Jeg forelskede mig i TO tæpper i dag, og jeg købte dem begge! Det tog ikke mere end et par minutter, de var simpelthen så fine, synes jeg.

Til turistinfo kan jeg dele, at jeg har betalt lige omkring 1.600 kroner for dem til sammen. Det store tæppe er to meter langt og næsten halvandet bredt, og det er i den læææækreste kvalitet! 😍

Jeg købte tæpperne hos en lille tæppehandler på Place Des Epices, og ham vil jeg egentlig gerne anbefale. Han er sød og rar, og han gav mig en pris, som ikke var komplet hen i vejret, som mange af de andre starter med at gøre. Jeg fik stadig hakket lidt af prisen, og han har muligvis også stoppet en god sum i foret, men det gør mig ikke noget, for jeg synes også, at jeg har gjort en god handel, så alle vinder! Jeg har tagget sælgeren på min Instagram (tæppemands-bonding in deed), hvis man skal herned og vil handle med en god mand! Lov at hilse fra mig, hvis I gør det! Jeg ville blive så skidestolt, hvis han kan huske mig næste gang, jeg kommer til byen! 😄

Da jeg havde betalt tæpperne, lod jeg dem ligge i hans butik, mens jeg tøffede rundt i souken og fik købt lidt pudebetræk til min svigermor og nogle nye tallerkner magen til den, jeg købte sidste gang, men som i mellemtiden har ladt livet i krapyl-relaterede ulykker.

Jeg fik mig også en is og en cola på NOMAD, en tagterrasse-café, hvor jeg mødte en sød læser med kæreste, som fandme var i Marrakech grundet min anbefaling! 💪🏻 Det viser sig, at vi også spiste frokost det samme sted i går. Jeg må vist hellere finde nogle nye steder at tippe om næste gang. 😄

I aften skal jeg impulsivt ud at spise med en pige, jeg aldrig har mødt før! Hun er barndomsven med min veninde og er selv på solotur i Marrakech, så vi har besluttet at slå os sammen og opleve et sted, der skulle være meget ungt, fancy og festligt! Det hedder Bo-Zin, og det er en blog-læser, der har anbefalet mig stedet. Så det bliver skægt!

Nu vil jeg slikke dagens sidste sol på terrassen med en kop mynte-te, mens mine fødder damper af. Her er så fedt, at jeg er helt forpustet, og samtidig glæder jeg mig sygt meget til at se de øvrige Lei Langer i lufthavnen i morgen. Åh, det er et godt liv!