Jeg kunne ikke lide at skrive det i overskriften, men sagen er den, at jeg havde husmoder-boner på hele dagen i går. Der var ikke noget Christian Grey inde over, og den boner skal heller ikke tages i bogstavelig forstand, men blot forstås således, at jeg havde en specifik og meget gennemtrængende følelse af tilfredshed, som var gennemgående for hele eftermiddagen OG aftenen. Hvilket altså ikke er sådan klassisk gennemgående i et hjem med to børn på knap fire, hvoraf den ene har et temperament, der ligner sin mors, som han konstant tester rækkevidden af.

Jeg kom hjem fra min mageløse overnatning på Marienlyst (tjek eventuelt Instagram) ved frokosttid. Efter endte spegedrenge bad Jon om lov til at nappe en lur, og mens han trak torsk i land, begyndte jeg at kode risengrød til vores fælles drønnerter på deres foranledning. Vi er i vores Køge-køkken lykkelige indehavere af et relativt gigantisk køkken med en stor kogeø, der også har plads til øvrige madlavningsrelaterede udfoldelser. Med ansigtet vendt ud mod stuen og spisestuen. Og sidstnævnte parameter havde den dejlige konsekvens, at Krapylerne var tilfredse med at sidde og lege med LEGO i en hel time, mens jeg stod i køkkenet, uden yderligere voksen indblanding end sporadiske jubelskrig over deres DUBLO-design.

Efter risengrøden smuttede jeg op på soveværelset og efterlod et kærestebrev og en iPad til Jon. Jeg noterede, at når han vågnede, forventedes han at blive liggende i sengen og se serier indtil aftensmaden. Nu har jeg haft selvplejende aktiviteter i kalenderen de sidste to weekender, hvor han har passet hjemmet, så det mindste, jeg kunne forære ham, var vel nok en eftermiddag på langs.

Og så gik jeg i gang med at bage småkager. Ungerne spurgte, om de måtte se lidt tegnefilm, og jeg svarede forældre-snedigt, at det måtte de så snart, de havde ryddet deres LEGO op. Således gik der yderligere halvanden time med tant og fjas, superhelte og riddere, før sidste klods var i kurven. Og så snart, jeg havde tændt TV’et, bankede vores genboer på døren. Huset overfor os er lykkeligvis beboet af en skidesød dreng på ungernes alder og hans ditto forældre. Knægten og Berta hjalp med at bage småkager, der desværre på ingen måde artede sig efter hensigten (Jeg har købt et hus. Næste investering bliver en røremaskine!), og så bad alle børnene om lov til at gå ud og lege i haven. That’s first!

Således sad jeg og min nye genbo indenfor og kiggede ud i haven, hvor vores poder hoppede, dansede, legede i den træhytte, der er i vores æbletræ og fodrede den ulv, der åbenbart bor i vores garage (Jeg har kun Hugos ord for den påstand) og havde en fest, mens solen gik ned over tagryggene. Da tiden var inde til aftensmad, bad genbo-knægten om lov til at få Hugo med hjem til middag, og det ønske blev efterkommet. Og så sad vi der og kunne se vores dreng ind gennem vinduet på den anden side af gaden, mens Berta og jeg pyntede de mislykkede småkager med lyserød glasur, og det føltes som om, at det her med at flytte til Køge var verdens bedste idé. ❤️