Endelig oprandt dagen! Ungerne har fødselsdag og har med stor iver udpakket motorsave, byggeslim, puslespil, legetøjsmobiltelefon, LEGO og to nye (gamle) cykler! Berta klatter stadig, men det der med at sige “Åh, hvor træls at være syg på sin fødselsdag” er helt tydeligt kun noget, voksne siger. Det irriterer ikke den unge dame – tempoet er blot lidt lavere. Feberen er væk, kun hosten er tilbage, og efter en aktiv formiddag chilles der nu max med “Lange Elsa” (det kalder de filmen. Netflix byder også på korte serieafsnit, forstår De) i sofaen, mens Jon og jeg knokler med at få det sidste på plads inden familiefødselsdagen i aften. Venne-fødselsdagen er flyttet til næste uge.

Alt er godt! Og jeg har to børn på FIRE år!
Jon og jeg sad og kiggede på gamle billeder og videoer på hans telefon i går. Jeg er retrospekt ret ærgerlig over, at vi ikke fik taget billeder af SELVE fødslen, men digitale remedier var bare meget langt væk fra vores bevidsthed den morgen på Riget. Men Jon fandt to små videoer af mig med veer. KÆFT, det er vildt at se! Og min krop bliver straks sat tilbage i erindringen ved synet. Jeg kan huske det hele, når jeg ser det. Hvor var det fantastisk – og hvor er det fantastisk, at det er fire år siden. 😉 Den panik, der ramte mig den dag på Riget, da de to små stravl kom til verden. Særligt Hugo, der ikke helt var klar til at se dagens lys og måtte have lidt hjælp til at få luft.

Puha, så hellere to lømler på 4, der dagligt udfordrer mine ørers evne til at rumme decibel af en uverdslig styrke, og som er så smukke, når de sover. Og søde, når de vågner. De seneste dage har Hugo hver morgen mødt mig med fortællingen om, at han har drømt, at han og jeg var inde i et hjerte … <3

Alle aldre er fantastiske! Og det er som om, man særligt sætter pris på den alder, ens børn har netop NU. Og så følger man med, når nuet skifter. Og sådan er det nok allerbedst!
Og hey – jeg skulle hilse fra ungerne og sige ‘Selv tak’ for solskinsvejret! 😉