Efter vores bryllupsfest i lørdags, er jeg kommet til at tænke tilbage på de bryllupper, jeg selv har været til, og hvor forskellige, de har været. Jeg har ikke været til sindssygt mange bryllupper i mit liv, men dem, jeg har været til, har været vidunderlige. Det er bryllupper jo tit.
De fleste af dem, jeg har været til, har faktisk været efter, at jeg fik bloggen her, og jeg har lidt lyst til at dele nogle links til de indlæg, jeg har skrevet om dem. For at huske og minde om, hvor forskellig kærlighed er, hvor forskellige par er, og hvor vigtigt det er bare at gøre tingene på sin egen måde – og at fejre kærligheden. Som man nu har lyst til – eksempelvis ved at blive gift igen og igen med den samme mand eller kvinde. Som en pige ved navn Anne så fint har skrevet det til mit indlæg om vores genbryllups-fest i lørdags: Hvorfor er det kun dem, der har ulykkelige ægteskaber, der skal have lov at blive gift igen? 😉

Bryllup efter 10 år og to børn
Det her indlæg er måske mit yndlings-bryllups-indlæg, fordi jeg så tydeligt kan huske den følelse, jeg havde i kroppen efter den fest. Det var SÅ romantisk! (And get this: Det var i KØGE!) Og parret havde været sammen i 10 og havde to børn, da de blev gift.
De billeder, jeg har delt i indlægget, er fra Jons og mit eget bryllup, da jeg ikke var sikker på, at parret var interesseret i at blive vist frem på nettet.

Romantisk indianer-bryllup
Et andet bryllup, vi har været til sammen, Jon og jeg, var da Jons bedste ven, Nicolai, som forestod vores genvielse i lørdags, blev gift med sin hustru ved en indiaterceremoni i Fårevejle. Det var så romantisk og hyggeligt og blev fejret på en fantastisk, varm sommerdag med helstegt pattegris. Det kan man læse om her, hvis man har lyst.

Fancy’t kærlighedsbryllup
En af mine bedste veninder blev for to år siden gift med sit livs Michael i Christians Kirken i København og fejrede det iført en specialdesignet Høvring-creatiòn på Odd Fællow Palæet i Bredgade. Det er det mest fancy bryllup, jeg nogensinde har været til, og alligevel dansede vi grimt til klokken 4 om natten. Helt genialt! Jeg har ikke skrevet så meget om det bryllup, men der er et par billeder her.
Mit eget bryllup
Jeg blev gift med mit livs Langemand i Gilleleje i 2013. Jeg havde fladt maveskind og mørkt hår, men indeni lignede jeg ret meget den pige, jeg stadig er. Man kan læse om vores dag og se videoen fra vores wedding her, hvis man har lyst.