Jeg er simpelthen så SPÆNDT på at skulle flytte til Køge! Efter at have skrevet den sætning, måtte jeg holde en pause og fortælle Christian overfor mig, at jeg seriøst fik sommerfugle i maven af at skrive den! For det gjorde jeg!)
Jeg ved jo af gode grunde ikke helt, hvad jeg skal forvente mig af livet i en provinsby 40 kilometer fra København, da jeg aldrig har prøvet det før, men jeg er spændt som et sæt splinternye silikonebryster! Forandring klæder mig, tror jeg godt, man kan sige – især når jeg får et godt tilløb til det. Vi bød på huset i Køge tilbage i august, så siden dengang har vi gået og samlet os mod til at springe. Og nu nærmer dagen sig altså sådan for alvor … Badetøjet er på, vi er vasket under armene i bruseren inden, og vi sniger os frem på 5 meter-vippen, Jon og jeg, med hinanden i hånden og er klar til at springe. Jeg satser på at ramme vandet med begge ben samlet og samtidig, og hvis det bliver en maveplasker, må vi tage den derfra.

Forleden sad Jon og jeg i hver sin ende af sofaen i København og snakkede om, hvilke møbler vi ville sælge, hvad der skal købes nyt af, og hvor de ting, vi tager med, skal stå i de nye rum. Jeg spurgte Jon, hvad han glæder sig til, og han lænede sig tilbage og placerede nakken i sine foldede hænder, mens han tænkte sig godt om og blev enig med sig selv om, at det vidste han ikke. “Sådan fungerer det ikke inde i hovedet på mig”, sagde han. “Jeg ser ikke billederne på den måde, som du gør. Jeg GLÆDER mig bare – til at se, hvordan det kommer til at forløbe”.

Og åh, hvor har han ret, for jeg ser i sandhed billeder. Når jeg tænker på livet i huset, visualiserer jeg nærmest små film, der faktisk føles lidt som minder – de er bare ikke sket endnu. Jeg forestiller mig, hvordan Berta går og vander bevoksningen i sit lille udsnit af køkkenhaven, eller hvordan Hugo leger sørøverfort oppe i det træhus, der er i æbletræet. Eller hvordan vi til sommer får ungerne passet af naboens datter, mens Jon og jeg tramper igennem natten til Scarlett Pleasure og Infernal på Torvet under Køge Festuge!

Jeg glæder mig til det hele, og så er der små detaljer, jeg er lidt spændt på at se udfolde sig …
Noget af det, jeg elskede ved at flytte til København fra Sønderborg var, at mangfoldigheden var så meget større. I Sønderborg gik folk (i hvert fald dengang) klædt relativt ens og så overordnet set ens ud, mens man i København kunne se både kvinder i bæredytige lærredskjoler, mænd og lak og læder og det modsatte.
Desuden har vi de sidste fem år boet MIDT i København. Indtil da boede jeg i 10 år på henholdsvis Amager, Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro, og noget af det fedeste ved at bo midt i København er, at jeg fryser meget mindre om vinteren, fordi jeg sjældent skal særligt langt. Cykelturen til kontoret tager 10 minutter, og det samme gør det, når jeg skal til møder eller events.
Dét slutter nu, kan man sige! Når jeg skal på kontoret fra Køge, skal jeg først cykle op til stationen hjemme fra huset, og så venter der mig en køretur på 36 minutter, før jeg atter hopper op på cyklen (som jeg altså taget med i toget) på Hovedbanen og cykler det sidste stykke ind til Tinnitus. Så i stedet for 10 minutter kommer det til at tage en lille time hver vej. Den tid planlægger jeg at effektivisere således, at jeg i Køge (eller Ølby, som faktisk ligger lige så tæt på mit hus og derved lidt tættere på København) sætter mig til rette med min computer i stillezonen og således bruger min pendlertid til at besvare mails. Først om morgenen og siden om eftermiddagen! Det er der faktisk mange mindfulness/antistress-coaches, der anbefaler! 😉

Min plan er at tage ind på Tinnitus mandag, onsdag og torsdag og så arbejde hjemmefra tirsdag og fredag. Jeg vil meget nødigt have, at det at vi er flyttet til Køge, kommer til at gå udover min fritid med ungerne på grund af transporttiden, så det bliver interessant. Heldigvis bor vi rigtigt tæt på børnehaven, så der henter vi også noget tid.

ÅH, det er godt, at det bliver virkelighed lige om lidt, så jeg kan komme i gang med at leve hverdagen i stedet for at forestille mig og forsøge at planlægge den alt for nøje allerede inden, vi er gået i gang! Håndværkerne er færdige i stueetagen og på førstesal, så nu mangler Jon og jeg bare at male dørene ind til værelserne ovenpå, og så kører bussen! På tirsdag i næste uge kører der en stor lastbil fra København, hvor jeg har boet siden januar 2001, til Køge med alt det, der er mit, mine og vores … <3