skaermbillede-2017-12-20-kl-14-23-44
Jeg har glædet mig ret meget til den her konkurrence om et vippe- eller bryn-serum fra Aphro Celina, for der er tit folk på min blog eller Instagram (nok snarere Instagram, faktisk. Man er vel en selfie-kælling), der spørger til mine øjenvipper. Jeg har altid været lidt stolt af mine vipper, så det gør mig absolut ikke noget. 🙂 Men det var nu lidt federe at have lange øjenvipper i 90’erne, skal jeg da sandfærdigt indrømme! Dengang var der ingen, der spurgte, om de var ægte, om det var mine egne, eller hvilken vippe-serum, jeg anvendte. Da gik man bare ud fra, at det var nogle, naturen havde begavet mig med. Sådan er det ikke længere. Når folk ser noget, de kan lide, beder de straks om pris, link og how-to-guide!

Og mine damer! Det skal I få!
Nu er verden jo forandret således, at stort set alt efterhånden kan købes for penge. Er man ikke af sig selv udstyret med lange Bambi-vipper, er der et hav af muligheder for at få dem alligevel. Man kan enten købe nogle kunstige øjenvipper, som man kan lime på (jeg så også nogle fra Kina, som blev sat på med små magneter engang, faktisk), og man kan få lavet faste øjenvippe-extensions, som mange efterhånden tyer til, hvor enkelte vippehår er limet på hvert enkelt øjenvippestrå. Det ville jeg dog aldrig forsøge mig med, da jeg endnu har til gode at se et resultat, som ser fuldkommen naturligt ud.
Og så er der den sidste mulighed, som er den, dagens indlæg handler om, og som jeg personligt ville anbefale, nemlig at bruge et såkaldt grow serum.
Historien går, at der engang var nogle kloge hoveder indenfor lægevidenskaben, som brugte en masse tid på at udvikle nogle øjendråber, der skulle hjælpe patienter af med grå stær. Eller grøn stær … En farvet stær, i hvert fald! Dråberne virkede vist nok ganske glimrende efter hensigten, og én af de bivirkninger, man opdagede var, at alle patienterne efter at have brugt behandlingen i en måneds tid, fik markant længere øjenvipper!

Og SÅ kan det nok være, at skønhedsindustrien løb hurtigt! Man gav sig til at udvinde det koncentrat, som havde netop den ønskede effekt, og siden har massevis af brands solgt massevis af sera, som har netop denne virkning: At få håret til at gro hurtigere. Der er ingen hokus-pokus ved det, og man behøver sådan set ikke være så vanvittigt bekymret for, om det virker eller ej, for det gør det. Jeg har prøvet adskillige brands til øjenvipper efterhånden, og det duer bare. Nu har jeg jo lange vipper fra naturens side, men nogle gange har jeg perioder, hvor jeg har slidt for meget på dem på grund af for megen makeup, eller fordi jeg er for voldsom, når jeg renser makeup af. Eller som dengang, jeg fik permanente-bukket mine vipper … Så bruger jeg gerne en serum i en måneds tid, og så er de tilbage.

Aphro Celina, som står bag dagens kalenderlåge, har taget skridtet videre end øjenvipper og og øjenbryn, som er klassikerne, har gjort hårvækst til deres hjertesag. Derfor kan man også i deres butik købe sera, som hjælper til en tættere skægvækst (godt for de mænd, der ønsker sig en god hagemåtte, som jo er så meget på mode pt), OG de har en serum, der hjælper til at få mere hårvækst på hovedet.

Jeg har fået lov at give en rabatkode på 25% til alle, der skulle have lyst til at prøve sagerne af, og de kan alle shoppes her med rabatkoden CMJUL17!

Man kan også tilmelde sig min konkurrence her på bloggen! Jeg har nemlig også fået lov at udlodde en gratis serum til enten bryn eller vipper. For at deltage i konkurrencen skal man smide en kommentar her på bloggen, hvor man fortæller, om man helst vil vinde en serum til BRYN eller VIPPER, og desuden skal man følge @christinadueholm@aphrocelinascandinavia og mig på Instagram.
Vinderen findes mellem jul og nyt(h)år! (Høhøhø …) 😉

Held og lykke!