Vi er inviteret på denne tur af Visit California!

Så er vi ankommet til Los Angeles!Palmerne er høje som indbyggernes ambitioner, og bilerne, bygningerne, motorvejene og portionerne er så store som deres drømme. Forestiller jeg mig. Jeg har aldrig været her før, faktisk!

Vi fløj i 11 timer, og Krapylerne blev udnævnt til ærespassagerer af deromkringsiddende amerikanere, der roste deres opførsel til skyerne. I samme henseende kan jeg anbefale alle forældre, der skal flyve langt med deres poder, at forbyde alle former for skærmunderholdning i hjemmet i et par uger op til afrejse. De var ingvert fald glad for gensynet, og så er de tilsyneladende efterhånden blevet store nok til at forstå, at nogle gange er noget røvsygt og drønkedeligt, men man får ikke noget ud af at råbe op, og det går over igen.

Frem kom vi! Vi hentede vores lejebil, og på vej derhen snakkede vi med stort set alle andre mennesker i shuttle-bussen! I USA snakker folk nemlig med fremmede ude i offentligheden! Ligesom jeg gør, og det gav mig lige et skud energi, hvilket var tiltrængt, da klokken trods den var 18 i LA, var 3 om morgenen inde i mit hoved.

Vi havde en lille køretur foran os, men sådan gør man vist her i LA. Kører, altså. Til alt! Selv den mindste pandekageshop har en gigantisk parkeringsplads udenfor, og alle har en bil. Vi bor på Castle Inn i Anaheim. Som alt andet, vi har set her de første par timer, er konceptet gennemført, og hotellet er udformet med spirer og tårnværelser – og vores bil er parkeret lige udenfor vores værelse.

Da vi ankom til hotellet, vågnede ungerne på bagsædet, og så gik vi ud for at spise lidt aftensmad. Vi besluttede at tage det første og det bedste, og et var heldigvis en lille mexicaner-biks, som trods sit ufancy udseende lavede det, jeg vil kvalificere som ganske udmærket mad! Jeg freaking ELSKER mexicansk mad og burde simpelthen være bedre til at lave det selv!

Vi gik i seng kl. 21.30, og midt på natten vågnede begge unger. Vi parlamenterede, tryglede, truede og forsøgte at bestikke dem til at ligge stille og give søvnen en chance til, men klokken 4.30 gav vi op, og gik på iHop og spiste pandekager! Hurra for et land, der sælger varme kalorier døgnet rundt! Alt har døgnåbent, lader det til. På iHop stod alle kalorierne listet lige efter hver ret, og det var så til gengæld en smule deprimerende. Når jeg sidder der med jetlag og er blevet tvunget op klokken kvalme, vil jeg måske gerne spise mine amerikanske pandekager med smør og sirup uden en sidedish bestående af smådårlig samvittighed! Jeg overvejede en morgenmads-burrito, da den så ud til primært at indeholde æg, men den må have haft en hemmelig kerne af Ben & Jerrys, for den rummede svimlende 1.100 kalorier! Anyway – vi fik vores pandekager med frisk frugt og scrambled eggs, og så gik vi hjem i seng. Vi havde held til at vride yderligere to-en-halv times søvn ud af ungerne, og de vækkede os således på et tidspunkt, som gerne må blive den nye døgnrytme. Blot gerne uden natlige ture til iHop…

Jeg startede sgu dagen ud med at løbe en tur! Vi bor lige overfor Disneyland, så jeg tænkte, det var smart at løbe en tur rundt om parken. Og således slog jeg alle hidtidige rekorder og løb 5,43 kilometer. Jeg bliver aldrig fan af at løbe i bymæssig bebyggelse, men når det er sagt, så så jeg altså på min vej en kolibri suge nektar af en papegøjeblomst! Satme da eksotisk!

I skrivende stund indvier min familie poolen, mens jeg sidder i skyggen og skriver. Nu, hvor ungerne ikke længere sover lur, må jeg klemme skæretid ind på forskellige tidspunkter af dagen. Og det føles nu ret fedt at sidde lige her… ❤️

Og lidt hopper vi ind i vores pram af en bil og kører mod Santa Monica. Jeg vil så gerne se Santa Monica Pier og nappe en dukkert ved Venice Beach! Næsten tre uger med familie-eventyr venter forude, og jeg føler mig så skide-heldig!

PS: Jeg har lige fået 3 Mobil, så jeg er ret aktiv på Insta-Story!

PPS: Hav en dejlig dag! 💕