16467340_10154629646516886_1032204146_n
På søndag skal vi ud og hente nøglen til vores nye hus. På fucking SØNDAG! Undskyld mig, men det er vist først nu, det sådan rigtigt er ved at gå op for mig, at det altså efterhånden meget snart er NU-nu … Det skete, da sælgerinden ringede til mig for at koordinere noget, og da jeg spurgte, om det var OK, at vi tager min søster og hendes kæreste med, når vi henter nøglen på søndag. Til det svarede hun nemlig “Jamen, altså, Mette Marie, det er jo dit hus!”
Det er fandme for VILDT. Vi flytter dog først alle vores ting d. 30. januar, så der går liiiige et par uger mere, før realiteten bider.

Langt de fleste møbler tager vi med, og så har vi købte nogle flere, som kommer dryssende henad vejen. Og på loftet ligger de to tæpper, jeg købte i Marrakech i november og venter på at blive rullet ud i fuldt flor.
Der er dog nogle ting, vi ikke kan finde plads til. Til spisestuen har vi bestilt et tre meter langt spisebord, da vi nu får plads til den slags lir, så derfor sælger vi det runde, ubehandlede træbord, vi har i køkkenet her i København. Vi købte det brugt på Den Blå Avis for et års tid siden for 2.600 kr. Der medfølger to plader til bordet, som man kan sætte i, så det bliver langt, når man har gæster. Vi har været rigtigt glade for bordet, som passer perfekt i vores lidt underlige, femkantede køkken, hvor jeg efter at have boet her et år og have følt, at vi ikke kunne knække koden, erkendte, at der skulle et rundt bord til og ikke et aflangt.

Hvis man er interesseret i bordet, kan man sende mig en mail med et bud på en pris (mmleilange(a)twinpeaks.dk). Det er i fuldstændig samme stand, som da vi købte det. Man er også velkommen til at kigge forbi og se det med egne øjne, hvis det skulle være noget. 🙂