Da jeg inden årsskiftet aftalte med Femilet, at vi skulle lave det her samarbejde, troede jeg, at vi på nuværende tidspunkt allerede boede i Køge. Jeg havde lige glemt, at selvom vi overtog huset midt i januar, ville der jo også lige gå nogle uger med at få ordnet vægge og gulve i huset. Jeg havde nok bare et billede inde i hovedet af, at vi kørte ind i indkørslen i vores Ford Mondeo med alt vores habengut i bagagerummet og så rykkede ind i samme nu.
Men der er altså håndværkere i gang nu, mens jeg sidder som på nåle og stirrer på sekundviseren på mit ur og bare venter på, at det skal blive d. 30. januar, så drømmen kan gå helt i opfyldelse.

Indlægget her handler om Femilets homewear-kollektion, og da vi aftalte det, kunne jeg så tydeligt se for mig, hvordan jeg ville tage en masse billeder af mig selv i mit fine, stribede, lyserøde sæt i den nye stue i det nye hus! Vi har bestilt en flaskegrøn sofa, og jeg fik nærmest emoji-stjerne-øjne ved tanken om, hvor fint de to farver ville komplimentere hinanden.
Men altså – vi bor stadig i København, vores sofa er stadig brun, og der er stadig håndværkere i Langehuset i Køge.

Men Femilets homeward-kollektion er heldigvis stadig lækker, og det vidste jeg faktisk godt i forvejen. Jeg har nemlig et sæt næsten magen til det, jeg ses i på billederne, som jeg har brugt som hyggesofasæt og nattøj hele efteråret og vinteren. Jeg er meget kuldskær – særligt om natten – og jeg vågner meget let. Hvis jeg er et sted, hvor jeg har glemt mit nattøj og derfor sover i en t-shirt, er det stensikkert, at jeg vågner i løbet af natten, fordi jeg fryser mine overarme. Derfor har jeg, så længe jeg kan huske, sovet i lange bukser og bluse om natten.
Faktisk sov jeg indtil for et par år side altid i en af Jons gamle trøjer og et par tynde joggingbukser, men efter at vi har fået børn, kan det godt tage mig en time eller fire at få tøj på, efter at vi er stået op i weekenden. Det betyder, at jeg valser rundt i hjemmet hele formiddagen i en mondering, der minder om en blanding af en vagabonds og Rick Owens seneste runway-kollektion. Og det slog mig altså sidste efterår, at det har Jon egentlig ikke fortjent at gå rundt og kigge på. Det er givetvis ikke det alene, der ville komme til at udløse den 7-års-krise, der potentielt ville skulle ramme os til sommer, men alligevel. Man kan da godt oppe sig lidt overfor hinanden. Ikke at jeg springer ud af sengen lørdag morgen kl. 5 og begynder at spartle foundation i ansigtet, men når man nu kan få noget rart, behageligt, lunt sove/hygge-tøj, der samtidig ikke får én til at ligne en subsistensløs, så er det jo en gratis landvinding for alle parter. Så sidste år ønskede jeg mig sådan et sæt i julegave, og det fik jeg altså af min søster! Et homewear-sæt fra Femilet. Ærligt talt troede jeg bare, det var nattøj, men jeg kan faktisk bedre lide ordet ‘homewear’. Det understreger lidt, at man altså gerne på spankulere rundt i det hele formiddagen – og faktisk eftermiddagen også. Bare man bliver hjemme. 😉

Og nu sidder jeg altså her i vores fine lejlighed i København. Ungerne sover, og Jon er i byen (han var venlig nok til at knipse fotos af mig inden afgang). Vi var i IKEA i eftermiddag, hvor jeg udover nogle kommoder til det nye hus også investerede i en pose Poly-chokolader (det blev dem i den røde pose, men jeg er sgu altid morderligt i tvivl om, hvorvidt jeg skal vælge den røde eller den blå), som nu er mit eneste selskab, og det er lidt dejligt. Planen er at lukke ned for min labtop-skærm om lidt og tænde for TV-skærmen i stedet og se en solo-film. Sådan én, jeg selv bestemmer, fordi der kun er mig til at se den, og mens jeg gør det og spiser Poly’er, vil jeg have lagt den neglelak, jeg ikke har fået lagt i titusind år. Jeg elsker, når jeg får det gjort, men glemmer det tit.

Og det skal man ikke. Man skal sgu’ huske de små ting! Også dem, der ikke nytter noget. Det var I en del, der overbeviste mig om i mit kommentarfelt i går, og jeg bliver helt varm i maven af det. <3

Det sæt, jeg gar på, hedder Dixie og kan købes her!