Jeg modtog en pressemeddelelse i mandags, som jeg synes gav så sindssygt meget mening! Og her bilder jeg mig på ingen måde ind, at jeg aner, hvad jeg taler om, for det gør jeg virkelig ikke på det strategiske plan i det her. Men nu har der jo i mange år været to store organisationer i Danmark, som begge har meget ens mål – nemlig at lette livet og fremtiden for verdens børn. Plan Danmark og BØRNEfonden.
Jeg blev for et lille års tid siden ambassadør for BØRNEfonden, og inden jeg gjorde det, talte jeg faktisk også med Plan Danmark om det samme. Den eneste grund til, at jeg valgte BØRNEfonden (og var så heldige, at de sagde ja) er, at jeg selv har været sponsor for et barn gennem BØRNEfonden i en årrække.

Og nu er det lykkelige sket!
Plan Danmark og BØRNEfonden har besluttet sig for at forene alle deres mange kræfter og fremadrettet samarbejde som én virksomhed om at gøre verden til et bedre sted – og de kommer til at hedde Plan BØRNEfonden! Sammenlægningen kommer til at blive udrullet over det næste stykke tid og være komplet engang i 2018, og det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at dem, som er faddere gennem Plan eller sponsorer gennem BØRNEfonden ikke på nogen måde kommer til at mærke forskel.

Og grunden til, at jeg skriver i overskriften, at jeg har fået mig en ny “søster” er, at min CONFETTI-homie, Cana Buttenschøn, jo er ambassadør for Plan Danmark! Og nu bliver vores fine organisationer altså slået sammen til én – vores forældre gifter sig så at sige med hinanden, og vi bliver derved papsøstre! 🙂

In other news ér det jo også den anden søndag i advent, og det betyder, at video nummer to ud af fire, som jeg har filmet med BØRNEfonden (eller rettere: Plan BØRNEfonden!) nu er klar til at blive vist frem for alverden på nettet! Den kan ses herunder. Og jeps, det er Krapylernes værelse, jeg sidder og pakker gaver ind på. Det, man ikke kan se er, at jeg har to forskellige hjemmestrikkede uldsokker på i hvert sin hidsige neonfarve. Jeg gjorde mig umage med at sidde med siden til, så det ikke kunne ses. 😉


Og nu er mit håb selvfølgelig, at nogle af jer, der læser med, er blevet bragt i julegavestemning af min video herover!
Skulle det være tilfældet, står jeg klar til hjælp i kulissen! Har man lyst til at bruge en halvtredser, vil jeg anbefale, at man investerer i et myggenet, som er perfekt til at hjælpe børn i Vestafrika med at undgå malaria. Har man 125 kr. i overskud, kan man bringe stor glæde ved at forære et barn i Vestafrika en fødselsattest! For 260 kr. kan man give e pakke med legetøj til børnene i Vestafrika, og for 250 kr. kan man sende en madpakke, som hjælper med at bekæmpe sult og fejlernæring. Og for bare 50 kr. kan man (som jeg gør i videoen) forære et barn skoleremedier til et helt års forbrug!

Der er mange flere fede gaver, man kan investere i, og der er i sandhed noget, der passer til enhver pengepung – se hele udvalget her. Når man har købt gaven, får man tilsendt et gavebevis, som man så kan pakke ind og lægge under juletræet eller udlodde som mandelgave.

Hvis man er interesseret i at læse mere om BØRNEfonden og Plan Danmarks sammenlægning, kan det gøres her!