Jeg er så glad for, at der er så mange af jer, der følger med, der har synes, det var sjovt, at vi var på køretur i Californien! Det kan jo være svært at vide på forhånd, men I har heldigvis været søde til at tilkendegive interesse i vores lille familieprojekt.
And what a ride! Vi nåede at besøge syv forskellige byer og sove på ni forskellige hoteller. Vi var intet sted i mere end max to dage, og nogle dage kørte vi mere, end vi chillede. Jeg vil dog sige, at køreriet var en stor del af det, der var sjovt. Inden turen til Californien har jeg kun oplevet Amerika på egen krop i New York og Miami, og på denne tur fandt jeg i sandhed ud af, hvor lidt New York i virkeligheden ligner resten af det store land. Og hvor lidt, den gennemsnitlige new yorker ligner den gennemsnitlige amerikaner. Alene det at kigge på folk i de andre biler på motorvejen har været skægt! Dog er det lidt skræmmende at se, hvor mange der sidder og kigger ned i mobilen i stedet for at se ud af forruden, mens de kører bil. Overordnet set sad føreren i de fleste biler enten og brugte telefonen eller også spiste han eller hun mad. Chips synes at være en yndet køresnack.

Vores unger har taget køreriet virkeligt fint. De fleste dage kørte vi nogle timer, og så var der enkelte dage (eksempelvis i forbindelse med besøget i Yosemite), hvor vi kørte små 5 timer. Vi trak den så længe, vi kunne, uden iPads. Vi havde i stedet købt tegneting, som de sad og hyggede sig med på bagsædet, og så hørte vi musik og snakkede en masse. Vi ville gerne have, at ungerne også var med på turen og forstod projektet i stedet for bare at blive distraherede, og det gik ret godt.


En anden ting er maden. I løbet af de første par dage, mens vi var i LA, kom jeg i tanke om at køre i et supermarked og købe brød og pålæg, sådan at jeg kunne lave frokostmadpakker til ungerne. Jeg var allerede her enormt træt af at bruge penge på ikke specielt sund mad (udenfor Danmars grænser spiser de nærmest kun pommes fritter og kyllingenuggets), som de så alligevel ikke gad spise, fordi de ikke var sultne på præcis det tidspunkt, hvor vi ramte en restaurant. Og det fungerede upåklageligt med de madpakker – i to dage. Derefter gad de ikke spise franskbrød eller bagels mere, og pludselig kunne de hverken lide ost, skinke eller pølse. Og så var vi tilbage til børnemenuer på diverse restauranter.
Men noget virkelig fint ved at spise ude med børn i USA er, at de føles velkomne! Modsat mange steder i Danmark. Alle restauranter har børnemenu, og alle steder, vi besøgte (uden undtagelse) havde tegneredskaber og små malebøger eller fortrykte tegninger, som børnene kunne udfylde. Vi var ude at spise tre gange om dagen i tre uger, og selvom børnene den sidste uges tid var ved at være lidt træt af den præmis, gik det sgu godt! Og de er markant bedre til at tegne nu, end de var, da vi tog afsted. 😉


Jeg føler, at vores rejse var en god oplevelse for ungerne – også selv om at de er for unge til helt at værdsætte det til fulde. Amerikanerne er jo overordnet set nogle meget søde mennesker, og så er der meget kortere mellem folk på de kanter. Folk taler meget mere sammen, selvom de ikke kender hinanden, end vi gør herhjemme, så ungerne har en oplevelse af, at de her mennesker, hvis sprog, de ikke forstår, er skidesøde. Og den lektie kan jeg egentlig godt lide. Desuden har de selvfølgelig lært en lille smule engelsk og har fået en lektie i, at det er ret smart at kunne tale forskellige sprog. De har også fået øvet tålmodighedsmusklen, må man sige. Vi har fløjet sammenlagt 18 timer og kørt endnu mere, og de oplevelser er jo ikke skabt til børn – men det kan de sagtens. De har leget enormt meget sammen – også på bagsædet i bilen. Sidst på turen savnede de deres venner i Danmark, og den erfaring er jo også fin at have.

Hvis jeg skulle give råd til andre, der stod overfor at skulle på amerikaner-roadtrip med børn på Krapylernes alder, ville jeg absolut tilsynde turen! Og så ville jeg foreslå følgende:

  1. Tag rugbrød med hjemmefra. Og måske en leverpostej. Nej, det holder ikke til hele turen, men bare de første dage er så reddet på den måde.
  2. Køb en køleboks i den første by. Eventuelt sådan en, der kan sluttes til cigartænderen i bilen. På den måde kan man købe ind til madpakker undervejs, smøren kan holde sig, og man kan eventuelt også have en liter mælk stående til ungernes (og de voksnes) morgenmad på hotelværelset og spare lidt gryn der.
  3. Nøjes med to uger. Vi nød virkelig de første to uger! Den tredje var også skøn og dejlig, men da begyndte vi alle (særligt ungerne) at være lidt matte i koderne. Krapylerne var trætte af voksen-oplevelser, så vi skiftes meget til at gå på legeplads og børnemuseer med dem, mens den anden fik lidt solo-voksentid. Det kunne jo så selvfølgelig også noget. 🙂