14224941_10154236780711886_8695663626239196893_n
Det har jeg faktisk ikke prøvet før. Jeg har tidligere oplevet, at jeg har formuleret mig klodset eller dumt på en måde, så det er faldet andre for brystet. Det er ikke sket tit, for jeg er jo ikke vanvittigt kontroversiel på nettet. Jeg får tit sagt nogle åndssvage ting, når jeg er stiv (eller ædru, faktisk …) ude i den virkelige verden, men når jeg sådan har tid til at formulere mig først, som jeg jo har på skrift, så plejer jeg at få luget lidt ud i de værste bommerter.

Og forleden skrev jeg jo så indlægget om skjult reklame.
Det anså jeg faktisk ikke for at være kontroversielt. Jeg tænkte, at de eneste, der kunne tænkes at få ømme tæer over det, ville være folk, der godt vidste, at de opførte sig ulovligt, og det gav mig sådan set ingen skrupler.
Nu er det jo sådan med lovgivningen, at den er op til den enkelte at fortolke. Og en bager har ikke nødvendigvis mindre ret end en ombudsmand. Det er jo derfor, at der findes advokater, og alt efter hvor dygtige, de er, kan de få mange penge for at fortolke loven og gøre deres bedste for at overbevise retten om, at den skal se sagen fra deres (og deres klients) synspunkt. Tænk bare på O.J. Simpson, hehe.
Og jeg skrev indlægget ud fra min opfattelse. Delvist min egen fortolkning, men primært Ombudsmandens fortolkning – eller i hvert fald direkte ud fra de svar, hun gav mig på mine spørgsmål den dag, jeg havde fornøjelsen af hendes oplæg i Skodsborg. Hun må jo om nogen have sat sig ind i sagerne, var min tanke.

Men sagen er den, at mit indlæg ér faldet nogen for brystet. Eller rettere ‘nogle’. Det er blevet delt i en gruppe på facebook, som jeg ikke er medlem af, hvor der sidder nogle folk, som mener, at de er en hel del klogere end mig. Mange er konstruktive, og andre er ikke. Og det sidste giver mig en underlig følelse i kroppen.

Derfor har jeg besluttet mig for at slette mit indlæg om mit take på Markedsføringsloven.
Jeg skrev indlægget, fordi mange af jer, der læser med, efter mit oplæg sammen med Ombudsmanden i Skodsborg for en måneds tid siden gav udtryk for, at I gerne ville vide noget mere om Markedsføringsloven på netop mit område. Og jeg KAN jo kun skrive om den ud fra den fortolkning, jeg gør mig. Mit eneste alternativ er at linke til lovgivningen på området, og så er det jo så op til den enkelte at fortolke, og det kan man gøre her, hvor et advokatfirma har skrevet om den nye Markedsføringslov og fremhævet ændringerne (Jeg formåede simpelthen ikke at finde et sted, hvor selve paragraffen var skrevet helt ud, men man kan jo gøre sit bedste på Google, hvis man lyster). Og så kan man jo se, om man synes, det er så hamrende lige til at tolke den på én absolut måde. 😉

Jeg er tit blevet spurgt, om jeg har fortrudt et indlæg, og det har jeg ikke prøvet før. Men min mening med indlægget var bare ikke at gøre mig uvenner med mine kolleger, og selvom jeg måske kan synes, at det er lidt underligt, at folk tager på vej over det, så gør nogle af dem det. Så jeg må have formuleret mig dårligt. Og jeg aner ikke rigtigt, hvad jeg skal ændre for at ændre på det, så det vil jeg lade være med og slette det i stedet. Havde jeg følt stærkere for emnet på et personligt plan, havde jeg handlet anderledes. Hvis folk eksempelvis efter mit skriv om parterapi skrev på nettet, at mit indlæg var noget vrøvl, og at jeg bare forsøgte at bygge luftkasteller op for at kamuflere det faktum, at Jon og jeg har det ad helvede til, ville jeg slå en skraldlatter op og fortsætte min dag. Men i det her tilfælde har jeg ikke patent på sandheden, og derfor kan jeg ikke lide, at det, jeg har skrevet, pisser nogle folk af. Derfor vil jeg hellere trække det tilbage. 

Indlægget her er ikke et kald på medlidenhed eller opbakkende kommentarer om, at de andre er dumme, for det er (langt) de (fleste af dem) ikke. Det er bare en forklaring på og en beretning om, hvorfor jeg for første gang har slettet et indlæg. Jeg må bare vente med at skrive om Markedsføringsloven, til jeg kan finde ud af at formulere mig på en måde, så det ikke pisser folk af. Et held, at jeg er ung endnu. 😉

Nu vil jeg lade mig dale ned i min bløde sofa sammen med resterne af Krapylernes fredagsslik fra i går og forsøge at overtale min ægtemand til at se Jurassic Park!

God aften, gode mennesker! <3