img_0587
Jeg forstår herregodt folk, der er vilde med lydbøger, og dem er der edder-sparkeme mange af efterhånden! Folk, der kører meget med tog eller pendler i bil streamer jo den ene lydbog efter den anden. Og det er fantastisk, for det er en mulighed for et ellers ret oldschool medie, nemlig bøger, at overleve i en stadig mere og mere digitaliseret verden. Mange modemagasiner kæmper jo en lignende kamp, kan man roligt sige. Og det er ikke dem alle sammen, der konverterer lige godt til web, for så er der jo kommet en masse bloggere, der spænder ben for dem i mellemtiden. 😉

Men en god historie, som man optager med sin bevidsthed over en længere periode i stedet for at se den udlevet på en skærm af nogle skuespillere, er din egen oplevelse. Og jeg synes, det er så fedt, at bøger har fået et nyt liv som lydbøger!
Selv har jeg faktisk ikke hørt mange lydbøger, men jeg er alligevel en aktiv bruger på Mofibo. De har nemlig også børnebøger, og når vi kører langt med ungerne til eksempelvis Samsø eller Kroatien (der er ikke den store forskel for dem), så vil de tit lige så gerne høre en lydbog, som de vil se en tegnefilm, og speltmoren i mig kan ret godt lide i hvert fald at starte med en lydbog.
For et par måneder siden læste jeg også på Canas blog, at hun nooogle gange brugte Mofibo til at lulle drengene til ro om aftenen. På de aftner, som kommer efter de mega-lange dage, hvor man har svært ved at finde inspirationen til at fortælle eventyr inden sengetid. Og hun ramte mig midt i solar plexus, for Jon var stadig på Fyn. og jeg var TRÆT. Så jeg fandt Bamses Godnathistorier, satte mig på tabouretten mellem Krapylernes senge med en lille lap i hver af mine mellemstore, og så hørte vi Søren Hauch-Fausbøl behagelige stemme berette om Bamses spændende udflugter. Berta faldt i søvn på stedet, mens Hugo synes, det var alt, alt for spændende til at give efter for Drømmeland, før historien var ovre, men efter at have hørt mig tæske mig igennem to gange ‘Pjerrot Sa’ Til Månen’, gav han også efter. Og siden har vi brugt Bamse som assistance engang imellem.

Bogen, jeg viser på billedet herover, er en smule nepotistisk valgt, da den er forfattet af min rigtigt gode veninde. Men også fordi, det bare er en skidegod krimi! Den hedder LIGBLOMSTEN og er skrevet af Anne Mette Hancock. Hun arbejder pt. benhårdt på toeren, der udkommer næste år, og som kommer til at hedde MERCEDES-SNITTET.

Jeg har som en julegave fået lov at forære alle, der læser med her, en måned gratis abonnement på Mofibo til nye abonnenter!
Og man må sende koden videre til alle de venner, man gerne vil forkæle, i øvrigt.
Koden, man skal bruge, er TPXMAS.

Glædelig juuuul, folkens! I dag er der kun 20 dage tilbage. 🙂