Nogle gange er det en lise ikke at være den hurtigste knallert på havnen. Når man ikke ved det hele, kan man blive så gevaldigt og positivt overrasket nu og da. Og i nærværende tilfælde har noget, der normalt betegnes af de fleste som værende ‘træls’ eller ‘nedtur’ (på ilandsskalaen, forstås), vist sig for mig som en velsignelse.

Jeg har i et par år været hjemsøgt af støvmideallergi. Jeg er testet adskillige gange, og det ér altså hverken græs eller pollen, men ganske enkelt støvmidder, mit system ikke tolererer. Vi har kun få tæpper i hjemmet, ingen tunge gardiner, og vi har for nyligt fået en allergivenlig seng. Og allergivenlige dyner har vi også.

Men støvmiderne finder mig nat efter nat. Som myg finder en bar mås i måneskin er den sikker every night. Jeg vågner enten i løbet af natten eller om morgenen med nys og snot og ballade og vækker som en hane med sin galen både børn og mænd, rotter og mus.

Og det er fint nok! Jeg har for nyligt været hos lægen, hvor jeg har fået en henvisning til en allergi-læge og en recept på en næsespray, jeg nu forsøger mig med. Om dagen er jeg vanligvis rimelig forskånet, så det påvirker som sådan ikke min livskvalitet.

Men cirka en gang om måneden breder allergien sig ud på en hel dag. En nysenes dag fuld af røde øjne og en næse på overarbejde som en polsk håndværker . Og dagen efter vågner jeg op og er a-okay, indtil natten sætter ind. Men de dage er pænt træls, to be honest.

Men de seneste to dage har allergien varet både dag og nat. Og vi snakker creme i hornet, røde øjne, nys og propper i ørene. Svært ved at sove, tung i hovedet, baldret. Intet hjælper. Hverken antihistamin eller binyrebarkhormon i snuden, og det er gået mig på. Mucho! Jeg nåede lige at blive alvorligt træt af, at denne allergi virker til at have overtaget over mit korpus, indtil det gik op for mig, at jeg er forkølet. Godt, gammeldags helt og aldeles gennemsnitligt forkølet!

Halleluja! Himlen være lovet! Jeg er forkælet med en forkølelse – intet andet. Jeg er helt lettet, og de hævede kirtler, jeg fornemmer i siden af min hals, er en kærlig reminder, ligesom at hovedpinen føles som en kærlig omfavnelse af min snotfyldte knold.

Og sådan kan man altså blive så glad over at være små-blank. 😄✌🏻