Vi er inviteret af Visit California.

Så er vi satme i San Francisco, og hvor er her sejt! Byen er et bakket vidunder af bjerge og dale, highstreet-butikker og luksusbrands, fedtede diners og fastfood og fine restauranter. Fancy beboer, hippier og hjemløse. Storby! Med udsigt til Stillehavet. Ganske uden sidestykke!

Det har været et par travle dage, på en måde. Jon har været ramt med sin ryg – den har sgu gjort ondt. Men de piller, lægen i Sonoma gav ham, var til gengæld yderst effektive! Glem alt om øvelser og afslapning – bare efter seks timer havde han det 50% bedre, og efter et døgn var holdet i ryggen en saga blot. Så han KOM ud at dykke! I går tog han bilen og kørte til Montaray Bay (jeg kan ikke sige det uden at høre Matthew McCognaheys accent. Er det i filmen Sahara, han er særligt vild med den egn?), hvor han fik to dyk, som blandt andet betød, at han kom til at lege med en sælhund på havsens bund OG se selvlysende koraler!
I mellemtiden har jeg hængt ud med ungerne, og mens Jon dykkede, kiggede vi på San Fran! Vi besluttede at starte dagen på Children’s Creativity Museum, som mange af jer, der følger mig på Instagram, havde tippet mig om. Og sikken genial idé! Hugo og Berta var i den syvende himmel. På én gang var der en masse interaktive aktiviteter, og samtidig var mange ting virkelig enkle, hvilket mindede mig om, at nogle gange behøver man seriøst ikke opfinde den dybe tallerken med folk på 4. I et af rummene modtog vi en æske og en seddel. På sedlen stod der ‘A Space Car’, og i kassen lå der nogle små dingenoter. En lille snor, noget malertape, en stofrest – sådan nogle sager. Og opgaven var så at bygge en rumbil ud af de ting, vi fandt i den kasse. GENIALT! Tip hermed videregivet, hvis man har en børnefødselsdag i udsigt.
Efter tre timer på museet spiste vi frokost og tog en bud til Pier 39. Her hang vi ud og spiste donuts i en times tid, inden ungerne meddelte, at de var komplet smadrede. Så tøffede vi et par gader til højre og tog den gammeldags sporvogn hjem. KÆFT, det var fedt! Og det var helt underligt sådan at sidde og dingle med benene udover kanten på en ret hurtigtkørende vogn uden sele på. I Amerika, hvor der ellers er advarsler på ALT! Konduktøren var sygt sød og insisterede bagefter på at tage billeder af mig og ungerne fra alle sider af vognen, og så fik Krapylerne lov at ringe med klokken. Han befalede også, at vi aftenen efter spiste aftensmad på Uncle Vito’s Pizzaria – hvilket vi gjorde! God idé, that was.
De første to nætter har vi boet på Axiom Hotel, som ligger lige dér, hvor den gamle sporvogns rute slutter. Det er et ret labert hotel med fede, moderne værelser og alt muligt skønt. Men det fedeste af alt var altså vores roomservice – som blev leveret med ROBOT! En ægte, levende stålrobot med en lille robotstemme, som leverede alt, vi efterspurgte, til værelset. Den kunne selv køre i elevator! Tjek min video på Instagram under ‘højdepunkter’. Jon og jeg var mere oppe at køre over den end ungerne – de fatter jo slet ikke, HVOR vildt, det rent faktisk er. 🙂

I dag er vi flyttet til Intercontinental Mark Hopkins, og det er lidt ligesom slutningen på en Disney-sang. Det er her, vi har vore sidste to overnatninger, og det føles virkelig som om ‘They’re bringing us hoooome’! Hotellet ligger på toppen af en bakke, er 20 etager højt, oldscool-luksus med roomservice, der kommer og reder sengen inden aftentide og fylder isklumper i ens isklumpe-holder, så man lige kan klare sig gennem aftenen. Det er også det første sted, vi hr minibar, så jeg tror sgu, jeg napper mig en gin/tonic! Jon er i biffen for at se den nye Star Wars-film, og ungerne sover i sengen til venstre for mig.

I morgen er vores sidste hele dag i Californien, og da har vi booket en sejltur ud til og rundvisning på Alcatraz. Det glæder jeg mig ret meget til! I dag har jeg haft dame-shoppedag, og jeg har efterhånden fået brugt alle mine lommepenge for denne måned og de fleste for juni, også. Jeg har købt virkelig mange ting, og jeg har ikke givet fuld pris for i hvert fald 80% af mine fund. Jeg er blevet lidt af en bounty-hunter her i det amerikanske og betaler kun retail-prisen for snacks! Er der stemning for, at jeg viser lidt af mine skatte frem her på domænet efter hjemkomst? Og hvad vil I generelt gerne vide mere om i forhold til den her familie-roadtrip? Skriv endelig gerne i kommentarfeltet, hvad der kunne være fedt, så skal jeg gøre mit ypperste for at efterkomme.

Nåh, det var den sjus, jeg kom fra … 😉
Klem, klem, MM.