Folk siger altid “Det er så typisk mig!”, når de gør noget tåbeligt, og jeg synes sjældent, det passer. Men det passer på mig. Alt for godt. Jon kalder mig ‘uforbederlig’, og han har sikkert ret.

Jeg skrev jo, at jeg skulle til frisøren i dag kl. 15. Og det var også kl. 15. Men bare først på torsdag … 😑

Filmholdet i dag har skyndt sig igennem dagens optagelser til en adventskalender, jeg laver med BØRNEfonden, så jeg kunne gå i tide til at nå frisøren klokken 15. Instruktøren havde afleveret sin datter monster-tidligt for at kunne være her allerede klokken 8, og de havde endda morgenmad med. Og så har idioten her taget fejl af dagene. Skide iPhone-kalender, mand! Jeg lærer det aldrig!

Heldigvis var crewet ved godt mod, da de på den anden side kunne hente deres børn fra institutionerne lidt tidligere end vanligt, så det går nok. Nu skal jeg bare igennem tre dage mere med det her garn, og det går også nok. 

Kæft, mand. Tyyyypisk mig!! 🤦🏼‍♀️