Der var intet hverken officielt eller lovmæssigt korrekt over den vielse, der i weekenden blev foretaget på en sveden plæne et sted i Køge i en have fuld af fulde mennesker med lyden af en pænt trafikeret Københavnsvej lige på den anden side af ligusterhækken i baggrunden. Men det var topromantisk! Og lidt weird! Og helt perfekt!

Nicolai, Jons bedste ven, lod sig inspirere af den smukke indianerceremoni, en kvinde ved navn Wind Eagle udførte for ham og hans kone for fire år siden. Jeg kan ikke huske det meste af det, der blev sagt, men vores venner stod i rundkreds omkring os med lukkede øjne og blev bedt om at sende kærlighed i vores retning. Og det føltes som om, de makkede ret!

En af mine veninder har sendt mig videoklippet herunder, og jeg fucking ELSKER det! ❤