Inviteret af Zafiro Hotels.
Som de, der følger mig på Instagram nok har opdaget, var Krapylerne, deres moster og jeg for ganske nylig på Mallorca i 5 dage. Op til afrejse var jeg faktisk meget lidt motiveret, idet ferien faldt to dage efter vores hjemkomst fra Californien. Og jeg følte mig som en utaknemmelig satan, at jeg sådan havde svært ved helt at glæde mig til en tur til Mallorca på et femstjernet all inclusive-hotel.
Og heldigvis blev min demotivation gjort uendeligt meget til skamme – meget hurtigt! Både ungerne og jeg led stadig af jetlag de første par dage, hvilket egentlig understregede det fine ved ferien fantastisk fremragende. Vi skulle nemlig ikke en skid. Dagene blev tilbragt ved en af de i alt 11 pools, der var til rådighed på det gigantiske resort, der var indrettet således, at I stedet for én eller to store pools, som således hurtigt i højsæsonen ville forvandles til en gigantisk klorsuppe, har de fordelt arealerne ud og indrettet dem forskelligt. Om formiddagen hang vi gerne ud ved de to børnepools, som (Det er den slags sjældent) ikke var vanvittigt køn og måske også derfor gemt lidt væk bag en af hotelbygningerne, hvilket jeg ret godt kunne lide. Zafiro Palace Hotel er et femstjernet hotel, og sådan set det ud. Det er en fryd for øjet at bevæge sig rundt på ejendommen, og det er sgu meget rart, at det hele godt stadig må se lidt labert ud, selvom der er børnevenligt! Generelt er det lidt nogle gange sådan, at man må vælge imellem labert eller børnevenligt, og sådan er det ikke her. Zafiro Palace Hotels henvender sig i dén grad til børnefamilier, men det kan man som udgangspunkt ikke nødvendigvis se.
 
Om eftermiddagen hang vi gerne ud ved én af de aflange pools, som hang sammen med de små swim up-pools ud for de suiter, der havde adgang til sådan en. Her var der ikke så mange andre mennesker, hvilket var meget rart, for så kunne vi få en lille smule ro i hovedet. På mange af mine billeder ser det ud som om, at der ikke er var andre mennesker, men der var altså en belægning på omkring 60%, så det skyldes snarere, at der var så meget plads at boltre sig på.
Den anden dag valgte vi at følge Krapylerne ned i børneklubben, hvor der sad nogle ansatte klar til at arrangere forskellige lege og konkurrencer. Vi var sygt jetlagged, og jeg trængte lige til en halv time med hovedet i en krimi, og jeg undskyldte mig med, at Krapylerne måske trængte til nogen andre end deres trætte mor at lege med. Min søster og jeg lagde os på solstole lige udenfor stedet, så de let kunne finde os, hvilket de gjorde efter en lille time, og dagen efter bad de sgu om at komme derned et smut igen. Sidst på eftermiddagen hver dag arrangerede børneklubben også minidisko i baren i hovedbygningen, og her fik dem, der havde deltaget i konkurrencerne om formiddagen, udleveret medaljer, og hotellets maskot, en stor bamse ved navn Yzzy, kom og dansede med ungerne. De dage, hvor jeg ikke selv var opmærksom på klokken, hørte Krapylerne tonerne fra mini-disco ved poolen og insisterede på, at vi indfandt os prompte! Det var ret sjovt at opleve, hvordan den der miniklub ikke kun fungerede som en “aflastning” for en baldret Langemor, men også som noget, ungerne synes var fedt at være en del af. De genkendte de andre børn og de voksne og synes, det var skægt at være en del af det, der foregik, sammen med dem.
 
Og åh, ja, der var all inclusive. Altså alt, vi spiste og drak, var betalt på forhånd. Ville man have en is, gik man bare op og hentede en, og når det var tid til frokost eller aftensmad, valgte man en af hotellets fem restauranter og indfri sine lyster i. Der var intet Ankara-buffet over all inclusive-konceptet. Den ene aften spiste vi sushi, den anden frisklavede, italienske pizzaer og den tredje fik vi hummer og sjusser. Overalt på stolene omkring os sad børn og småsov, fordi de havde banket afsted i swimmingpoolen hele dagen, og når jeg havde vredet min arv op og lagt dem i seng, satte min søster os op på vores private tagterrasse med egen jacuzzi (den virkede desværre ikke endnu, da hotellet endnu er så nyt, at alle officielle godkendelser endnu ikke er i hus) og så film og lagde ansigtsmasker.
Turen til Zafiro Hotels var måske dén mest afslappende ferieform, jeg nogensinde har prøvet med børn – og samtidig var der luksus på drengen. Jeg har lovet Jon, at vi vender retur en dag, hvor han også kan tage med – inviteret eller ej. Og det løfte har jeg i sinde at holde. Måske mest for min egen skyld. 😉