skaermbillede-2017-12-15-kl-11-10-57
På billedet har jeg makeup på, og det har jeg ikke i videoen, men hey, trøjen er sgu da den samme! 😉
Jeg går ret sjældent med opsat hår, men jeg har de seneste år sværget lidt til de der “scandi waves”, om jeg har hørt, at det, jeg ellers ville kalde “hollywood-fald”, bliver kaldt i udlandet. Især efter at jeg for et par uger siden lod mit hår klippe i en lang page, har jeg jævnligt haft krøllejernet på arbejde.

Jeg vasker gerne hår to eller tre gange om ugen, og når jeg bølger håret om mandagen, behøver jeg ikke vaske det før fredag igen. Når jeg ikke krøller det, bliver det hurtigere klasket og kedeligt. Måske kan krøllet hår bare tåle at se mere fedtet ud, før det bliver træls. Så giver jeg måske det øverste lag et lille støtte-bob i løbet af ugen, men ellers klarer det den selv.

Jeg bruger i videoen et krøllejern fra HH Simonsen, som jeg har haft i mange år, og det fungerer supergodt. Jeg kan ikke finde præcis dét på nettet, men det her ligner. Et alternativ kunne også være det her fra ghd (reklamelink).
Den spray, jeg bruger til krøllerne, er fra L’Oreal. Jeg kan simpelthen ikke finde en shop, der forhandler den på nettet, men jeg er ret sikker på, at jeg bare har fundet den i et supermarked eller i Matas. Alternativt vil jeg anbefale den her fra Schwarzkopf, som hedder ikke koster noget særligt. Jeg synes tit, de billige produkter i hårkategorien kan være lige så gode som de dyre.
Jeg bruger også sådan en wet brush som den her. Den er virkelig, virkelig god, og jeg kan kun anbefale, at man anskaffer sig én.

Nåh, men her er videoen i sin fulde længde! Jeg kan ikke hitte ud af at klippe videoer sammen, så I må selv lige spole, hvis det bliver kedeligt. Men den er jo så samtidig et bevis på, at det virkelig ikke tager specielt langt tid at lave de krøller. 😉