img_0595-1
Hugo stod op klokken 5.23 igen i morges, og jeg tror, jeg har forstået hvorfor, det har set sådan ud i nogle dage nu.
Ungerne har nemlig på deres værelse et såkaldt Gro Clock. Det er et ur, der lyser om natten, så man kan sige, at et dobler som en natlampe. I løbet af natten har det en bleg, blå farve, og så kan man selv indstille det til, at den farve skifter til gul på et af forældrene valgt tidspunkt. Vi har valgt kl. 6.30. På den måde ved ungerne, at hvis de vågner, og uret er blåt, er det stadig nat, men er det gult, er det morgen.
Tanken var, at det skulle gøre, at de blev i deres egen seng om natten, men det har ikke helt virket. Til gengæld har de en større forståelse for, hvorfor vi ikke springer op og serverer morgenmad på alle tider af døgnet, så det er sådan set fint nok.
Men altså, Hugo kom ind til mig på det førnævnte, ukristlige tidspunkt, og sammen med ham kom min støvmiddeallergi, så i stedet for at ligge dér og kæmpe for at falde i søvn mod en vågen 3-årig og en næse i fuldt oprør, stod vi op og gik ind i stuen for at se tegnefilm. På vej derind opdagede jeg, at ungernes ur altså var gult. Der må være nogen, der har trykket på knapperne, så han den seneste uge formentlig er blevet vækket af det gule morgenlys klokken 5.23. It makes sense, og dét kan da i hvert fald revideres.

Da jeg havde set tegnefilm og p(r)uttet under dynerne i stuen med ungerne i halvanden times tid, så byttede jeg plads med Jon i soveværelset og fik mig en time på øjet. Da han vækkede mig, så jeg kunne komme på kontoret, var jeg midt i en drøm om vores hus i Køge, og jeg kunne mærke, at jeg havde et smil om munden, da jeg slog øjnene op.
Åh, jeg glææææder mig så meget til den her del af mit (og vores, bevares) liv, hvor jeg bor i et kæmpestort, skidefint og dejligt HUS i en by, der ikke er kæmpe-København, som jeg EJER, hvor der holder en bil i garagen, og hvor håndklæderne har et skab helt for sig selv nede i kælderen! Hehe! Voksenlivet 2.0, baby, og jeg kan ikke vente!

Vi får nøglerne på søndag. Vi kører til Køge med ungerne, mine søstre og en flaske champagne, og så skåler vi med sælgerne, som flytter over på den anden side af gaden. Med i bagagerummet har vi også dyner og luftmadrasser, og første nat i vores nye hus bliver altså fra på søndag til på mandag! Der kommer nemlig nogle håndværkere og ordner nogle vægge og maler, inden vi flytter vores ting ind, og de har meldt deres ankomst mandag morgen kl. 7.30. Så det smarteste OG hyggeligste er at blive der. Åh, jeg glæder mig helt ind i knoglerne! <3