Sandheden varer længst. Også i dette tilfælde. Jeg har nemlig opdaget noget, som jeg egentlig ikke tillagde særlig stor værdi, men som jeg nu føler, jeg hellere må dele. Det viser sig nemlig, at nogle af jer fellow-dovenkroppe, der følger mig her på Internettet, har ladet sig inspirere af mit spæneri hernede i Køge og omegn. Sådan lidt “Hvis hende, den lade fra TWINPEAKS, kan, så kan jeg sgu også!”, og jeg føler jer! Den havde jeg virkelig ikke selv set komme. Jeg har altid hadet at løbe. Men kombinationen af at kunne løbe i natur og og at føle, jeg er blevet mere frisk og mindre træt de fleste dage, har gjort, at jeg faktisk nyder det. I sandhed!

Den seneste måned har jeg løbet en tur hver eller hver anden dag på mellem 3 og 5 kilometer, og det har været så dejligt! Jeg har set anemoner springe ud, træer få blade og hørt Gilli og Kesi sige ‘Adioooos’ til adskillige mænd og kvinder kilometer efter kilometer.

Jeg skrev i mit første indlæg om min nye dille, at jeg var oppe på at løbe 4 kilometer på 23 minutter, og det er altså her, jeg nu føler trang til at komme med en korrektion. Sagen er nemlig den, at jeg er så uvant udi løbets verden, at jeg ikke anede, at det altså er relativt hurtigt for sådan en newbie som mig. Og efter at have løbet den samme rute adskillige gange efterhånden, har jeg opdaget, at min Nike +Run Club-app, som jeg bruger til at måle afstand og tid med, altså er mere uligevægtig end Manchester Uniteds præstationer de sidste fire sæsoner. Nogle gange måler den min faste rute til at være 4 kilometer, andre gange 3 og endvidere andre gange 3,6 kilometer. Den ved vist ikke helt, hvad den snakker om, og personligt er jeg en lille smule ligeglad, for det handler for mig på ingen måde om at være hurtig. Mit eneste mål er at komme ud og løbe, og så ikke stoppe igen, før jeg er retur. Om jeg så løber i pensionisttempo – det er aldeles underordnet. De dage, der er god gang i benene, løber jeg lidt længere, og de dage, stængerne er tunge, holder jeg mig til min faste rute, som jeg personligt vil estimere til at være lidt over 3 kilometer lang. Nu ville jeg bare gerne lige bringe sandheden på bordet i det tilfælde, at nogle skulle finde det demotiverende, at jeg løber så vanvittigt hurtigt – når jeg nu ikke gør det.

I morges løb jeg 4,5 kilometer (det TROR jeg i hvert fald, det var), og jeg var meget mere fresh, da jeg kom hjem, end da jeg tog afsted. Jeg kører på fjerde uge i træk, så jeg begynder at synes, at jeg tør stå ved det. Jeg er løber nu! Fandme! Og til morgenmad spiste jeg en nutellamad. Balance, people! 😄💪🏼