Det er jo ikke fordi, jeg prøver at hemmeligholde det faktum, at jeg er fan af Marrakech. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange, jeg har besøgt den marokkanske storby, og det er under en måned siden, at jeg var her sidst. Og jeg er her igen i skrivende stund. Men denne gang er jeg inviteret på en pressetur med Go Traveling, hvilket betyder, at det er nogle andre, der bestemmer farten, og det er såååå godt! Man ville måske ikke betegne mig som et vanedyr, men så alligevel. Måske er det bare fordi, jeg er så forelsket i den gamle bydel, hvilket jo er meget fint, men det betyder også, at jeg stort set ikke har set andet i Marrakech.

Indtil nu! Der er fuld smæk på, og i dag har jeg eksempelvis både fløjet med luftballon, mens solen stod op, og jeg har spist frokost på en storslået kashbar i bjergene med udsigt til sneklædte bjerge, mens solen bagte. Alt om det i et indlæg for sig senere på weekenden.

Lige nu slapper jeg nemlig af. Jeg har sovet under 5 timer de sidste tre nætter, og om dagen har der ikke været tid til hvil. Indtil nu. Jeg har sprunget hamammen over i hotellets kælder og har i stedet tilvalgt lidt solotid på mit fine hotelværelse. Jeg trængte lige til lidt ro i hovedet, måske lidt blød pop i ørerne og et bad med lidt af den ghassoul-maske, jeg købte i souken i går for 16 kr.

I aften skal vi ud at spise på Jad Mahal. Det skulle være et fantastisk sted, og jeg glæder mig til at have god tid til at gøre mig klar. Det har jeg sjældent derhjemme, og det er noget af det, jeg godt kan savne fra tiden før børn. Der er ikke mange ting, jeg savner, men god tid til at gå i bad, lakere negle, udvælge nattens outfit, lægge makeup, sætte hår og gå ud af døren og føle sig godt i stand på den rigtigt gode måde. Jeg har i øvrigt også købt en ny eyeliner i souk’en for 6 kr. Pulver-kohl, sgu! Så må vi se, om jeg kan styre det!

Jeg har taget et nyt, ferskenfarvet kjolesæt med hjemmefra, som jeg endnu ikke har haft på. Vejret er ligesom ikke til det i Køge, kan man sige. Og til indersiden har jeg medbragt min nye BH fra Femilet. Noget af det gode ved de ekstra kilo, jeg har fået på sidebenene, er nemlig (jeg ved godt, jeg har nævnt det før, men det er værd at nævne!) at jeg har fået større bryster! Jeg har altid tidligere mestendels brugt trekants-BH’er, da jeg har syntes, at “rigtige” BH’er giver mine bryster en form, de ikke har. Desuden har jeg, da jeg var yngre, ikke følt, at min barm har kunne fylde BH’en skåle ud. Og det har ikke kun været et spørgsmål om at finde den rette størrelse – det har alligevel føltes som om, der var mere stof end babs.

Men nu er Babs og Nutte i en størrelsesorden, hvor de virkelig gør sig godt i en rigtig BH, synes jeg! Og så er det jo skidesmart at have et samarbejde med Femilet, der ved lige, hvad der klæder hvilken dame. Alle de ansatte i deres butikker er i øvrigt grundigt uddannet i at parre damer og BH’er, så den luksus tilfalder slet ikke kun mig – jeg kan anbefale en Femilet-fitting, hvis man som jeg ikke selv er den store nøgen-stylist.


Jeg føler mig ret lækker i det her undertøj, omend jeg skal indrømme, at det ikke er mig på billedet her – det er Femilets faste model. 😄 Som det nærmest kan ses, sidder det til uden at stramme, og jeg har lavet en rundspørge blandt mine ægtefæller i Langehjemmet, og der hersker 100% enighed om, at det ser skidegodt ud! 😜 Det er altså vigtigt, at man har noget undertøj, man føler sig lækker i, hvis man også gerne vil føle sig lækker udenpå. Selvfølgelig kan man fake den i en snæver vending, men når man sådan har kørt den linen ud med ansigtsmaske, eyeliner og måske endda barberede ben over lækkert, (matchende!!) undertøj og en ny kjole henover, så kan verden ret meget bare komme an!

Den BH, jeg har på i dag, er den sorte herover, som bærer det borgerlige navn Kristen. Den er mine hidtidige favorit blandt blandt Femilets evigt voksende sortiment, og det er en kærlighed, der er ældre end det her samarbejde, i øvrigt.


Hvis man er Femilet-jomfru, vil jeg komme med en advarsel og en anbefaling. Advarslen er, at når man først har haft Soft Feel-undertøjet på, er det umuligt at gå tilbage. Det, at have undertøj, der holder på formerne (jep, det har jeg behøvet siden amningen, og det ærgrer mig altså ingenlunde. Naturen er en smuk ting!), uden at det strammer, er en gave til kroppen. Jeg har aldrig kunne lide undertøj med push-up-effekt, og det har det her undertøj ikke. Men det er alligevel en form for Facetune til babserne! De får lige et lille løft uden at blive mast op. Hvis De forstår.

Jeg vil anbefale, at man starter ud med en model som enten Kristen eller Filippa, som ses herover. Filippa er helt ny i klassen, men hun er ikke mindre kyndig af den grund. Det er en BH, der sidder ekstra-godt, da den runder rundt om brystet og derfor, synes jeg, er god til t-shirts og bluser.

Nåh, men nu må Langemor altså i tøjet – med fint undertøj nedenunder. Nej, jeg har altså ikke flashet min egen barm her i indlægget, men jeg er altså bare ikke den slags pige i dag, og som Coco Chanel sagde det engang, så er en kvinde tættest på at være nøgen, når hun er velklædt – og jeg er stensikker på, at Miss Chanel mener fra inderst til yderst!

God aften, venner! 💕