Jeg vil gerne lige lægge dette indlæg ud med at åbenbare, at hele det her lille projekt faktisk er JONs idé! Ikke min, damens, men MANDENS! Hehe.
Jon og jeg skal gengiftes til sommer i vores have i Køge – med mexicansk tema! Vi har inviteret over 90 gæster, og Jons bedste ven er ved at blive ordineret som præst på én eller anden hjemmeside fra Las Vegas, og så skal han vie os i det, der forhåbentlig bliver en fantastisk tequila-brandert foran alle vores venner! ÅH, jeg glæder mig næsten lige så meget, som jeg gjorde til vores første bryllup!

Og hvorfor så blive gift igen, kan man spørge, og det er der måske heller ikke noget fornuftigt svar på. Men når det kommer til matters of the heart, er den slags jo heldigvis heller ikke så væsentlig.
Det startede i dagene efter vores bryllup, hvor vi gik og svælgede i alle de dejlige ting, der skete til festen. Og jeg kom også til at hænge mig en lille smule i alt det, der kiksede. Vi løb tør for sprut, fordi vi havde købt for lidt (vi havde seriøst ikke særligt mange penge, og jeg nægtede at starte vores ægteskab ud med et lån i banken), der var ingen isklumper, fordi en af serveringspigerne brugte dem alle til en zinkbalje med dåseøl allerede om eftermiddagen, og det regnede i starten af aftenen så kraftigt, at man intet kunne høre i teltet, hvorfor alle taler blev forsinkede. Derfor dansede vi først brudevals klokken 2, og selve festen (altså dans, drinks og ballade) gik meget sent i gang.
Og så var det, at Jon sagde “Kan vi ikke bare blive gift igen om fem år? Og så igen fem år efter det? Og måske egentlig bare hver femte år resten af livet?” Og jeg kunne ikke komme i tanke om én eneste grund til at svare nej til det spørgsmål!

D. 15. juni i år er det fem år siden, at vi blev gift i Gilleleje Kirke og fejrede det i Jons fars have (læs eventuelt om vores bryllupsdag her). Og nu har vi jo så vores helt EGEN have og et stort hus, der (hvis vi lige regner med, at nogen gider passe ungerne den dag) kan huse i alt 14 sovende gæster – og det er sågar inden, at vi tager sofaen i brug! Der skal jo også være plads til overraskelses-overnattere.
Egentlig var tanken at holde festen samme dag som vores bryllupsdag, meeeen der er et eller andet med, at VM bliver skudt i gang den dag, så det duer ikke for min fodboldelskende ægtemand, og således gør vi det ugen før.
Planen er, at vi flytter rundt på møblerne i Langehjemmet, så spisestuen bliver lounge, og stuen bliver dansegulv! Terrassen forbliver terrasse, og så skal der være en margaritas-bar (MED bartender! Vi havde ingen bartender til vores bryllup, og det gør altså noget, når sjusserne er gode!) i køkkenet! Drivhuset indrettes til tequila-bar med kulørte lamper i glasloftet. Æbletræet skal fyldes med farverige lanterner, og der skal selvfølgelig brænde en evig ild i bålstedet, så man kan riste kilovis af skumfiduser også. Desuden har vi bestilt en mexicansk foodtruck til at komme og lave tacos til alle. Vi har hverken inviteret børn eller “voksne” – kun massevis af venner og deres bedre halvdele. Alle naboerne er også inviteret, så vi behøver forhåbentlig ikke slukke musikken alt for tidligt! Min drøm er, at solen er nådig dagen lang, at sommernatten er lys som aldrig før, og at vores venner dratter om i haven henunder morgen med store smil på læben og masser af koriander mellem tænderne.

Åh, jeg glæder mig næsten ENDNU mere, end jeg gjorde til vores rigtige bryllup (næsten , skrev jeg …), fordi der ikke er det samme forventningspres, som der var på det første. Da vi blev gift, kendte vores venner ikke alle sammen hinanden specielt godt, og der var en masse traditioner, som skulle tages hensyn til. Eller – det valgte vi i hvert fald. Og jeg er lykkelig for minderne om den dag!
Det her bliver bare noget helt andet. Vi fejrer dér, hvor vi er i livet nu! Fem år, to børn og et huskøb klogere, en masse kærlighed rigere og stadig med hele livet foran os. Det er da i sandhed værd at fejre! <3