Jeg skrev et indlæg om vores tanker i forhold til banklån lige inden, Jon og jeg skrev under på det stykke papir, som på én og samme gang gjorde os nogle millioner rigere OG nogle millioner fattigere – alt efter, hvordan man ser på det. Og det indlæg blev faktisk læst ret mange gange. Det kom en kende bag på mig, da jeg selv synes, at tal som udgangspunkt er kedeligt (og svært at forstå), men det viser nok, at mange af jer, der læser med her hos mig, måske befinder jer lidt i samme situation som jeg. Og det overrasker mig ikke. 🙂
Måske er I ikke alle sammen ude på at flytte til Køge, men der er nok mange i “vores alder” (de fleste af jer, der læser med herinde på bloggen, er mellem 25 og 35 år gamle), der stifter gæld for at købe bolig. Eller nærmer sig det sted i livet, i hvert fald.

Jeg blev sprogligt student, og jeg er enormt dårlig til tal – OG pinligt bevidst om det faktum. Jeg skal have lommeregneren frem ved bare de mindste matematiske hovedbrud, og jeg har ingen interesse i at regne for sjov. Min moster underholdt i mine unge dage tit med historien om, hvordan jeg havde været med hende og mine kusiner i biffen engang, og da vi kom for tidligt, gav de andre sig til at regne ud, hvor mange mennesker, der potentielt ville kunne sidde i salen, ved at gange antallet af stole på langs med antallet af stole på tværs, og jeg skal angiveligt have udbrudt noget i retning af “Om jeg begriber, at I gider at regne i jeres fritid!” Og den udtale står jeg for så vidt stadig ved.
Men når det kommer til at låne en helt masse penge i banken, slår jeg alligevel lyttelapperne ud og sætter mig ind i sagerne, og det har faktisk været ret spændende. Jeg har holdt møder med forskellige mennesker, som er langt klogere end mig, og så har jeg lagt mig fladt ned på jorden og bedt dem om bogstaveligt talt at tegne tingene for mig, så jeg kunne forstå dem. Jeg er ikke helt med på det med kurstab og hvordan, man investerer i den henseende, men bortset fra det er jeg sgu ret godt med! Og ret stolt derved!

Det første, vi gjorde, da vi vidste, at vi ville købe et hus, var at tage et møde med vores bank for at se, hvor mange penge, vi kunne få lov at købe for. Vi har Sydbank, som vi altid har været godt tilfredse med. Jeg havde en anden bank, da Jon og jeg blev kærester, men da vi besluttede os for at få fællesøkonomi, insisterede han på, at jeg rykkede over til Sydbank, da han havde et mere nært forhold til dem, end jeg havde til min bank, og sådan blev det så.
Vi var begge ret spændte på mødet, og vi havde meget lave forventninger, da ingen af os jo kan mønstre en lønseddel. Jon har altid været “selvstændig” og har løbende perioder uden arbejde, og jeg har ikke haft et fast arbejde siden 2014. Dog har vi sparet godt op henover de seneste par år – netop fordi vi ikke regnede med at kunne få lov at låne mere end 80% af en eventuel købesum, når den dag kom. Det er jo nemlig sådan, at man kun kan låne 80% af en boligs værdi i realkreditinstituttet (det er den del af lånet, der har den gode, lave rente), og de sidste 20% skal man selv stille med. Enten fordi, man selv har dem, og ellers kan man låne dem i banken. Men altså til nogle ganske andre renter, hvilket jo gør, at ens månedlige ydelse bliver noget højere, og så er der færre penge til leverpostej og ture til Marrakech.

Vi havde dog ikke behøvet være så nervøse, Jon og jeg, for det møde. Vores bankrådgiver grinede en lille smule af vores undskyldende attituder og fortalte, at det altså ikke handler alene om at kunne præsentere en lønseddel. I Sydbank kigger de på folks individuelle økonomier og tager en masse forskellige ting i betragtning. Hvordan er deres forbrugsvaner, sparer de op, hvad tjener de (hvis de er selvstændige) i deres små virksomheder og så videre. Vores bankrådgiver havde sat sig virkeligt godt ind i vores situation og forhold på forhånd og kunne derfor være med til at rådgive os i forhold til i hvilket økonomisk spænd, det nok ville være fornuftigt at kigge efter hus. Og vi blev altså på den måde allerede fra starten forhåndsgodkendt til et beløb, der var noget højere, end vi havde forventet, og så kunne jagten begynde!

Da vi havde fundet Drømmehuset (som nu er vores! YAY!) sendte vi salgsopstillingen til Sydbank og bad dem komme med et bud på, hvor meget det ville koste at tage lånet gennem dem og deres realkreditinstitut, Totalkredit. Vi fik tilbudet et par dage efter og sendte det til min far, der er gammel bolig-jurist, og han fik sin svoger, der er ejendomsmægler, til også at kigge det igennem. Og de kom efter lidt reseach frem til, at det sgu nok ikke kunne gøre meget billigere. WIN! Hvis det kunne, ville vi nemlig have skiftet bank, men det er nu så bøvlet, og vi har altid været glade for Sydbank, så det ville have ærgret mig.
I januar skulle lånet så endeligt tegnes. Vi havde inden da haft et møde med vores fælles revisor, som anbefalede os at lave en lidt blandet belåning, og det var også det, banken rådede os til. Vi mødtes med vores bankrådgiver i Sydbank på Frederiksberg, og så talte vi det hele igennem i en time. Han og hans kollega fra Sydbank København, som jeg også har haft en del at gøre med, og som derfor var sød nok til også at deltage i mødet, tegnede og fortalte, viste ting på computeren og forklarede det hele ned til mindste detalje og 30 år ud i fremtiden.

Vi valgte at dele vores lån op. Det vidste jeg slet ikke, at man kunne, men det kan man altså, og det er ret smart. Så får man også tilgodeset både sin fornuftige side og den lidt mere gambler-agtige.
De 20% af købssummen havde vi selv på en konto, så vi slap for et lån i selve banken. Altså skulle vi kun tegne et realkreditlån på 80% af købssummen. Og vi har så gjort det på den måde, at vi har lånt 40% af beløbet (altså af de 80%)med en fast rent på 2%. Et såkaldt 30-årigt obligationslån! Renten stiger aldrig, og vi betaler af på den del af lånet hver måned. Helt igennem fornuftigt og lige det, min far ville have anbefalet.
De resterende 60% af realkreditlånet har vi så til gengæld lånt gennem et F5-lån. Renten her sejler i øjeblikket rundt nede på omkring 0,25%, hvilket jo er latterligt billigt! Der er den så i fem år, og herefter ved kun guderne, hvordan situationen ser ud. Så i værste fald stiger renten helt vildt, og så må vi altså til lommerne! Dog kan man sige, at den kan stige næsten 100%, før den rammer de 2%, den anden del af vores lån er på, og den stigning har vi råd til. Oven i det har vi valgt at gøre brug af vores 10 afdragsfrie år på denne del af lånet, så det betaler vi ikke af på.
På den måde sidder vi relativt billigt her i vores hus i Køge. Og det er smart, da vi begge to er selvstændige, for det betyder jo, at vi ikke skal trække så mange penge ud af vores firmaer hver måned, som vi skulle, da vi boede i København. Det havde jeg heller ikke tænkt på, før vores rådgivere pointerede det!

Så et banklån er ikke bare et banklån, og en lønseddel er ikke bare en lønseddel. Alt hænger sammen, og det er virkelig smart at bruge lidt tid på at sætte sig ind i, hvad der passer til ens private økonomi.
Så jeg vil sige, at når man handler bolig, er det altså en god idé at have en bank, der gider at lytte til én, svare på ens spørgsmål og tegne ting på papir. Jeg har været meget positivt overrasket over, hvor subjektive og personlige Sydbank har været i deres vurdering og rådslagning med os – og det var altså for en god ordens skyld længe inden, vi besluttede at lave et samarbejde. Det kom først på banen, fordi de blev inspirerede af det her indlæg til at give “det der blogging en chance”. 😉

Næste skridt er, at Jon og jeg her i foråret skal have et nyt møde med vores bankrådgiver på Frederiksberg (ham giver vi altså ikke slip på, selvom vi er rykket til Køge). Nu, hvor vi har samlet udbetalingen til huset, skal vi nemlig i gang med at spare op til pension og have en snak om det, de kalder “risikodækninger”. Altså tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og andre alvorligheder. Og dét kan også gøres på et utal af forskellige måder, kan jeg forstå, når jeg lytter efter ude i verden. Og det er også en liiille kende røvkedeligt – men en virkeligt god idé at sætte sig lidt ind i. Derfor er jeg sgu ret glad for at have en bank, der tegner, fortæller og sætter sig ind i lige præcis min økonomi i stedet for bare at se mig som et nummer på en computerskærm. Så må vi bare håbe, at min rådgivers kreative talent også rækker til at kunne tegne pensioner på en måde, så selv jeg kan følge med. 🙂

UPDATE d. 22. februar 2018:
Mange tak for jeres spørgsmål og svar – der er flere der spørger indtil valg af lån. Som vi talte med vores rådgiver om, så er det forskelligt fra familie til familie og ud fra behov, drømme og planer. Derfor vil jeg klart anbefale, at når man står over for en stor beslutning som at købe hus, så tager man fat i sin bank – jeg kan i hvert fald anbefale Sydbank – for at se på netop den situation I sidder i ved et evt. boligkøb.  

Og ja, vi er helt klar over at pension og risikoforsikringer er en vigtigt ting, hvorfor det også er prioriteret med en snak med vores rådgiver. 

Der er rigtig mange løsninger på finansiering af ens bolig, hvilket også tydeligt ses ud fra jeres kommentarer. Og hvor er det jo så dejligt, at vi alle er så forskellige 🙂