Jeg har lært en del de seneste par uger – fra forskellige kanter. Jeg har lidt gået og gøet af Jon de seneste år over, at det kun er min krop, der har forandret sig, siden vi fik børn. Ungerne er lige så meget hans, men den eneste, de har givet en flad røv og større vinkeskinker, det er mig!
Bevares, han var flink nok til at tage 13 kilo på i sympati, da jeg var gravid, men dem smed han jo igen. Ligesom at jeg smed mine graviditetskilo med hjælp fra Lotte Arndal tilbage i 2015. Men da jeg så havde trænet hos hende i otte måneder, lignede jeg mig selv igen, og så tænkte min dumme hjerte, at så havde jeg jo gennemført træning. Var nået i mål! Og derfor kunne jeg godt gå hjem igen, hvilket jeg så gjorde. Og kiloene fulgte med. 😉
Lige nu vejer jeg 8 kilo mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid. Det er egentlig ikke så slemt, de klæder mig sgu ret godt (især på babserne), og jeg har nogle bukser tilbage, jeg godt kan passe.
Jeg talte med selvsamme Lotte Arndal om det for en uge siden, og jeg forklarede min vægtforøgelse med, at sådan er det jo at fylde 30 år og få børn. Hun rystede på hovedet, gjorde hun. Som om hun havde hørt det mange gange før og stadig blev lidt træt hver gang.
“Det passer altså ikke”, sagde hun. “Forbrændingen daler med 2% hver tiende år. That’s it. Du bevæger dig bare mindre og spiser mere, end du gjorde, da du var i 20’erne”.

Det udsagn er blevet slået fast med verdens største hammer i løbet af de forgangne 14 dage, hvor jeg har talt mine skridt i forbindelse med Tæl Skridt, som er Firma Idræts kvartalsvise initiativ, som har til formål at få danskerne til lige præcis at bevæge sig noget mere.
Sidst, jeg talte skridt, var jeg på barsel, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg dog kunne leve i den vrangforestilling, at jeg stadig bevæger mig så meget, som jeg gjorde dengang. Jeg troede faktisk, at jeg gik tæt ved 10.000 skridt hver dag (som det anbefales), men det gør jeg på ingen måde, opdagede jeg. Med mindre jeg virkelig tager mig sammen og gør en ting ud af det. Og det giver jo god mening.

1) Jeg sover så længe, jeg kan (hvilket oftest er til omkring kl. 6) om morgenen, og derefter tøffer jeg rundt i nattøj, indtil ungerne skal afleveres i børnehaven.
2) Ungerne blev, da vi boede i København, afleveret på en elladcykel, som ikke kræver specielt megen energiudladning for den, der fører den. Nu bor vi så tæt på børnehaven, at det næsten er snyd at tælle turen med som motion.
3) Så cykler jeg på kontoret, hvor jeg som oftest sidder med måsen i sædet i seks timer. Måske med en enkelt frokostpause – tit inkluderende dessert eller som minimum en eftermiddagssnack. Nu, hvor vi bor i Køge, kommer jeg til at tage toget ind, men udover den ekstra cykeltur ned til stationen, er der ikke megen ekstra motion i det.
4) Ungerne hentes og transporteres hjem, og her sidder jeg så med måsen i gulvet og leger med LEGO eller spiller Uno resten af dagen. Og hvis ungerne en sjælden gang underholder sig selv, laver jeg så lidt som muligt imens.
5) Aftensmaden spises tidligt.
6) … Hvilket giver plads til en lækkersult, der rammer ved 19/20-tiden. Altså cirka samtidig, som jeg dødtræt rammer sofaen med en fjernbetjening i den ene hånd og noget kalorieholdigt i den anden.

Den er jo god nok!
Inden jeg fik børn, var det ikke mange andre aftner end søndag, jeg brugte foran fjernsynet med guf i en skål. Jeg lavede alt muligt med venner og veninder og tog til events. Og i mine tyvere arbejdede jeg i øvrigt som bartender og tjener ved siden af universitetet, hvilket vil sige, at jeg spænede rundt de fleste timer i døgnet. Når jeg en weekend ikke skulle arbejde, brugte jeg tiden på at danse natten væk. Jup, klart mere bevægelse i at være barnløs. Omend jeg er meget trættere nu, hvor jeg åbenbart sidder ned hele tiden! Go figure … 😉

Jeg synes, Tæl Skridter et ret fint initiativ, som giver en (for mit eget vedkommende) velkomment fokus på, hvordan man får lidt magelig motion ind i sit liv. Jeg har skrevet lidt sammen med nogle af jer, der hoppede med på mit hold i denne Tæl Skridt-udfordring, og de fleste af dem, der går mange skridt hver dag, har truffet et bevidst valg om det – netop fordi, det er en ret god måde at dyrke motion på. Det kommer ikke af sig selv i den hverdag, mange af os har.
Heldigvis er min familie og jeg jo netop flyttet til et område fuld af gode muligheder for masser af gåture! Det var faktisk et af incitamenterne for at flytte, så nu er planen at løbe foråret tyndt i Åsen i måsen på Krapylerne og deres løbecykler! Og jeg har næææsten fået solgt Jon på idéen om, at vi skal have en hund også, og selv min far siger, at den slags er god motion! Og vi mangler faktisk mælk, så min plan er at GÅ ned og købe den i Netto i stedet for at hoppe i bilen eller på cyklen.

Jeg vil lige minde om, at Tæl Skridt-konkurrencerne kører fire gange om året! Næste start går d. 23. april, så man kan snildt gå i gang med at sale sit hold af kolleger eller venner allerede nu. Og hvis man gik med i denne omgang, så sparer man jo 33% på tilmeldingsgebyret (som første gang er på 75 kr.) anden gang.
Læs mere og sign eventuelt op her! Så får du besked, når tilmeldingen åbner næste gang.