skaermbillede-2017-12-11-kl-12-24-25
Billedet er fra 2011. Sgu. Vi havde mødt hinanden to måneder tidligere, og det her billede fik Jon trykt på en kop, han gav mig i morgengave dagen efter vores bryllup. Vi har nok aldrig været så meget fra Nordsjælland, som vi ser ud på dette billede, og så slanke bliver vi sgu nok heller aldrig igen. Alt har jo sin tid. 😉

At jeg blev forelsket i Jon, er intet under, synes jeg. At han så simultant med det også blev forelsket i mig, er så det heldigste, der nogensinde er sket i mit liv.

For let’s be honest: Timing betyder denundenlyneme meget, når det kommer til kærlighed.
Jeg har været forelsket i en del mænd i mit liv, og der er også nogle stykker, der har været forelsket i mig. Mange af dem, jeg var forelsket i, synes aldrig rigtigt, at jeg var noget særligt, og sådan havde jeg det desværre også tit med dem, der synes, at jeg var det.
Til gengæld, når jeg tænker tilbage, kan jeg også sagtens se, at tingene kunne være faldet anderledes ud, hvis timingen havde været anderledes. Der var en fyr, som jeg engang arbejdede sammen med, som vist havde et crush på mig. Han lavede i hvert fald et mixed tape (bare på CD. Jep, det var dengang!) til mig. Men på det tidspunkt var jeg optaget af en mand, der vist egentlig mest var optaget af sig selv.
Et par år efter mødte jeg Mixed Tape-manden igen, og så begyndte vi at se lidt til hinanden. Jeg tabte pludselig mit hjerte til ham, men nu var sagen så den, at han havde en kæreste, han var i gang med at forlade. Hende brød han med, men pludselig var jeg så en rebound, der satte gang i en lavine af dårlige følelser, og så løb vores relation ud med badevandet.

Jeg kendte også engang en anden fyr, som var alt for pæn til mig. Han gik i jakkesæt, behandlede kvinder ordentligt, var galant og betænksom, og i de år kunne jeg ikke komme i tanke om noget, der var mere kedeligt og kvælende. Det mest usexede, jeg kunne forestille mig dengang, var, hvis en mand blev forelsket i mig, før jeg blev forelsket i ham. Jeg ville ikke jagtes, jeg ville selv være jægeren! Så det blev aldrig til noget med ham og mig. Og han er sådan én, jeg godt kan tænke tilbage på og spekulere på, om hvis timingen havde været anderledes, kunne tingene nok have udviklet sig i en anden retning.

Jeg tror au princip ikke på den eneste ene. Det virker for nemt! Så kan man jo bare lægge sig på ryggen og slappe af, når man har mødt vedkommende, for man er jo meant to be. Den tanke bryder jeg mig ikke om. Men efter, at jeg har mødt min egen mand, er det blevet krystalklart for mig, at der er nogle, man passer bedre sammen med end andre, og hvis man møder en af dem, man passer virkeligt godt sammen med på et gensidigt gunstigt tidspunkt, så kan det sgu godt føles ret The One-agtigt.
Det betyder bare ikke, at man ikke skal kæmpe for kærligheden! Lægge kræfter i sit parforhold og gøre sig umage hver dag. Det behøver ikke være hårdt og svært, og det behøver ikke at betyde, at man skal gå på kompromis med sig selv. Det betyder i min bog blot, at man tænker i 2’er i stedet for i 1’er. At man husker den anden, gør tingene nemt for sin kæreste, når man kan, og påskønner det, han eller hun betyder, og siger det højt.

Nogle af jer, der læser med her på bloggen, har i beskeder efterspurgt flere indlæg om kærlighed og singleliv. Både den kærlighed, jeg har i min familie med min mand og den ulykkelige kærlighed, som jeg (som så mange andre) mødte igen, igen og igeeeen i 20’erne.
Så nu åbner jeg lige ballet engang! Vil I, der er nysgerrige, ikke være søde at spamme mig med spørgsmål herunder? Intet er helligt – man må spørge om ALT! Så kan det være, jeg springer de virkeligt stygge spørgsmål over, hehe. Men de kan også nogle gange være med til at sætte en tankerække igang, som ører til noget, der er sjovt at skrive (og forhåbentlig også at læse).

Så emnet er kærlighed og singleliv!
GO! 🙂
På forhånd tak!

Pssst …: Husk at tjekke vores julekalender, som Christina Dueholm i dag åbner den 11. låge i her!