Jeg tror, jeg når færre ting end folk.
Jeg arbejder cirka seks timer hver dag, og det er svarende til en deltidsstilling. Det er ikke fordi, jeg ikke ville kunne finde på andet at lave, hvis jeg blev til klokken 17 hver dag, men lige nu tillader skæbnen mig, at jeg KAN gå klokken 15, og derfor gør jeg det. Både fordi, jeg har børn, men også fordi, jeg bare godt kan lide at holde fri.
Min dag i dag er fuld af møder, og jeg ville gerne lige nå at svare nogle mails også, så planen var i morges at skynde mig fra børnehaven efter aflevering ind til kontoret, så jeg kunne få banket nogle ord i computeren. Men så mødte jeg én af de andre børns mødre udenfor, og hun er så sød. Så vi sludrede lige i en tyve minutters tid. Jeg kunne have sagt, at jeg desværre havde travlt, men det havde jeg ikke lyst til, for de var hyggeligt, så jeg lod være.
Endeligt oppe på cyklen begav jeg mig på den hurtigste vej mod Tinnitus, da det gik op for mig, at min mave skreg og råbte, fordi jeg ikke havde fået morgenmad. Tinnitus’ kontorlokaler ligger faktisk ovenpå et dejligt bageri, men de har ikke de dér choko-rug-boller, som de har i Lagkagehuset, og som jeg sådan havde lyst til. Og friskpresset juice. Så vel på min vej endte jeg faktisk med at vende cyklen for at først at runde Lagkagehuset, inden jeg tog ind på kontoret. Og det betød, at jeg kom til at se den fine udsmykning, der lige nu er på Strøget i anledning af det forestående kinesiske nytår, og pludselig føltes beslutningen endnu mere helt rigtig!

Og her sidder jeg så nu i skrivende stund, med mine boller på en pæn tallerken og min appelsinjuice i et glas med fine udskæringer. Glasset var faktisk i opvaskemaskinen, men ting smager bedre i smukke glas, så jeg tog mig tiden til at vaske det i stedet for at nappe et af dem fra IKEA i skabet. Jeg når ikke så meget, som jeg kunne have nået, og det gør jeg faktisk ret sjældent, fordi jeg aldrig kan lade være med at prioritere de små ting, som tit spænder ben for effektiviteten. Jeg kommer dog aldrig for sent til møder, for jeg gør mig umage med kun at spilde min egen tid, men det betyder, at der er projekter, jeg gerne ville søsætte, som stadig ligger til kaj.

Det er noget, jeg tithar skammet mig lidt over. At jeg ikke formår at være mere effektiv med min egen tid. Jeg føler, at jeg på en måde er doven. Jeg har længe gerne ville skrive en bog, og hvis jeg nu var lidt mere målrettet i min hverdag, ville det nok også være lykkes nu. Cana har gjort det, og jeg synes, hun er stjerne-sej! Jeg har godt nok været med til at skrive manuskriptet til teaterstykket ‘MØDRE’ på Folketeatret, som får premiere i april, og dét er jeg knagme også stolt af, men det var ikke nogen nem proces, skal det lige siges. Det tog mig hundrede år og en madpakke at få sat mig ned og brugt den tid, det tog at få nedfældet ordene på papir. Jeg kan sagtens finde på, hvad jeg skal skrive – jeg får det bare først skrevet i aller-aller-sidste øjeblik. Fordi min tid ellers går med hyggesnakke, omveje til bageren og den slags. Og det irriterer mig i det store billede, men alligevel får jeg ikke rigtigt gjort noget ved det. I hvert fald ikke i de her år, hvor vi har små børn, og de små momenter af en dag, der går med ting, som intet reelt formål tjener andet end velvære, føles dejligt på et helt personligt plan. Som ikke kan måles på andet end noget med en rar fornemmelse i maven.

Og jeg har i min efterhånden ret voksne alder efterhånden valgt at forlige mig med det og se det som noget (også) positivt. Jeg cykler altid den kønneste eller hyggeligste vej uanset, hvor jeg skal hen – også selvom det tager lidt længere tid. Og det er måske nok uproduktivt, men det betyder, at jeg efterhånden har set en del små kvarterer i København, som jeg ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med. Og selvom det måske ikke direkte nyttigt, så er det med til at udgøre det samlede billede af den dag, jeg fordøjer, når jeg kolapser på puden om aftenen. Det samme er hygge-sladderen foran børnehaven og de gode boller fra Lagkagehuset.

Måske er jeg faktisk bare enig med Hendes Majestæt Johnny Magrethe II af Danmark i det, hun sagde i sin tale til Nationen nytårsaften. Hun plæderede, at vi skal gøre noget unyttigt noget oftere, og dét er jeg god til! Så må jeg nå det hele og være mega-effektiv i mit næste liv. 😄

God weekend! Og således min fulde opbakning i at gøre noget hyggeligt og upraktisk. ❤️