Så er jeg retur efter tre dage i Marrakech!
Selvom jeg har været i den marokkanske by en del gange efterhånden, var den her tur nok den bedste. Måske også fordi, at jeg havde følgeskab af Nina, som jeg elsker at hænge ud med. Hvor jeg efterhånden er nærmest vant til at drage på små smutture ud i verden uden mine Krapyler, var det faktisk Ninas første gang. Til gengæld har hun så den luksus, at hun engang imellem kan stryge en kæresteweekend med sin mand uden unger, fordi ungernes bedsteforældre gerne napper dem i et par nætter i træk, og lige dén oplevelse har Jon og jeg endnu til gode. Men alle familier, arbejdsskemaer, unger, forældre og situationer er forskellige, og heldigvis er de fleste, jeg kender, glade for den måde, tingene fungerer på hjemme hos dem. Og det samme er jeg. I dén grad!

I dag skulle ungerne egentlig have været i børnehave, da jeg har en del mails, jeg trænger til at få svaret på og noget arbejde, der kræver min opmærksomhed, men sådan er det altså ikke blevet. Hverken ungerne eller jeg har mod på at tage afsked med hinanden her til morgen, så vi bliver hjemme, og så har jeg en plan om, at vi skal undersøge, om vi kan finde ud af at bage fastelavnsboller. Jeg ved godt, jeg er vanvittigt priviligeret, at jeg har et liv, der tillader, at jeg tager på venindetur til Nordafrika i det, der for de fleste mennesker er arbejdstiden, for så at komme hjem og lige nappe en yderligere fridag med mine unger. Og jeg lover Dem, kære læser, at det ikke er noget, jeg tager let på. Den luksus og frihed noget, jeg værdsætter og sætter pris på hver evigt eneste dag, og det er noget, jeg ville ønske for alle og enhver.

Møs fra en taknemmelig MM med udsigt til en rimfrost-glinsende have og en nylig erindring om et solskinsfyldt Marrakech. Der er nu ikke noget som modsætninger, der kan få hverdagens finesser fremhævet på fineste vis. Nu vil jeg spise noget havregryn med letmælk, og i aften vil jeg forsøge at genskabe de squash-frikadeller, jeg fik til frokost i går på en tagterrasse i Marokko. <3