være gift med det menneske i verden, der passer aller-allerbedst til mig, har to sunde og raske børn, som er virkeligt fede det meste af tiden, bor i mit drømmehus omgivet af verdens bedste naboer, har råd til at holde et brag af en havefest (og har en have at holde den i!), og at jeg så har så mange gode, sjove, pinlige og grineren venner, som møder op og giver den FULD spade! Desuden var der en af jer, der følger med på Instagram, der skrev i lørdags, at hun synes, det var lidt sjovt, at hun kunne glæde sig så meget til en fest, som hun gjorde til min, selvom hun kun ville skulle med via Instagram. Det er fandme da også kærlighed!

Jeg føler mig så heldig og så lykkelig og meget, meget taknemmelig!
Og dagens tip fra mig må således være at fejre kærligheden. Både i form af store fester og små gestusser. Og både den til mænd, børn, veninder og katte. Kærligheden skal fejres! Det får den til at vokse, og det fede ved kærligheden er jo, at jo mere af den, man giver væk, jo mere har man selv tilbage. <3