Jon havde fødselsdag, og vi skulle i cirkus! Han havde fået billetter til premiereforestillingen i Cirkus Arena i på Bellahøj Cirkusplads, og  det var hans valg, at aftenen skulle tilbringes således. Han havde et møde inde i byen, så jeg gjorde mig klar i Køge, hentede ungerne og kørte ud for at mødes med ham. Vi spiste aftensmad på McDonalds. Det var måske ikke lige den fødselsdag, jeg ville have holdt for ham (Jeg mener, sidste år fløj jeg ham til Barcelona), men Jon var glad, og det var mega-hyggeligt!

Jeg havde en hjemmearbejdsdag i går, så da klokken nærmede sig krapyl-afhentningstid, skyndte jeg mig i bad og gav mig til at fare vild i mit tøjskab. Her fandt jeg et splinternyt, lyseblåt jakkesæt fra Part Two, som jeg synes passede perfekt til en tur i cirkus. Og det er jo så NU, det viser sig som en ulempe, at vi har varme i gulvet.
Jeg trissede rundt indenfor, helt lun og happy, og forestillede mig, hvor elegant, det ville blive med mine bare ankler i det lyse sæt med Cirkus Arenas smukke farvetæppe som baggrund. Jon ville kunne tage oceaner af fine forårsbilleder af mig, som perfekt ville illustrere pointen med dette indlæg (jeg lover, jeg kommer til den snart). Så jeg iførte mig sættet samt mine nye sneakers med fartstriber, det blev endda også til lidt læbestift, og så strøg jeg afsted på ladcyklen for at hente unger og køre op til togstationen.

Og udenfor var det pissekoldt. Og sneen lå i sjappytter overalt på vejene. Jeg frøs allerede i løbet af de første 30 sekunder udendørs og følte mig selv som lidt af en cirkusklovn på ladcyklen med mine frostblå ankler, der matchede mit ditto sommersæt. Og da vi kom op til stationen og ind i toget, skulle jeg bruge uforholdsmæssigt meget tid på at forklare ungerne og derefter minde dem om, at de ikke skulle sparke til mig med deres mudrede sko.
Fremme ved cirkus måtte vi gå umanerligt langt fra parkeringspladsen til teltet, og da vi endelig kom frem, fik Jon knipset et enkelt foto, inden jeg LØB ind i varmen. Eller – der var heller ikke super-varmt, så mine ankler beholdt deres kulør aftenen ud.

Men, men, men! 😉
Aftenen i cirkus var magisk. Berta og Hugo havde en FEST, og jeg er ærligt talt dybt overrasket over, at særligt Hugo kunne bevare sin koncentration HELE vejen igennem! Berta faldt i søvn efter pausen, og så sad jeg dér med hende i armene og kyssede hende i panden i den sidste time, som var hun en lille baby igen, og det var simpelthen så hyggeligt!
Eneste lille minus ved aftenen var, at jeg har det virkeligt underligt med at se dyr optræde. Ham, der styrede elefanterne og også hende, der var chef for hestene, gennede dem rundt i manegen med en pisk. De slog dem ikke, men den hang der hele tiden som en påmindelse om, at de altså skulle gøre, som der blev sagt, for ellers … Det har jeg altså svært ved at klappe af. Jeg er sikker på, at Cirkus Arena behandler deres dyr helt efter foreskrifterne, men jeg synes bare ikke, at dyr høre hjemme i cirkus. Jo, på plakater og tegninger. Men når jeg kigger ind i de der brune hesteøjne, synes jeg altså ikke, at jeg ser en lykkelig ejermand.
Det er netop blevet forbudt at have elefanter i cirkus i Danmark – bortset så lige fra i Cirkus Arena. De har fået lov at beholde deres tre elefanter, til de går på pension, og det forventes de først at gøre om 30 år, når de er omkring 60 år gamle. Så der venter dem altså mange ture rundt i manegen, før de kan få ro for hvinende mennesker, spotlys og en mand i glimmertøj med pisk.

Nuvel, det er en anden snak.
Det, det skal handle om i dag, er grunden til, at jeg trodsede frostgraderne i går og iførte mig lyse farver!
Det valgte jeg nemlig at gøre for at hylde det faktum, at Femilet har en rigtigt fin undertøjslinje med selvsamme formål. Faktisk passer rigtigt meget af de undertøj, de laver, sig godt til at have på under alle de lyse farver, vi (i hvert fald jeg) hiiiiger efter at hoppe i, når Kong Vinter forhåbentlig snart indser, at han ikke har overholdt sin besøgelsestid og derfor som kompensation forhåbentlig giver os en rigtigt varm sommerårstid.
Mange tror, at når man har en hvid t-shirt på, er det bedst at have en hvid BH indenunder, hvis man gerne vil undgå, at undertøjet skal kunne ses igennem, men det kan faktisk snildt gøres bedre. Det, der er lettest at kamuflere under tøjet, er nemlig nude eller cognac-farvet undertøj. For selvom vi føler os hvidere end A4-papir, når april-solen rammer, så ér vi det faktisk ikke, sådan helt inderst inde.

Jeg har ret meget undertøj fra Femilet, og jeg vælger af samme årsag oftest det uden alt for mange blonder. Jeg har en ret lille barm, og jeg synes, den gør sig bedst i underspillet undertøj. Jeg er ret glad for, at jeg har fået taget mål af en professionel i en Femilet-butik (det er i øvrigt alle forundt – man skal bare bede om det. Og det er gratis!), for siden da har mit undertøj siddet virkelig godt, og det gør hele forskellen. Jon er i øvrigt også fan af, at jeg ikke kun går i trekants-BH’er længere, og jeg føler mig så dejlig elegant, når det med at klæde sig på starter helt indefra.

Jeg har eksempelvis Filippa her, som jeg er vildt glad for. Den runder min babs pænr, så jeg undgår den bananform, jeg ufrivilligt efter amning er sikker på at opnå, når jeg bruger mine trekants-BH’er, og så holder den sagerne lidt på plads. Desuden har den en glat overflade og er nude i farven, som gør den rigtigt god under lyse forårs-sager og tynde bluser eller kjoler.

Så ja, sneen vælter ud af himlene i dag, og mit lyseblå cirkussæt får lov at hænge i skabet nogle dage endnu. Tænk sig, at Jon og jeg havde vores første date påskesøndag for syv år siden, og den dag var der svimlende 27 grader i København. Det år lå påsken også en måned senere, så måske der er håb endnu? <3