Jeg eeelsker Instagram! I mit feed er Instagram fyldt med skønhed, humor, mode, bolig,inspiration og fjol. Instagram får  fra tid til anden meget skældud for at være perfektheds-promoverende. Og måske er det bare fordi, jeg er fyldt 36 år, men når jeg ser mig selv i spejlet om morgenen nogle gange, kommer jeg til at grine over, hvor meget mere jeg ligner en brugt støvle, end jeg egentlig ligner “mig selv”. Og det er jo også mig selv. Og det viser jeg også gerne frem, egentlig. Særligt på stories er jeg måske nogle gange endog en kendte lidt for æstetisk. 😉
Men når jeg selv kan ligne en smadret cykel i så høj grad, synes jeg ikke, det kræver megen fantasi at forestille sig, at alle andre nok også gør det. Altså, Jon er det smukkeste menneske, jeg nogensinde har mødt, og han ligner OGSÅ et 10 år gammelt mugshot af Lindsay Lohan fra tid til anden.

Men for at holde fast i og minde os alle sammen om, at Instagram ér en poleret overflade OG fordi, jeg synes, det er røvsjovt, har jeg besluttet mig for at starte noget, jeg kalder Fredags-Fraklip! Det går i al sin enkelthed ud på, at jeg flaunter nogle af de missede forsøg, der går forud for de selfies og billeder, jeg udvælger som værende værdige til Instagram. Herunder ses den første batch!

Hvis man har lyst til at lege med, kan man lægge billeder ud på Instagram – beskåret som dem herunder, så man kan se både hit og miss – og tagge det med #fredagsfraklip! Så vil jeg dele jeres billeder her på bloggen om fredagen sammen med mine egne. Kunne være sygt hyggeligt, hvis I gad! Og hvis ikke, skal jeg nok tage én for holdet. 😉

Nåh, here goes! Take it away!


Ja, vi lægger ud med en sand klassiker! Det er altså også en svær disciplin: Tag et nogenlunde godt selfie uden makeup, bærende på tryksnegl og med solen i ansigtet …


Jep, det er jo ikke fordi, jeg ligner Døden fra Lübeck på det første billede, men der er alligevel lidt mere missekat over det andet, kan man sige.


Endnu et skud, hvor elementerne arbejder imod mig. Men jeg overvandt forhindringerne og sejrede til sidst!!


Jeg vil næsten sige, at billedet til venstre ligner mig mere i de fleste af hverdagens situationer, end billedet til højre gør! Det var et billede, der røg på stories, efter at jeg havde brugt nogle sygt effektive eyepach-masker (en gave fra BioEffect) på tagterrassen i Mallorca.

That’s it, folks! Ses næste fredag!