Den sidste ting på programmet den første dag i Benin var et besøg til en brønd, som BØRNEfonden har etableret i en lille landsby. Det føles som om, det er en uge siden, men det var reelt i forgårs. Når jeg kommer hjem, skal jeg sidde og glo ind i en hvid væg i fire dage blot for at absorbere alle farverne, duftene, lydene og indtrykkene.Jeg havde hørt, at stemningen skulle være ret ‘lit’ ved brønden, men da vi kom, var der ganske tomt.

En formand fra landsbyen (som i tilgift var en af de smukkeste mænd, jeg i mit liv har set) kom og fortalte os lidt om brøndens betydning for menneskene i området, og langsomt begyndte det at vrimle med lokale piger og kvinder med baljer på hovedet, der skulle hente vand.

I Benin er det kvinderne, der udfører det hårde arbejde. Sådan helt generelt! Vi ér det stærke køn i Afrika, it seems. Det er kvinderne, der arbejder i marken, det er kvinderne, der bærer mange, mange kilo afgrøder på hovedet flere kilometer hver ved til markedet (med børn på ryggen), og det er kvinder, der henter vand. Og det skal altså lige OP af jorden først! Jeg prøvede pumpen, og jeg lover jer for, at det var hårdt. Den 13-årige pige, der hjalp mig, havde stået på pedalen i tyve minutter, da jeg hoppede op (man hjælpes to og to), og hun var ikke det mindste stakåndet. Der var også en ung kvinde med en baby i en bylt på ryggen og en meget gravid mave, som knoklede fuldstændigt ufortrødent, mens hun smilede og grinede. Kvinderne i Vestafrika er stærkere end kvinderne på Sydsjælland! 🙂

Brønden er fire år gammel, og den er indhegnet af et ståltrådsnet, og kvinderne i landsbyen skiftes til at feje og holde rent rundt om brønden hver morgen og aften. Det er faktisk også noget, jeg har bemærket under mit besøg. Der er enormt beskidt ude på hovedvejene og i grøfterne. Jeg havde i bilen på et tidspunkt samlet mig en lille plastikpose med affald, og da vi på et tidspunkt holdt pause, spurgte chaufføren, om han skulle smide det ud for mig, og jeg takkede ja. Så rullede han bare mit vindue ned og smed hele posen ud af vinduet og ned i grøften. Bum!

Men i landsbyerne, på skolerne og ved folks hjem, er der enormt rent, pænt og ryddeligt. Min sponsorfamilie bor i trange, men hyggelige og velholdte kår. Selvom de ikke råder over store midler, er det tydeligt, at disse mennesker, som alle os andre, værner om deres hjem og de ting, de er glade for. Og de er glade for den brønd, lemme tell you!
Inden brønden gik kvinderne 3-5 kilometer hver morgen OG aften for at hente beskidt vand fra en flod udenfor byen. Nu kan de få rent drikkevand og det for mange meget tættere på deres hjem, endda.
Kvinderne hjalp hinanden, drillede hinanden, hvis de var for langsomme og sludrede om ting, jeg selvsagt ikke forstod. Og så var det her, jeg hev min gadget op. Den gadget, som jeg har været allermest glad for at have medbragt, da den har vist sig at give mig mulighed for at give noget igen til alle de her mennesker, der har ladet mig komme og lure på deres hverdag, og dét har virkelig været en dejlig følelse.

Den nydelige formand var sød til at fortælle os en masse, og til sidst spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede af ham. Så hev jeg min Sprocket-printer op af lommen, printede billedet og gav ham det. Han lyste helt op, holdt sig for munden, smed hovedet bagover og skreg af grin. Det så byens ældste (herunder), og så ville han også gerne bede om et billede. Jeg sagde til de andre fremmødte, at jeg havde masser af fotopapir, så de kunne bare komme an, og det gjorde de! Nogle af de unge piger kunne posere, så damerne hos Elite Models i København gør klogt i at ryste i bukserne, og når de fik deres billede, grinede de helt vildt. Til sidst tog vi et fælles billede af os og satte det op ved brønden. Det er det, man kan se øverst i indlægget.
Og nej, det her er ikke en reklame for Sprocket. Den specifikke lommeprinter har jeg selv købt. Men hvis HP skulle være interesserede i at donere nogle printere til BØRNEhjælpens kontorer i Benin, formidler jeg hjertens gerne kontakt! <3

Rent vand og hygiejne er blandt de vigtigste ting på BØRNEfondens dagsorden, da folk jo gerne skal være sunde og raske for at kunne lære og engagere sig. Og det går de 230 kr., man som sponsor betaler hver måned, OGSÅ til, sgu! Og jeg skulle hilse og sige TUSIND tak til jer, der er sponsorer og hjælper med at gøre det muligt!
Hvis man ikke er sponsor endnu, kan man nå det her!