Jeg har virkelig nogle gode samtaler med mine unger for tiden. Forstå mig ret, de er ikke alle sammen lige geniale. Rigtigt mange af dem slutter også bare med mig, der små-råber, at NU gider jeg ikke bede om den samme ting én gang mere, eller mig der spørger, hvor mange gange, jeg dig skal sige, at man kun må tegne på papir. Men heldigvis er de fleste dage lange, og der er plads til lidt af det hele.

Jeg har egentlig altid syntes, det var lidt småkvalmende, når mødre konstant fortalte deres poder, hvor højtelskede, de var. Men jeg er præcis sådan en mor, har jeg opdaget. Fuuuldstændig! Og det burde jeg egentlig have vidst på forhånd, for jeg har alle dage været enormt transparent når det kommer til mit følelsesliv.
Jeg kan ikke smile falsk, og jeg kan ikke holde tårerne tilbage, og jeg fortæller altid folk, hvordan jeg har det. Med årene er jeg blevet bedre til ikke at være for Amager-agtig i min approach (undskyld til dem, der bor på Amager, men det var altså lidt et lortested i slutningen i 90’erne, så det er bare noget, man siger), og hvis min mening i et givent tilfælde er irrelevant, så holder jeg den for mig selv.

Heldigvis er de fleste mennesker søde folk, og jeg tør godt sige, at jeg er god til at fortælle folk omkring mig, at jeg holder af dem. Forleden sagde jeg det til min kontormakker, Christian, på et måske ret umotiveret tidspunkt, da vi begge sad begravet i hver sin email-korrepondance, men pludselig kunne jeg bare mærke i maven, hvor hyggeligt, jeg synes, det var at sidde dér overfor en god ven næsten dagligt. Jeg kunne have delt kontor med så mange folk, men jeg er så glad for, at det lige er endt med at blive med en god kammerat. Det er sgu rart at fylde sin dag med gode mennesker.
Og jeg fortæller dagligt Jon, hvor meget, jeg sætter pris på den, han er, og at den ‘han’ i en vis grad er min. Og jeg er også meget direkte, når noget går mig på i vores relation. Heldigvis er han på samme måde, hvilket gør det lettere at få redt tingene ud. Jeg ville have rigtigt svært ved at være gift med sådan én, der gik og puttede med tingene. Mens andre nok kan synes, at Jon og jeg koger måske lidt vel meget suppe på tingene. Og sådan passer vi jo alle sammen forskelligt sammen – det er ret genialt!

Men det er jo ret naturligt noget af den arv, ungerne får med hjemmefra. Vi snakker om vores følelser, og jeg fortæller dem mange gange om dagen, at jeg elsker dem. I går aftes, da vi kom hjem i jordhulen, lagde Berta sit hoved ind til min hals og sagde:
“Jeg elsker dig, mor. SÅ, så højt!”
Jeg svarede, at jeg har det på præcis samme måde med hende, og så spurgte jeg hende, hvordan det føles, når hun sådan kan mærke, at hun elsker nogen. Hun svarede, at det vidste hun ikke helt. Jeg svarede så:
“Jeg kan mærke det nede i min mave. Den bliver helt varm og glad!”, og dertil responderede min Berta:
“Min mave bliver også helt varm og glad. Og det gør jeg også, kan jeg mærke”.
Fa’me et dejligt, bette øjeblik at have, mens man tager de våde støvler af i ulvetimen en tilfældig december-aften. <3

I morges skulle Berta ikke i børnehave af skoldkoppe-relaterede årsager, så Jon blev hjemme med hende, mens Hugo og jeg hoppede op på min røde cykel og strøg afsted. Krapylerne er jo efterhånden vante til at blive transporteret i vores ladcykel, som også har et tag, der kan lynes ned, når det snusker og regner, men de synes, det er allerhyggeligst at sidde foran på vores cykler. Og jeg kan godt forstå det – så sidder de jo lige dér mellem armene på os og får ret mange mys i nakken og kan følge med i det hele.
I morges var vejret dog jævnt kedeligt. Jeg fortrød morgenbadet og mit ny-satte hår så snart, jeg trådte ned i den første pedal. Det støvregnede og snuskede helt vildt, og Hugo og jeg blev ramt af en klam væg af vådhed, som fulgte os hele vejen til børnehaven.

Mig: Puha, sikke da et lortevejr, hva, Hux?
Hugo: Det er ikke så slemt, det er bare sløv-regn, mor. Det stormer ikke engang!

Han har jo helt ret, min søn! Det handler ikke om vådt vintervejr – det handler om perception og fornuftig påklædning. 😉

PS: Jeg glemte at fortælle, at Christina forleden bød på en fin, fin rabatkode i vores fælles julekalender! Tjek den her.