Det er simpelthen så genialt for mig at opleve, hvor vildt, I, der er mine online-homies, har taget imod det faktum, at jeg er med i en reklame for Københavns Lufthavn! Jeg bliver så kisteglad, når I snapper mig billeder og tagger mig i ting, der har med kampagnen at gøre. Det gør mig så stolt! Både fordi, at jeg er glad for, at I kan lide den og fordi, at I sådan lige tænkte på mig dér midt i jeres hverdag og lod mig det vide (den slags er rendyrket overskud! TAK!), men også fordi, at der satme da er tale om et godt match, når I, som kampagnen jo er henvendt til, ligefrem er begejstrede! Det ér jo ikke al spons, der får dén modtagelse, og jeg er blæst gevaldigt bagover. TAK!

Og man kan jo også roligt sige, at der er tale om et big to-do! Filmen er lavet af nogle enormt professionelle folk, og så er den så spyttet ud over hele Danmark. På nettet, på Instagram, på mail, på fjernsyn og i biografen ! Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om nogle af dem, jeg gik i folkeskole med, som jeg ikke har kontakt med mere, mon ser den og tænker “Det’ sgu da hende den magre (det var dengang, red.), der sad bag mig og snakkede hele tiden!” Det er lidt en løjerlig følelse at komme så langt ud med en reklamefilm. Jeg ved godt, at alle mine indlæg og billeder på blog og Instagram kan ses af alle overalt, men det kræver jo, at de vælger det til og klikker sig ind hos mig. Med kampagnen for Lufthavnen bliver jeg jo stoppet ned i halsen på folk, kan man sige! Men det er fandme en pæn film. Jeg er sgu stolt i at være med i den!

Og herunder kommer så endnu én, featuring Mamma Lei Lange. Den har til formål at illustrere, at man kan bestille alle de ting, man gerne vil have i Tax-Free, på nettet hjemmefra, og så får man det udleveret, når man ankommer. Det sparer stress og sikrer, at man får de sager, man er ude efter, til den gode pris.

Filmen blev optaget på den anden aften, hvor vi var på optagelser derude, og det var sgu ret akavet – omend grineren.  Som det kan ses i videoen, dimser jeg jo rundt i shoppen, fordi jeg har så pokkers god tid, idet jeg har bestilt mine varer hjemmefra (wink-wink!). Og instruktøren ville meget gerne have, at jeg snakkede med mig selv undervejs. Pænt akavet! Ha!
En anden lille sandhed er, at det der hvide suit jo naturligvis ikke holdt til at være med undertegnede på arbejde en hel nat. Midt på natten på den første optagedag, skete der ét eller andet i makeuppen, som gjorde, at jeg fik en lang, sort streg henover hele den ene lomme på jakken. Det betød, at jeg måtte gøre mit ypperste for at holde armene på en måde, så det ikke kunne ses, og resten har de så ordnet i Photoshop bagefter, går jeg ud fra. 🙂

Nåh, men jeg håber, I kan lide filmen her, selvom jeg ikke har selskab af de labre damer, Sus og Cathrine!
Og tjek eventuelt udvalget i Tax Free-shoppen online her.

God weekend, venner!
Nu vil jeg gå i gang med at panikke over den der fest i morgen … 🙂