skaermbillede-2017-11-01-kl-11-49-57
Støøøn! Jeg har på den ene side lyst til at skrive et indlæg om vores morgen, men på den anden side er det hurtigere og mindst lige så virkefuldt bare at linke til Canas indlæg hér og oplyse, at vores morgen var stik modsat. 😉

Hugo kom ind til mig allerede klokken 5.05. Jeg har sovet crappy en række nætter i træk nu, så jeg var så træt, at mine øjne løb i vand. Jeg prøvede meget bestemt at formane, at Hugo altså skulle ligge stille og sove videre, idet klokken var midt om natten. Men skade burde have kløgtiggjort mig i en viden om, at den slags KUN får ham til at blive gal og indebrændt, og det ér nu engang svært at sove, når man er pissed. Så det gjorde han således ikke. Og det gjorde jeg heller ikke. Og en halv time efter fulgte Berta trop, jeg gav op og gik ud og kogte havregrød.

Ungerne brugte morgenen på vandfarve og tegnefilm, mens jeg påførte adskillige lag concealer i ansigtet. Men det er lidt som om, at I gamle dage sagde jeg tit til mig selv, at på de dage, hvor jeg var mega-træt, var det en god idé at lægge en flot makeup, for når man ikke ser træt ud, føler man sig også mindre træt. Og det virker bare ikke mere! Jeg ser næsten præcis lige så træt ud, mine øjenbryn har morgen-garn, mine vipper er for trætte til at stritte ordentligt, og alt i mit lille fjæs hænger ned ad og har en kedelig, grå farve.

På vej ud af døren fik jeg selvfølgelig skabt alt for meget drama over, at Berta ikke gad tage sine støvler på. Åh, jeg bliver så skuffet over mig selv, når jeg beviser, at jeg har mindre tålmodighed end en 3-årig … For helvede. Det er jo meningen, at jeg skal rumme deres følelser og ikke omvendt, som de tvinges til, når mor er urimelig. Så nu sidder jeg på kontoret i den der tømmermands-tåge af dårlig samvittighed, man som forælder (please sig, I også kender det!) kan bruge en del dag på at slæbe rundt på, fordi man var et røvhul overfor sine børn om morgenen. (Og måske også lidt i går aftes) …

Heldigvis kommer Jon hjem i nat, og det er både fedt, fordi han er nice, og vi savner ham, men også fordi, at så er vi to voksne om morgnerne. Og jeg har spist en onsdagssnegl her til formiddag. Og i morgen bliver bedre. Og der var også gode øjeblikke i morges. Og på lørdag skal vi til bryllup.

Jeg tror ikke på dårlige dage, også selvom de starter skidt ud. Det var en dum morgen, men derfor kan det heldigvis sagtens blive en dejlig dag og aften. Måske handler det fremad om at være hurtigere til at komme ud og få sko på, så der er masser af tid til, at frøken Lange kan nægte støvlerne om morgenen, eller måske handler det bare om at trække vejret ned i maven og tælle til 10. Nok begge dele.
Således vil jeg nu bruge de sidste par minutter på at hale det, jeg skal lære, ud af den her morgen, inden klokken slår 12, og det officielt er eftermiddag, og så vil jeg koncentrere mig om resten af onsdagen! Og glæææææde mig til at samle Krapylerne op fra børnehaven i eftermiddag og kysse dem, til de synes, jeg er pinlig. <3