1. KÆFT, det undrer mig, hvor mange, der ryger i deres biler! Det har jeg opdaget, efter at vi har fået bil. For lukkede vinduer! EW!
  2. Der er virkelig også mange, der kører for hurtigt OG overhaler indenom på motorvejen. Det troede jeg faktisk, ligesom ovenstående, var blevet umoderne?
  3. I dag skal jeg på spaophold på Marienlyst med en veninde. Det kom i bogen inden turen til Marrakech, og det føles næsten lidt pjække-agtigt sådan at stikke af fra min familie igen allerede. Meeen jeg glæder mig.
  4. Mine krapyler har fødselsdag på fredag. De siger, de begge to vil have en banankage, og Hugo ønsker sig noget så lowkey som en banan-flamingo på toppen. Mkaaay …
  5. Vi har fået en ny sofa, som er meget, meget større, end vi troede. Jeg skal liiige vænne mig til den, men jeg viser den frem i næste uge! Så kan I være med til at afgøre, om vores stue nu ligner et venteværelse eller ej …
  6. Faktisk skal jeg rejse vanvittigt meget dette forår. Om en måned skal jeg på en pressetur til freaking Marrakech, og i slutningen af marts skal jeg til Benin i Vestafrika sammen med BØRNEfonden, som jeg er ambassadør for. Og i påskeferien overvejer Jon og jeg at tage ungerne med til Barcelona ligesom sidste år. OG i maj skal vi til USA! Fandme da usmart at købe hus, når man alligevel aldrig er hjemme, hehe!
  7. Alle de, der sagde til mig, at børnene aldrig kommer til at bruge deres værelser, fordi de ligger på første sal, har indtil videre ret. Vi er alle sammen i stueetagen. KonSTANT.
  8. I vores køkken er der en indbygget espressomaskine. Men hverken Jon eller jeg drikker kaffe, så nu går vi og overvejer, om vi skal pille den ud og få plads til en mikroovn, eller om vi skal beholde den til kaffedrikkende gæsters glæde.
  9. I morges startede ungerne og jeg dagen med at gå i skoven. Hugo ville virkeligt nødigt med i starten, og da jeg spurgte til hans modstand, gik det op for mig, at han har hørt lidt for godt efter, når han har fået oplæst Den Lille Rødhætte, og han var således skrækslagen ved tanken om “det sted i skoven, hvor træernes toppe mødes, så intet lys kommer ned”, som han udtrykte det.
  10. Til gengæld sagde han også, at han gælder sig til foråret, hvor “græsset breder sig som et tæppe under os, og fuglene synger fra trætoppene” … Han er ganske lyrisk minded, min dreng. <3